Søndagen efter Mortensdag – den 12. november 1329 – blev der i Ringsted beseglet et af de mest ydmygende dokumenter i Danmarkshistorien. Kong Christoffer 2. sluttede forlig med grev Johan 3. af Holsten og pantsatte store dele af sit rige til ham. Og midt i dokumentet, sort på hvidt, står Aalholm nævnt ved navn: “hele Landet Lolland med Slottet Aalholm”. Det er et af de allerførste steder, borgen optræder i de skriftlige kilder – og anledningen kunne næppe være mere dramatisk.
En konge i knæ
Christoffer 2. var konge over et fallitbo. Hans forgængere havde ført en kostbar udenrigspolitik, og for at finansiere den var riget stykke for stykke blevet pantsat – først og fremmest til de holstenske grever Gerhard “den kullede greve” og Johan den Milde. I 1329 var Christoffer reelt en konge uden land, tvunget til forhandlingsbordet af de mænd, der sad på hans slotte.
Det særligt bitre var, at modparten var familie. Grev Johan var søn af enkedronning Agnes, Christoffers mor, i hendes andet ægteskab – kongen og greven var halvbrødre. I forliget kaldes Johan da også høfligt “vor kære Broder”. Men broderkærligheden var dyr: Dokumentet er ikke engang skrevet på dansk eller latin, men på plattysk – grevernes sprog. Alene det fortæller, hvem der dikterede betingelserne.
Prisen: Lolland med Slottet Aalholm
Forliget er en lang liste af indrømmelser. Femern blev overdraget grev Johan som arveligt len “at besidde evigt”. Skåne og Sjælland blev pantsat. Greven fik ret til hver sjette penning af skatterne fra Jylland og Fyn. Men for Aalholm er det afsnit 2, der skriver historie:
“Fremdeles har vi og vore Arvinger pantsat Grev Johan og hans Arvinger hele Landet Lolland med Slottet Aalholm og alle Rettigheder, som hører dertil, for 20.000 Mark Sølv i Kölnsk Vægt.”
20.000 mark lødigt sølv var en svimlende sum – og først når den var betalt tilbage, skulle greven “kvit og frit tilbagegive os baade Landet og Slottet paa Lolland”. Det skulle tage tredive år, før det skete.
Længere nede i dokumentet, i afsnit 24, opsummeres hele pantsætningen – og her står Aalholm side om side med rigets allerstørste fæstninger: “Helsingborg, Falsterbo og Skanør, Vordingborg, Søborg, Korsør og Aalholm”. Borgen ved Nysted Nor var i fornemt selskab: Den regnedes blandt kronens hovedslotte, værd at nævne ved navn i et rigsdokument.
Sønnen som gidsel
Forliget rummer også et gribende menneskeligt drama. I afsnit 25 aftales det, at der otte dage senere skal holdes hof i Helsingborg, hvor kongens søn, den unge medkonge Erik, skal forsones med danskerne – og at grev Johan onsdagen efter skal “overgive vor førnævnte Søn til vore Riddere og straks sende ham tilbage med Lejde for alle”. Kongesønnen sad med andre ord i grevens varetægt og skulle udleveres som led i freden. Sådan så magtforholdene ud i 1329: Selv tronfølgeren var forhandlingsobjekt.
Seglet der hænger bagvendt
Originalen af forliget findes den dag i dag i Rigsarkivet – et pergament på 50 gange 25 centimeter, der oprindeligt bar 24 segl i pergamentremme. Og her gemmer sig en lille, næsten symbolsk detalje: Kong Christoffers eget segl er beskadiget og hænger bagvendt, så bagsiden vender fremad. Man fristes til at se det som et billede på hele situationen – en konge, hvis autoritet bogstaveligt talt hang med bagsiden udad.
Hvad der fulgte
Forliget i Ringsted blev indledningen til Aalholms mest dramatiske årtier. Tre år senere, i 1332, endte Christoffer 2. selv i fangekælderen på den borg, han havde pantsat – hos den halvbror, han havde kaldt “vor kære Broder” (se sidens post fra 1332). Grev Johan sad på Lolland i tre årtier og udstedte selv breve fra Ålholm (se posten fra 1342). Først med Valdemar Atterdags rigssamling og grev Johans død i 1359 blev pantet indfriet, og Aalholm vendte hjem til kronen (se posten 1346/1359).
Dokumentet fra Ringsted er dermed mere end en pantsætning. Det er Aalholms dåbsattest i rigshistorien – øjeblikket, hvor borgen første gang træder frem i rampelyset, nævnt i samme åndedrag som Helsingborg og Vordingborg, som en pris værd at betale 20.000 mark sølv for.
