En konge blev jaget ud af sit brændende hus. Kort efter sad han som fange på Ålholm.
Året var 1332. Danmark var splittet, kongemagten var brudt sammen, og Christoffer 2. havde mistet næsten al reel magt. På Lolland blev hans sidste tid dramatisk: ifølge middelalderkrøniken blev han overfaldet i Saxkøbing, ført til Ålholm og holdt som fange. I dag knyttes hans navn stadig til fangekælderen under slottet.
I begyndelsen af 1300-tallet var Danmark ved at falde fra hinanden. Kongemagten var svækket, riget var pantsat, og de holstenske grever havde fået stadig større magt over landet. Midt i denne dramatiske tid endte Danmarks konge, Christoffer 2., som fange på Ålholm.
Christoffer 2. havde været konge af Danmark fra 1320, men hans regeringstid blev præget af oprør, gæld og magtkampe. I 1329 pantsatte han blandt andet Ålholm og de rettigheder, der hørte til borgen, til grev Johan af Holsten. Dermed var Ålholm ikke længere blot en kongelig borg, men en del af det politiske spil mellem kongen, stormændene og de holstenske grever.
Overfaldet i Saxkøbing
Den mest dramatiske beretning om Christoffer 2.s sidste tid findes i Sjællandske Krønike. Her fortælles det, at kongen i 1332 opholdt sig i Saxkøbing på Lolland. Men hans fjender fandt ham der.
Ifølge krøniken blev Christoffer drevet ud af sit hus af Henneke Breide og Johan Ellemose, efter at de havde sat ild til huset. Derefter blev han ført som fange til Ålholm.
Det er en voldsom scene: en konge uden reel magt, jaget ud af sit brændende hus og ført bort til en borg, han tidligere selv havde haft magten over.
Fangenskabet på Ålholm
Kilderne fortæller ikke præcist, hvilket rum Christoffer 2. sad i, eller hvor længe fangenskabet varede. Man skal forestille sig et mørkt, koldt og fugtigt rum i borgens nederste del. Tykke mure af tegl og kampesten, en tung dør, lidt dagslys fra en smal åbning og kun ganske få fornødenheder. Måske halm på gulvet, en enkel briks, et tæppe og en spand. Ikke nødvendigvis et dybt torturkammer, men et sikret rum, hvor en besejret konge kunne holdes under bevogtning.
Christoffer var stadig konge af navn, men i praksis var hans magt næsten væk. Fangenskabet på Ålholm blev derfor et stærkt symbol på hans fald: fra konge over Danmark til fange på Lolland.
Løsladt kort før døden
Sjællandske Krønike fortæller også, at Christoffer blev løsladt efter ordre fra grev Johan. Han døde kort efter, den 2. august 1332, i Nykøbing Falster og blev siden begravet i Sorø Kirke.
Dermed blev Ålholm rammen om et af de mest dramatiske øjeblikke i Christoffer 2.s sidste tid. Her endte en konge, der havde mistet riget, magten og kontrollen over sit eget liv.
En konge uden rige
Christoffer 2. er ofte blevet husket som en af Danmarks svageste konger. Men hans historie er også historien om et land i opløsning. Efter hans død stod Danmark i en næsten kongeløs periode, hvor store dele af riget var pantsat til udenlandske og danske stormænd.
På Ålholm kan man stadig mærke forbindelsen til denne urolige tid. Fangekælderen fortæller ikke kun historien om én mands fald, men om et helt rige på kanten af sammenbrud.
Fængslet er i det nordvestlige hjørne af slottet