Roden Skov ved Aalholm – 562 hektar skov, jagt og historie
Seks kilometer fra Aalholm Slot ligger Roden Skov, et af de største sammenhængende skovområder på Aalholm Gods.
Skoven dækker omkring 562 hektar i det sydøstlige hjørne af Lolland og ligger ud mod de åbne strandenge ved Guldborgsund. Her mødes gamle egetræer, skovdrift, jagt, dyreliv og en usædvanlig historie, som stadig kan aflæses direkte i landskabet.
Midt i skoven ligger Rotunden. Herfra løber lange, næsten snorlige skovveje ud som egerne i et hjul.
Ved første øjekast ligner det et klassisk kongeligt parforceanlæg.
Men historien er mere mærkelig end det.
Den stjerneformede skov
Ser man Roden Skov på et kort, er det svært ikke straks at lægge mærke til geometrien.
Fra en rund plads midt i skoven stråler otte lange veje ud gennem landskabet.
Sådanne stjerneformede vejnet kendes især fra de store europæiske parforceskove, hvor ryttere og hundeflokke under jagten skulle kunne bevæge sig hurtigt gennem terrænet og bevare overblikket over vildtet.
I mange år blev det derfor antaget, at Roden Skov var blevet indrettet til parforcejagt.
Nyere undersøgelser af Aalholms historie peger imidlertid på noget andet.
Parforcejagten der aldrig fandt sted
Det stjerneformede vejnet ser ud til at være blevet anlagt omkring 1890, da Roden samtidig blev indrettet og moderniseret som dyrehave og skovområde.
På dette tidspunkt var den klassiske kongelige parforcejagt for længst ophørt i Danmark.
Og endnu vigtigere:
Der er indtil videre ikke fundet dokumentation for, at egentlig parforcejagt nogensinde blev drevet i Roden Skov.
Ingen beretninger om store hundeflokke.
Ingen beskrivelser af ryttere, der forfulgte hjorte gennem skoven.
Ingen dokumenterede store parforcejagter.
Alligevel blev landskabet anlagt, så det lignede en klassisk parforceskov.
Det rejser spørgsmålet:
Hvorfor byggede man et parforceanlæg uden parforcejagt?
Greven fra Aalholm og idéen bag Roden
En mulig forklaring findes hos Frederik Christopher Otto Raben-Levetzau.
Han overtog administrationen af Aalholm i 1881 og blev lensgreve i 1889.
I 1882 deltog han personligt i en stor parforcejagt på Frijsenborg.
Omkring otte år senere blev det stjerneformede vejnet i Roden anlagt.
Vi har endnu ikke fundet et dokument, hvor greven selv forklarer forbindelsen, og derfor kan den ikke fastslås med sikkerhed.
Men tidslinjen er bemærkelsesværdig.
Det er muligt, at Frederik Raben-Levetzau ikke ønskede at genindføre selve den gamle jagtform.
Han ønskede måske landskabet og symbolikken omkring den.
I slutningen af 1800-tallet var Europas adel stærkt optaget af historiske traditioner. Gamle slotte blev restaureret i middelalderlig stil, våben og rustninger blev samlet, og tidligere tiders adelige symboler blev genoplivet.
Netop samtidig blev Aalholm Slot omfattende ombygget under arkitekt Hans J. Holm.
Roden kan derfor have været endnu en del af den samme historiske iscenesættelse.
Et moderne skovsystem forklædt som kongelig jagtskov
Der kan også have været en langt mere praktisk forklaring.
Roden blev omkring samme tid organiseret som en moderne produktionsskov.
De lange, lige veje gjorde det lettere at transportere træ, bevæge sig gennem skoven og organisere skovarbejdet. Nogle af linjerne kunne samtidig fungere som brandlinjer.
Det elegante stjerneanlæg kan derfor have tjent flere formål på én gang:
praktisk skovdrift, jagt og historisk landskabsarkitektur.
Det ene udelukker ikke det andet.
Skovrider Carl E. Kann
En anden central person i Rodens historie er Carl E. Kann, der var skovrider på Aalholm fra 1875 til 1918.
Han havde dermed ansvaret for Aalholms skove netop i den periode, hvor Roden gennemgik den store omlægning.
Efter hans tid blev der rejst en mindesten for ham.
