Den 9. maj 1454 sad Christian I på Aalholm og udstedte et kongeligt brev. Det ved vi ikke fra en senere fortælling eller en lokal tradition – det står i selve brevet: “Datum castro nostro Aaleholm”, givet på vort slot Aalholm. Fire latinske ord, der placerer grundlæggeren af det oldenborgske kongehus på borgen en bestemt forårsdag for næsten seks hundrede år siden. Og brevet fortæller samtidig en større historie: om Aalholms rolle som kongelig borg og om den gamle hovedvej fra Danmark mod Europa.
Der er mange kongelige besøg på danske slotte, som senere generationer har fortalt om. Nogle kan dokumenteres. Andre kan ikke.
Christian I’s ophold på Aalholm i 1454 tilhører den første kategori.
Den 9. maj 1454 udstedte kongen et åbent brev til befolkningen i Rødby. Nederst i brevet står dateringsstedet på latin: “Datum castro nostro Aaleholm” – givet på vort slot Aalholm. Det er svært at få et bedre bevis. Brevet eksisterede oprindeligt på pergament i Rødby Bys arkiv, og teksten er bevaret gennem ældre afskrifter og udgivet i de store samlinger af danske middelalderdokumenter.
Christian I var altså på Aalholm denne forårsdag i 1454.
Men det interessante er ikke kun, at kongen var her. Det interessante er, hvad han foretog sig herfra.
Rødby havde fået nok af kongens trafik
Brevet handler om Rødby.
Byen var på dette tidspunkt et nøglepunkt i forbindelsen mellem det danske rige og de tyske lande mod syd. Fra det sydlige Lolland kunne kongelige bud og andre rejsende komme over Femern og videre mod Holsten og det øvrige Nordtyskland. Det gav arbejde – men det kostede også.
I brevet erkender Christian I ligefrem, at Rødbys indbyggere havde haft stor “Umage, Kost og Tæring” på grund af kongen og hans bud, som byen skulle befordre videre til Tyskland. Kongemagtens trafik gennem området havde med andre ord lagt en byrde på lokalbefolkningen – og kongen besluttede at kompensere dem.
Løsningen var karakteristisk for middelalderens kongemagt: Christian skrev ikke en check til Rødby. Han gav byen en rettighed. Indbyggerne fik tilladelse til at sejle til Tyskland med deres egne handelsvarer, “som andre købstadsmænd på Lolland gør”, og vende hjem med varer til eget behov. Byrden ved at ligge på kongens rute blev dermed vekslet til økonomiske muligheder.
Det var en værdifuld rettighed. Privilegiet fra 1454 er det ældste kendte i Rødbys privilegiehistorie, det blev gentaget og udvidet af de følgende konger – under kong Hans i 1506 fik byen endda lov at handle med fremmede købmænd – og Den Digitale Byport registrerer stadig den 9. maj 1454 som byens første kendte rettighed.
Og dokumentet, der gav dem den, blev ikke skrevet i København. Det blev skrevet på Aalholm.
Aalholm var ikke et landsted
Det er let i dag at tænke på Aalholm som et slot, hvor kongen kom på besøg. Men i middelalderen var situationen en anden.
Aalholm var kongens egen borg – et af kronens vigtigste støttepunkter på Lolland, til daglig administreret af en kongelig lensmand, som det er fortalt i tidslinjens ældste historier. Herfra kontrollerede kongemagten området omkring Nysted og den sydlige adgang til riget.
Når Christian I opholdt sig på Aalholm, var han derfor ikke gæst hos en adelsmand. Han var hjemme på en af sine egne borge. Og når kancelliet rejste med ham, fortsatte regeringsarbejdet: Breve blev skrevet, beslutninger truffet, segl sat under dokumenter, bud sendt af sted.
Den 9. maj 1454 fungerede Aalholm i praksis som et lille kongeligt regeringskontor.
Det var ingen tilfældighed, at det kunne lade sig gøre. Christian I levede i en tid, hvor den danske konge endnu ikke regerede fra ét permanent palads. Kongen rejste, hoffet rejste, kancelliet rejste – kongemagten flyttede fra borg til borg, og hvor kongen befandt sig, befandt en del af regeringen sig også. Det er netop dét, der gør dateringsstederne i middelalderens breve så værdifulde: Et enkelt dokument kan fortælle os præcis, hvor Danmarks konge var en bestemt dag.
