I foråret 1919, et halvt år efter våbenstilstanden, åbnede en kostskole på Skansevej i Nysted, hvor alting foregik på engelsk — fra morgenbordet til sengetid. Bag den stod grevinden på Aalholm. Fra skolens vinduer kunne pigerne se over vandet mod slottet.
Grevindens idé
Man skal begynde med at huske, hvem grevinden var.
Lillie Suzanne Raben-Levetzau var født amerikaner. Engelsk var hendes modersmål, hendes mor var en berømt erindringsforfatter i det internationale diplomati, og i tredive år havde hun ført hus for Europas fornemste gæster — på engelsk. Da verdenskrigen sluttede i november 1918, stod én ting klart for enhver, der kunne læse et landkort: fremtidens sprog var sejrherrernes.
I foråret 1919 omsatte grevinden den indsigt til mursten. På hendes initiativ blev der oprettet en kostskole for unge piger i Nysted, hvor hele hverdagen skulle foregå på engelsk. Den fik det enkle navn Den Engelske Skole.
Tanken var ikke en sprogskole i almindelig forstand. Det var et lille stykke England ved Nysted Nor: unge kvinder fra velstående familier skulle bo der i månedsvis og lære engelsk ved at leve på engelsk.
25. april 1919
Skolen åbnede den 25. april 1919 med 27 elever.
I første omgang lejede man det tidligere sygehus på Skansevej, som netop var blevet nedlagt — samme bygningskompleks, hvis forgænger havde taget imod de sårede fra 1864. Allerede samme år blev en ny skolebygning opført på Skansejordene, tæt ved vandet.
Grevinden stod som skolens protektor, og hun var ikke alene om finansieringen: med i kredsen var generalkonsul Holm og etatsråd Glückstadt — manden i spidsen for Landmandsbanken, Nordens største bank, hvor lensgreven selv sad i bankrådet.
Den daglige ledelse blev lagt i hænderne på en englænder: Miss Adah Mary Winifred Verey, der tidligere havde ledet en større pigeskole i London og allerede havde forsøgt sig med engelskundervisning i Sakskøbing. Hendes pædagogik var enkel og et halvt århundrede forud for sin tid: et fremmedsprog læres bedst, når man er tvunget til at bruge det fra morgen til aften.
Et lille England med tennisbane
Damebladet Vore Damer sendte en journalist til Nysted og bragte den 17. juli 1919 en illustreret reportage. Beliggenheden blev beskrevet som næsten ideel: på den ene side så eleverne over mod Aalholms park og det gamle slot, på den anden side lå Østersøen. To minutters gang fra skolen lå badehuset.
Og grevinden havde sørget for det, ingen engelsk kostskole kunne være foruden: en tennisbane på skolens grund. Kvinden, der havde anlagt Danmarks ældste golfbane i slotsparken, vidste, at sport hørte til dannelsen.
Skolen var beregnet til 30-36 piger. Ingen under 15 år blev optaget, et ophold skulle vare mindst tre måneder — og prisen var 300 kroner om måneden.
Det tal skal man standse ved. Ladefogeden på Aalholm — manden der styrede hele avlsgårdens daglige drift — havde få år forinden fået 300 kroner om året. En måned på Den Engelske Skole kostede en betroet mands årsløn. Det var ikke en skole for alle.
Skemaet
Undervisningsplanen er et tidsbillede i sig selv.
Eleverne havde naturligvis engelsk samtale og korrespondance. Men skemaet rummede også madlavning, husførelse, vask og strygning, syning, sygepleje i hjemmet og gymnastik — og dertil undervisning i behandling af tjenestefolk og i rollen som husets værtinde.
Det var med andre ord ikke kun sproget, der blev undervist i. Det var et helt liv: den dannede frue i det store hus, som kunne føre en husholdning, pleje en syg, modtage gæster og instruere et tyende — på engelsk. Grevinden lod pigerne lære præcis det, hun selv havde gjort til en kunstart.
Men sproget var kernen. Hele skolens tone skulle være engelsk, dagen igennem. Det var, hvad vi i dag ville kalde et internationalt kostskoleophold — i Nysted, i 1919.
Piger fra fem lande
Og internationalt blev det. Folketællingen fra 1921 viser 28 elever på skolen — fra Danmark, Sverige, Norge, England og USA.
Ved siden af skolebygningen blev der i 1919-20 opført et anneks, “The Cottage”, hvor Miss Verey boede med en engelsk lærerinde og nogle af eleverne. Navnet siger alt om ambitionen. I august 1920 solgte lensgreven huset til Miss Verey.
Også familiens egne døtre havde forbindelse til skolen. Og her løber en af de tråde, der binder tidslinjen sammen: datteren Suzanne blev netop i 1919 gift med godsejer Emil Victor Schau Lassen — og deres søn, født året efter, var Anders Lassen, der faldt i britisk tjeneste i april 1945 og posthumt modtog Victoria-korset som den eneste modtager under hele Anden Verdenskrig, der ikke kom fra Commonwealth.
Fra det engelske eksperiment ved noret i 1919 til Argenta Gap i 1945 er der en lige linje af familie — og af sprog.
September 1922
Eksperimentet fik tre år.
Elevtilgangen begyndte at svigte, økonomien blev vanskelig, og i september 1922 lukkede Den Engelske Skole. Nysted Lokalhistoriske Arkiv opbevarer materialet fra de sidste måneder — kreditoropgørelser og et gældsbevis fra 1922 — og i godsarkivet på Rigsarkivet ligger både korrespondancen om skolen fra 1919-21 og regnskabsbilagene fra 1920-22. Få så kortlivede skoler er så godt dokumenteret.
Tidspunktet for lukningen er værd at bemærke. September 1922 var netop det efterår, hvor Landmandsbanken brød sammen i den største finansskandale i danmarkshistorien — banken, hvis direktør havde været med til at finansiere skolen, og i hvis bankråd lensgreven havde siddet siden 1886. Grevindens England druknede i samme bølge, der skyllede hen over hele det gamle Danmark i de år: lensafløsningen i 1921, bankkrakket i 1922, godsernes skæbnetime.
Huset står endnu
Skolebygningen overlevede skolen. Den blev senere brugt som blandt andet husholdningsskole — en stilfærdig ironi, i betragtning af skemaet — og den står stadig på Skansevej.
Går man derned i dag, kan man se det samme, som pigerne så fra vinduerne i sommeren 1919: parken, noret og det gamle slot på den anden side af vandet.