Historie

Aalholm Slot er en af Danmarks få bevarede middelalderborge.

Første gang Aalholm optræder i historiebøgerne er i det 12. århundrede, hvor de kongelige rivaler, Valdemar den Første og Svend Grade mødtes her for at dele landet imellem sig, men man antager, at det allerede i det 9. århundrede kan være blevet bygget som en sørøverborg, der senere fungerede som en fæstning til beskyttelse af Lolland. Desværre ødelagde brandene i København i 1700-tallet de kongelige arkiver, hvor beviserne for Aalholm Slots tidligere historie befandt sig.

Tidlige tegninger viser, at Aalholm var bygget som en fæstning med fire firkantede tårne, forsynet med tykke mure, en typisk vandborg, der med vand på alle sider var nem at forsvare, og den kunne således beskytte befolkningen under de mange krige og fejder, der fandt sted den gang. Der var selvfølgelig en vindebro, men i forsøg på at nå denne, udsatte man sig for beskydning fra slottet.

I 1328 blev Aalholm tillige med meget andet kronegods pantsat af Christoffer II til sin halvbror, Johan den Milde af Holsten for 20.000 sølvmark, som dog hurtigt blev formøblet. Dette resulterede i, at han blev fængslet på sin egen borg, hvor han den 2. august 1332 døde af en forgiftning i fangekælderen under det nordvestlige tårn.

Omkring år 1359 indløste Valdemar Atterdag pantet og han gjorde Aalholm til en af kronens mest betydningsfulde borge. Under urolighederne mellem Valdemar Atterdag, Hansestæderne og de holstenske grever kom Aalholm – modsat mange andre danske fæstninger – ikke i Hansestædernes besiddelse. Herefter fulgte en ret fredelig periode, hvor man ikke hører meget til Aalholm.

Efter Valdemar Atterdags død i 1375 forblev Aalholm et af den danske Krones vigtigste slotte. 

Hans datter Margrethe I skal efter sigende i 1409 have fritaget Nysteds borgere for at betale skat og man ved med sikkerhed at hun lod det nordvestlige tårn bygge. Denne del af slottet kaldes derfor stadig Margrethefløjen. 

Efter 1525 blev der desuden tradition for, at Aalholm sammen med andre lollandske len skulle fungere som et såkaldt livgeding for de danske enkedronninger. Dette betød i praksis, at indtægterne fra godset skulle bruges til at forsørge enkedronningerne.

Under de mange års krige med Sverige blev slottets stand forringet og under de sidste to enkedronninger, Sophie Amalie 1670-1685) og Charlotte-Amalie (1699-1714) blev der kun foretaget de mest nødvendige reparationer.

I 1725 besluttede Charlotte-Amalies søn, Frederik IV at sælge Aalholm på en auktion, hvorefter Emerentia Raben (f. Levetzau) – enke efter den danske stamfader til slægten Raben – erhvervede Aalholm Slot.

Emerentia Raben var grundlægger af Raben-slægtens økonomiske velstand.  På grund af enkefruens arbejdsomhed og handlekraft lykkedes det hende at erhverve sig meget jordegods på Lolland, bl.a. Bramsløkke og Kjærstrup. Derfor kunne hun i 1734 med kongens tilladelse oprette grevskabet Christiansholm, der ud over Aalholm omfattede bl.a. Bramsløkke.

Hendes sønnesøn, Christian Raben blev som 8-årig i 1734 den første lensgreve. 

Ved enkefru Emerentias død i 1746 overtog Christian Raben såvel grevskabet som godset. Han blev både kammerherre, højesteretsassessor og medlem af kancellikollegiet, inden han døde i 1750 – kun 25 år gammel. Christian Raben blev ved sin død efterfulgt af sin bror, Otto Ludvig Raben, som udvidede grevskabets jordbesiddelser og bl.a. anlagde Danmarks ældste stivelses- og pudderfabrik på Aalholm.

Otto Ludwig byggede også slottets østfløj. Inden for de tykke mure lå denne del af slottet i ruiner og under udgravningerne opdagede han resterne af en trappe muret ind i det nordøstlige tårn bag Kongegæsteværelset. Trappen førte ned til en underjordisk gang, der havde forbundet slottet med klosteret i Nysted. Den menes at være bygget i det 15. århundrede som et forbindelsesled mellem borgen og byen i krigstider. Østfløjen blev indvendig bygget i Louis XVI stil og genspejler fuldstændig denne, en af de smukkeste perioder i arkitekturens historie.

Hans søn, grev Frederik Christian Raben overtog grevskabet i 1791. Som barn af oplysningstiden var F. C. Raben meget interesseret i naturvidenskab, hvilket bl.a. kom til udtryk i opførelsen af et rum til astronomiske og meteorologiske observationer på Aalholm. Han døde under en rejse i Rio de Janeiro og blev efterfulgt af sine to sønner, som begge døde uden mandlige arvinger.

Da Aalholm-linjen af familien således var uddød, overgik grevskabet i 1879 til en fætter ved navn Josias Raben-Levetzau fra Lekkende, der modtog kongeligt patent på at være blevet ophøjet til lensgreve.

Ved sin død i 1889 blev han efterfulgt af sin søn, lensgreve Frederik Christoffer Otto Raben-Levetzau, som straks i samarbejde med arkitekt Hans J. Holm begyndte at bygge om på slottet. Den nordlige fløj blev udvidet mod syd, taget over den blev hævet og der blev isat gotiske vinduer.

Efter denne omfattende ombygning fremstod Aalholm som en statelig bolig for F.C.O. Raben-Levetzau, der i perioden 1905-1908 var landets udenrigsminister.

Ved lensafløsningen i 1925 blev grevskabet nedlagt og godset videreført som almindeligt herresæde. Da lensgreven døde, blev enkegrevinde Lillie Suzanne boende på Aalholm. Hun var meget smuk, hvilket havde gjort hende til en yndet model for mange kunstnere.

Ved Frederik Christoffer Otto Raben-Levetzaus død i 1933 overtog den næstældste søn, Baron Johan Otto Valdemar Raben-Levetzau Aalholm og Bremersvold. Han havde allerede tidligere overtaget Beldringe og Lekkende fra sin far, og familiens godser blev nu atter samlet.

Endnu nogle arkitektoniske ændringer blev foretaget, da baronen restaurerede Margrethe-fløjen, men trods de mange ændringer, der er foretaget gennem århundrederne, står Aalholm stadig som et af de mest fantastiske levn fra middelalderen, hvor de stærke mure bestemte kongedømmets skæbne.

Ved baronens død i 1992 overgik Aalholm til dennes søn, John Otto Raben-Levetzau, der dog i 1995 måtte opgive at drive Aalholm videre i slægten Raben-Levetzau, hvorefter slottet blev overtaget af fabrikant Stig Husted-Andersen, som drev Aalholm Gods frem til sin død i 2008, hvorefter det overgik til de 3 døtre.

I 2019 valgte familien Husted-Andersen at hellige sig familiens virksomheder med fabrikation af medicinsk udstyr og afhændede derfor Aalholm til Bo Bendtsen.

Godset drives i dag som en moderne land- og skovbrugsvirksomhed.