Og den 9. maj 1454 var han på Aalholm.
En ny kongeslægt
Christian I var på dette tidspunkt 28 år gammel og havde kun båret den danske krone i få år.
Han var ikke født som dansk kronprins. Da Christoffer af Bayern døde barnløs i 1448, skulle riget finde en ny konge, og valget faldt på den unge greve Christian af Oldenburg. Dermed begyndte et nyt dynasti: Huset Oldenburg. Christian blev konge af Danmark i 1448 og af Norge i 1450; tre år efter opholdet på Aalholm vandt han også den svenske krone, om end han siden mistede den igen.
Men den kongeslægt, han grundlagde i Danmark, blev siddende på tronen i mere end fire hundrede år: Frederik I, Christian III, Frederik II – som selv gæstede Aalholm i 1585, hvilket kalkmalerierne i nordfløjen stadig minder om – Christian IV, Frederik III, Christian V og generationerne efter dem.
Når Christian I sad på Aalholm i maj 1454, sad altså selve stamfaderen til det oldenborgske danske kongehus på borgen.
Aalholm lå på vejen mod Europa
Brevet til Rødby afslører samtidig, hvorfor det sydlige Lolland var vigtigere for kongemagten, end et moderne Danmarkskort umiddelbart antyder.
I middelalderen var havet ikke nødvendigvis en barriere. Det kunne være en hovedvej. Fra det sydlige Lolland gik forbindelsen over Femern til Holsten og videre ind i det tyske område – den korteste og naturligste vej mellem Danmark og kontinentet.
Og Christian I havde stærkere interesser sydpå end de fleste af sine forgængere. Han var greve af Oldenburg, og i 1460 blev han tillige hertug af Slesvig og greve af Holsten. Hans rige og hans forbindelser lå på begge sider af den senere dansk-tyske grænse. Aalholm lå strategisk perfekt i denne verden: Herfra kunne kongen sende mænd og beskeder videre mod syd – og Rødby var et led i transportkæden.
Da V.E. Lundsfryd i 1952 skrev Rødby-Femern-rutens historie, fremhævede han netop Christian I’s brev fra Aalholm som det ældste vidnesbyrd om denne forbindelse. Ruten har siden fået sit eget navn – Fugleflugtslinjen – og sin egen fremtid: Den faste Femern-forbindelse, der i disse år bygges under bæltet, følger i store træk den vej, kongens bud red og sejlede i 1454. Det ældste dokument i den snart sekshundredårige historie om Danmarks korteste vej til Europa blev skrevet på Aalholm.
Christian kom tilbage
Der er tegn på, at opholdet i 1454 ikke var Christian I’s eneste på Aalholm.
En genealogisk registrering vedrørende den holstenske adelsmand Henneke von Walstorp omtaler en handel med godset Schulenburg, som Christian I godkendte den 1. september 1472 – på Aalholm. Gengiver registreringen det oprindelige dokument korrekt, sad kongen altså på slottet igen atten år senere.
Oplysningen står ikke på samme kildemæssige niveau som 1454-brevet, hvor vi har selve dateringsformlen i behold. Men den passer ind i billedet: Christian I brugte Aalholm som kongelig residens på sine rejser gennem riget – og herfra beskæftigede han sig med sager, der rakte langt ud over Lolland.
Fire ord der placerer kongen på slottet
Middelalderhistorie kan være frustrerende.
Vi ved ikke, hvilket rum Christian I sad i. Vi ved ikke, hvor stort hans følge var, eller om han ankom dagen før eller havde opholdt sig på borgen i ugevis. Vi ved ikke engang præcis, hvordan slottet så ud den 9. maj 1454.
Men vi ved noget, som på sin vis er vigtigere: Vi ved, at kongen var her. Et dokument, skrevet for næsten seks hundrede år siden, placerer ham på stedet med fire latinske ord.
Datum castro nostro Aaleholm. Givet på vort slot Aalholm.
Og gennem det lille brev til Rødby får vi et sjældent øjebliksbillede af Aalholm i middelalderen. Ikke som ruin, ikke som romantisk slot, ikke som herregård – men som det, Aalholm oprindeligt var:
En kongelig borg, hvorfra Danmarks konge regerede.
