I sensommeren 1445 rullede et fyrsteligt følge ind på Aalholm. Med sig havde det en 15-årig pige fra Brandenburg, som var rejst den lange vej nordpå for at møde en mand, hun aldrig havde set – sin tilkommende ægtemand, kong Christoffer af Bayern, hersker over Danmark, Norge og Sverige. Her på borgen ved Nysted Nor mødtes de to for første gang. Ingen i salen kunne vide, at den unge pige skulle blive en af de mest magtfulde kvinder i Nordens historie – og at hun en dag skulle vende tilbage som Aalholms egen frue.
Et arrangeret ægteskab
Dorothea var yngste datter af markgreve Johan af Brandenburg-Kulmbach – kaldet Johan Alkymisten – af det mægtige hus Hohenzollern. Ægteskabet var aftalt flere år forinden, ved et møde i Wilsnack i 1443, og der lå kold politik bag: Kong Christoffer havde overtaget unionstronen efter oprøret mod Erik af Pommern, og hans magtposition var skrøbelig. Et ægteskab med en Hohenzollern-datter gav ham nye allierede blandt de nordtyske fyrster og en udenrigspolitisk sejr over Lübeck.
For Dorothea var der ikke meget at skulle have sagt. Hun var 15, han var 29. Hun havde aldrig mødt ham. Og vejen fra Brandenburg til hendes nye rige gik naturligt over Østersøen til Lolland – hvor kronens gamle sydport, Aalholm, stod klar til at modtage hende. Borgen, der i århundreder havde budt konger, dronninger og fyrster velkommen (se posterne fra 1362 og 1394), blev nu rammen om et af historiens mest skæbnesvangre første møder: teenagepigen fra Brandenburg ansigt til ansigt med Nordens unionskonge.
Fra Aalholm til tronen
Mødet på Aalholm var kun begyndelsen. Få uger senere, den 12. september 1445, stod brylluppet i København, og to dage efter blev Dorothea kronet i Vor Frue Kirke af ærkebiskoppen i Lund – som “ærkedronning” af alle tre nordiske riger. Christoffer udstyrede sin unge brud fyrsteligt: morgengavebreve på i alt 45.000 rhinske gylden med besiddelser i alle tre riger og yderligere 15.000 gylden i hans bayerske arvelande. Hendes livgeding – enkeforsørgelsen, hvis kongen døde først – omfattede byer og slotslen i Danmark, Jämtland i Norge og Örebro med Närke og Värmland i Sverige.
Det skulle vise sig at være klogt planlagt. For allerede i januar 1448 – efter kun 2½ års barnløst ægteskab – døde Christoffer pludselig, kun 31 år gammel. Tilbage sad rigsrådet med en tom trone og en 18-årig enkedronning.
Kvinden der valgte selv
Og her viste pigen fra Aalholm-mødet, hvad hun var gjort af. Hendes far lagde planer om at gifte hende bort igen – til kongen af Polen eller hertugen af Østrig. Dorothea nægtede. I stedet sikrede hun sin egen magtbase i Danmark, blev anerkendt som rigsforstander i tronskiftet og var med til at afgøre, hvem der skulle være Danmarks næste konge: den unge grev Christian af Oldenburg. Rigsrådet gjorde det til en betingelse, at den nye konge ægtede sin forgængers enke – og i oktober 1449 blev Dorothea gift og kronet på ny, denne gang med Christian 1.
Dermed blev hun stammoder til hele det oldenborgske kongehus, der regerede Danmark i de næste mere end 400 år. Hun blev mor til to konger – Hans og Frederik 1. – fungerede gentagne gange som regent i mandens fravær, var drivkraft bag oprettelsen af Københavns Universitet i 1479 og viste sig som en finansiel begavelse af de helt sjældne: Hun administrerede sit gods så dygtigt, at det ofte var dronningen, der lånte kongen penge – mod pant i rigets slotte.
Cirklen sluttes: Dronningen køber sig til Aalholm
Og her får historien sin smukkeste pointe. Blandt de slotte, kong Christian pantsatte til sin pengestærke dronning, var netop Aalholm: Omkring 1459 fik Dorothea Ravnsborg på Lolland, og i 1471 fulgte Ålholm – “dermed havde hun alle de kongelige besiddelser på Lolland under sig”, som danmarkshistorien.dk konstaterer.
Den 15-årige pige, der i 1445 første gang trådte ind på Aalholm som fremmed brud, vendte altså 26 år senere tilbage som borgens herskerinde. Og hun blev dermed foregangskvinde for en tradition, der kom til at præge Aalholm i århundreder: slottet som de danske dronningers og enkedronningers ejendom – det såkaldte livgeding, som fra 1525 blev fast ordning (se sidens post fra 1588 om dronning Sophies kopibøger).
Dorothea døde i 1495 på sit slot i Kalundborg og ligger begravet ved siden af Christian 1. i Roskilde Domkirke – i det gravkapel, Danmarks konger og dronninger hviler i den dag i dag. Men hendes danske historie begyndte på Aalholm, en sensommerdag i 1445.
