Lindholm: Øen, der blev tilbage

Der er ingen dramatiske historier om Lindholm. Ingen brande, ingen konger, ingen udstoppede bjørne. Den er en lav, aflang holm i lagunen bag Rødsand, ud for Egholm, og den har i knap tre hundrede år hørt til Aalholm uden at gøre væsen af sig. Da Egholm blev solgt, blev Lindholm alligevel holdt tilbage. Det er måske den mest interessante ting, der nogensinde er sket med den.


Hvor den ligger

Man ser den bedst fra vandet. Fire kilometer vest-sydvest for slottet, hvor Lollands sydkyst bøjer om mod Hyllekrog, ligger en række flade holme i det lavvandede farvand mellem land og sandbarren Rødsand: Storeager og Lilleager, Hylleholm, Tjørneholm, Kalveholm – og Lindholm, den nordligste af dem, lige ud for Egholm-halvøen.

Navnet er det mest almindelige ø-navn i Danmark. Der findes en Lindholm nord for Lolland, hvor Ellehammer fløj i 1906, en Lindholm i Stege Bugt, hvor staten ville lægge et udrejsecenter, en Lindholm ved Ærø og en Lindholm ved Samsø. De hedder alle det samme af samme grund: holmen med lindetræer. Om der nogensinde har stået lind på Aalholms Lindholm, ved vi ikke. I dag er der ingen.

Søkortet kender den bedre end landkortet. Grunden udenfor hedder Lindholm Flak, og fiskere fra Nysted har navigeret efter den, længe før nogen skrev noget om øen selv.

Egholm og holmen

Lindholms historie er Egholms historie, set fra vandet.

Egholm var selv en ø engang – navnet siger det. Så blev den landfast, blev en landsby med syv-otte gårde, og omkring 1730 blev landsbyen nedlagt og erstattet af en avlsgård. Det var Emerentia von Levetzows værk. Enken efter Johan Otto Raben købte sig i 1720’erne gennem det østlollandske jordegods med en beslutsomhed, der stadig imponerer, og i 1734 kunne hun oprette grevskabet Christiansholm af tre hovedgårde: Aalholm, Bramsløkke og den nyanlagte forpagtergård Egholm.

Holmen ud for Egholm fulgte med. Den nævnes ikke i erektionspatentet – ingen holme gør – men den lå under Egholms jorder, og Egholm lå under grevskabet. Sådan blev det i 187 år, gennem otte lensgrever, til lensafløsningen i 1921, og derefter gennem endnu tre generationer Raben-Levetzau som fri ejendom.

Achton Friis, der i 1920’erne rejste Danmark rundt for De Danskes Land, kom forbi og blev betaget. Egholm var, skrev han, en af de anseligste gårde han havde set på Lolland, med stråtækte bindingsværkslænger af stor ælde og en lindetræsbeplantet gårdsplads. Ved stranden lå langdyssen Kæmpegården, 76 meter lang med 109 randsten. Og fra havdiget længere mod vest så han ud over lagunen og talte holmene op, Lindholm iblandt. Det er den eneste gang, øen er nævnt i den store landsbeskrivende litteratur. Som en af seks navne i en opremsning.

Hvad en holm var til

Man skal ikke lade sig narre af, at ingen skrev om den. En holm i en herregårds lagune var ikke uden værdi. Den var græsning.

Naboholmene fortæller, hvordan det foregik. Kalveholm, Tjørneholm og Hylleholm har gennem tiderne været brugt til får, ungkreaturer og lejlighedsvis heste. I 1930’erne blev fårene staget fra Handermelle Havn ud til Tjørneholm på en flåde, der kunne rumme halvtreds dyr ad gangen. Ungkreaturer og heste blev bundet til en båd og fik lov at svømme. Så gik de derude sommeren over, uden hegn, uden hyrde, med vandet som indhegning.

Navnene bekræfter det. Kalveholm er kalvenes holm. Hylleholm er hyldens. Og Aalholm har sin egen Kalveholm inde i Nysted Nor – den, der omkring 1880 blev inddraget i parken og nu hedder Grevindens Ø. Holme var landbrugsjord, man sejlede til.

Det er efter al sandsynlighed også Lindholms historie: Egholms forpagter, der om foråret satte ungkvæg over, og om efteråret hentede det hjem. Vi har ikke en kontrakt eller et regnskab, der siger det. Men vi har mønstret fra alle holmene omkring den, og vi har ingen grund til at tro, at Lindholm var undtagelsen.

Hertil kommer jagten. Lagunen bag Rødsand har været andejagt for herskabet, så længe der har været herskab, og en holm med læ og siv er det naturlige sted at ligge. Roden Skov, Baronens Badehytte og fasaneriet ligger alle på samme kyststrækning. Lindholm hørte til det landskab.

Beboet?

Et opslagsværk på nettet hævder, at Lindholm var beboet indtil 1997. Det er der intet, der tyder på. Luftfotografierne viser en lav, græsklædt holm uden fundamenter, uden brønd, uden bådplads. De historiske kort viser ingen bygning. Og øens størrelse og beliggenhed – et par meter over havet, midt i en lagune, der oversvømmes ved stormflod – gør et helårshus usandsynligt.

Den mest nærliggende forklaring er en forveksling med Ellehammer-Lindholm nord for Lolland, hvor den sidste beboer forlod øen i 1996. Sådan går det med øer, der hedder det samme.

Lindholm har haft besøgende – hyrder, jægere, fiskere, drenge i pramme. Beboere har den efter alt at dømme aldrig haft.

Fuglene

I 1996 blev farvandet bag Hyllekrog et vildtreservat på 7.500 hektar, og lagunen er i dag både Ramsar-område og EU-fuglebeskyttelsesområde. Naboholmene Hylleholm, Kalveholm og Tjørneholm er udlagt som ynglereservater med adgangsforbud fra 1. marts til 15. juli. Her yngler gråand, skeand, edderfugl, rødben, klyde, strandskade, havterne, splitterne og hættemåge.

Lindholm er ikke nævnt i reservatbestemmelserne. Den er privat, og adgangen bestemmes af ejeren. Men fuglene kender ikke matrikelgrænser, og det, der yngler på Tjørneholm, yngler også her. Det er de egentlige beboere: ternerne, klyderne, edderfuglene – og på Rødsand lige udenfor sælerne, som benytter revet som hvileplads året igennem.

Der er en vis retfærdighed i det. Øen, som mennesker aldrig fik brug for til andet end at sætte kvæg over på, viste sig at være præcis det, fuglene havde brug for.

Solgt og beholdt

I 2021 blev Egholm solgt. Gården, som Emerentia havde oprettet, som Achton Friis havde beundret, og som i 287 år havde været en af grevskabets tre søjler, gik ud af Aalholms eje.

Lindholm blev holdt tilbage.

Det var ikke en stor beslutning i kroner og øre. En holm uden bygninger, uden dyrkbar jord og med adgangsbegrænsninger i fuglenes yngletid er ikke en ejendom, man handler for gevinstens skyld. Men det var en beslutning, og den siger noget om, hvad et gods er. Egholm var landbrug, og landbrug kan sælges. Lindholm var landskab – udsigten fra Roden, andejagten i lagunen, holmen man kunne sejle ud til en sommeraften – og landskab holder man på.

Så nu ligger den der. Fire kilometer fra slottet, ude i vandet, uden nogen historie at fortælle ud over den, at den stadig hører til.