Den står meget passende på Rotunden – midt i det stjerneformede vejnet.
Om Kann selv tegnede anlægget, ved vi endnu ikke.
Men han var skovrider, da det blev skabt, og hans forbindelse til stedet er tydelig.
562 hektar skov på Sydlolland
Roden Skov er i dag omkring 562 hektar stor.
Skoven er præget af store gamle egetræer, varieret skovbevoksning og mange spor efter både naturens og menneskets påvirkning gennem århundreder.
På skovens østlige side ligger omkring 100 hektar strandenge ud mod Guldborgsund. Her åbner landskabet sig markant mod vandet.
Området rummer et rigt dyreliv, og havørne kan blandt andet opleves omkring sundet og strandengene.
Der findes også store koncentrationer af sten fra istiden, som flere steder præger skovbunden.
Dåvildt og jagt i Roden Skov
Jagt har gennem generationer været en vigtig del af Roden.
Skoven og de omkringliggende områder rummer blandt andet en betydelig bestand af dåvildt samt råvildt og andet vildt.
I dag bruges Roden fortsat til både skovdrift og jagt som en del af Aalholm Gods.
Det store sammenhængende skovareal og de lange skovveje gør området særligt velegnet til selskabsjagter.
Aalholms større selskabsjagter foregår derfor ofte i og omkring Roden Skov.
Selskabsjagt i Roden
En selskabsjagt på Aalholm kan samle omkring 26–30 jægere.
Jagten er organiseret anderledes end den traditionelle klapjagt ved slottet. Deltagerne tager mere aktivt del i dagen og skifter blandt andet mellem at være skytter og deltage i drivningen af såterne.
De lange jagtdage gennem Roden giver samtidig mulighed for at opleve områder af skoven, som ellers kun få ser.
Midt på dagen samles selskabet i den historiske jagthytte.
Ivanhytten – Aalholms jagthytte i Roden
Midt i Roden ligger Ivanhytten, også kendt som Roden Jagthytte.
Den gamle bjælkehytte fungerer som samlingssted under jagterne og bruges blandt andet til frokost for jagtselskaberne.
Hytta ligger naturligt placeret i skoven og er blevet en del af den særlige jagttradition omkring Roden.
Rotunden – hjertet af Roden
Det mest karakteristiske sted i Roden er fortsat Rotunden.
Her står man midt i det geometriske system og kan se de lige veje forsvinde mellem træerne i flere retninger.
Det er først her, man for alvor forstår anlæggets størrelse.
På et kort ligner det næsten en tegning.
I skoven opleves det som landskabsarkitektur i meget stor skala.
Og stadig i dag står spørgsmålet tilbage:
Var stjernen først og fremmest skabt til rationel skovdrift?
Var den tænkt som et adeligt statussymbol?
Var den inspireret af Frederik Raben-Levetzaus oplevelse af parforcejagten på Frijsenborg?
Eller var den lidt af det hele?
Historien kan stadig gemme sig i arkiverne
Svaret kan muligvis stadig findes.
I Aalholms historiske arkiv findes kort, skovregnskaber, skovningsprotokoller, jagtjournaler og andet materiale fra netop den periode, hvor Roden blev omlagt.
Et gammelt kort kan måske vise præcis, hvornår vejene blev anlagt.
Et regnskab kan afsløre, hvem der udførte arbejdet.
Og en jagtjournal kan måske endeligt dokumentere, hvilke jagtformer der faktisk fandt sted i skoven.
Undersøgelsen fortsætter derfor.
Roden Skov – en del af Aalholm
Roden fortæller en anden del af Aalholms historie end selve slottet.
På Aalholm kan historien læses i mursten, tårne og sale.
I Roden kan den læses i træer, veje og landskab.
Skoven er på én gang produktionsskov, jagtområde, natur og et historisk anlæg fra en tid, hvor Aalholm gennemgik en af de største moderniseringer i godsets historie.
Mere end hundrede år senere løber de otte veje stadig ud fra Rotunden.
Alt ser ud, som om ryttere og hundeflokke når som helst kunne komme gennem skoven.
Men efter alt hvad vi hidtil har kunnet dokumentere:
Aalholm fik sin parforcestjerne – men aldrig sin parforcejagt.
