Omkring 1394 fik Aalholm besøg af den mest magtfulde person i Nordens historie: dronning Margrete 1. Hun opholdt sig på borgen, mens hun forhandlede med Hansestæderne – og hendes ophold har sat sig et helt konkret aftryk i murværket, som stadig kan ses i dag.
Herskeren over tre riger
Da Margrete kom til Aalholm, stod hun på toppen af sin magt. Datteren af Valdemar Atterdag – født på borgen i Vordingborg i 1353, gift som 10-årig med Norges konge Håkon 6. – havde på tyve år udmanøvreret alle sine rivaler. Efter sønnen Olufs tidlige død i 1387 var hun blevet valgt til “fuldmægtig frue og husbond, Danmarks riges formynder”, og i 1389 havde hendes svensk-dansk-norske hær knust den svenske konge Albrecht af Mecklenburg i slaget ved Falköping.
Albrecht – manden der hånligt havde kaldt hende “kong Bukseløs” og sendt hende en slibesten til hendes synåle – sad nu som hendes fange på Lindholm slot i Skåne. Sønnen af den mecklenburgske alliance, der var blevet smedet på Aalholm en generation tidligere, i 1362, var endt i dansk fangenskab.
Men sejren havde en pris. Albrechts tilhængere førte fra deres base på Gotland en hensynsløs kaperkrig mod Margretes riger – de berygtede vitaliebrødre, sørøvere der hærgede hele Østersøen og gjorde handelen usikker. Stockholm holdt stadig stand på mecklenburgernes side. Og Hansestæderne, hvis handel blødte, pressede på for en løsning.
Forhandlingerne
Det var i denne situation, at Margrete slog sig ned på Aalholm og forhandlede med Hansestæderne. Borgen var et oplagt valg: et af kronens stærkeste slotte, midtvejs mellem København og de nordtyske stæder, med havn lige ved Nysted. Herfra kunne dronningen modtage de hanseatiske udsendinge, der sammen med Den Tyske Orden mæglede i det store spørgsmål: Hvad skulle der ske med den fangne konge?
Forhandlingerne i disse år bar frugt. Ved freden i Skanør i 1395 blev Albrecht sat fri mod en stor løsesum – med Stockholm som pant. Løsesummen betalte han aldrig, og derfor kunne Margrete i 1398 indtage Stockholm og dermed fuldende sin magt over Sverige. I 1396 udstedte hun sin store forordning, der bl.a. befalede hele rigets adel at stå klar “dag og nat med deres heste og harnisker” mod vitaliebrødrene. Og i juni 1397 kronedes hendes søsterdattersøn Erik af Pommern i Kalmar til konge over alle tre riger – Kalmarunionen var en realitet.
Opholdet på Aalholm ligger altså midt i optakten til Nordens forening. Når Margrete gik gennem borgens sale, var det med hele Nordens fremtid i tankerne.
Sporet i murene
Margretes besøg har efterladt sig mere end diplomati. Ved Nationalmuseets bygningsundersøgelser af det komplicerede murværk har eksperterne dateret sydfløjens endelige, senmiddelalderlige fuldførelse til netop omkring 1394 – tiden for dronningens ophold. Borgen blev med andre ord gjort færdig og standsmæssig, da rigets øverste skulle bo her.
Det giver god mening: En dronning, der forhandlede med Europas mægtigste handelsforbund, skulle modtages i rammer, der matchede hendes rang. Aalholm var i 1394 ikke en afsides provinsborg, men et af kronens hovedslotte – og for en stund Nordens politiske centrum.
Kvinden bag myten
Samtiden vidste godt, hvem de havde med at gøre. Den lybske krønikeskriver Detmar, der overværede Margretes forhandlinger, noterede, at hele adelen var grebet af frygt over denne frues visdom og kraft. Hun forbød i 1396 – enestående i datidens Europa – adelen at bygge nye borge, og hun håndhævede det. Ingen skulle spille småkonger bag tykke mure i hendes riger.
At netop denne kvinde valgte Aalholm som base for sine forhandlinger, er en af de fineste fjer i borgens hat. Slottet ved Nysted Nor har huset konger i fangenskab (Christoffer 2. i 1332) og fyrster i forhandling (1362) – men aldrig en større regent end Margrete 1.
