Den 5. maj 1933 dør Frederik Christopher Otto Raben-Levetzau på Aalholm, 82 år gammel. I mere end et halvt århundrede har han stået i spidsen for godset – han har ombygget slottet, moderniseret landbruget og været Danmarks udenrigsminister. Ved begravelsen kommer kong Christian X til Aalholm. En serie fotografier fra dagen viser kongen ved slottets hovedindgang og den afdødes søn Johan Otto blandt mændene omkring kisten. Det er afslutningen på en af de længste og mest betydningsfulde perioder i Aalholms nyere historie.
Mere end 50 år med Aalholm
Da Frederik Christopher Otto Raben-Levetzau i 1881 overtog den daglige ledelse af Aalholm, var han endnu ikke lensgreve. Hans far, Josias, levede frem til 1889. Men Frederik fik allerede som ung mand til opgave at bringe det store og noget forsømte gods på fode, og han gik energisk til værks. Skovdriften blev forbedret, jorder blev drænet, og landbruget blev reorganiseret og bortforpagtet. Den gamle avlsgård tæt ved slottet blev flyttet, og i 1885–86 rejste et helt nyt, stort bygningsanlæg sig nord for Aalholm. Andre gårde under godset blev fornyet, og kirker blev restaureret.
Da faderen døde i 1889, blev Frederik lensgreve og ejer af grevskabet Christiansholm. Han skulle sidde med Aalholm resten af sit liv.
Manden bag det Aalholm, man så i 1900-tallet
Også selve slottet blev forandret under Frederik. Ombygningen omkring 1889 gav Aalholm en form, der på godt og ondt kom til at præge bygningen i mange årtier. Frederik var ikke bange for store indgreb: Den middelalderlige borg skulle også være en moderne bolig for en af landets store godsejerfamilier.
Da han døde i 1933, havde han i mere end 50 år været den dominerende skikkelse på Aalholm. Men hans verden rakte langt ud over Lolland.
Fra Aalholm til Udenrigsministeriet
Frederik Raben-Levetzau havde studeret statsvidenskab og været tilknyttet Udenrigsministeriet. Han havde gjort tjeneste som attaché i Paris og Wien og var i 1900 generalkommissær for Danmarks deltagelse i verdensudstillingen i Paris. I januar 1905 blev han udnævnt til Danmarks udenrigsminister i J.C. Christensens regering, en post han beholdt frem til 1908.
Manden på Aalholm var dermed ikke blot en stor lollandsk godsejer. Han havde stået centralt i dansk politik og diplomati og bevægede sig naturligt i kredsen omkring kongehuset. Christian X havde allerede besøgt Aalholm som konge i 1913; fotografier fra besøget er bevaret i Nysted Lokalhistoriske Arkiv. Tyve år senere kom kongen igen. Denne gang var anledningen en helt anden.
Døden på Aalholm
Frederik Raben-Levetzau døde på Aalholm den 5. maj 1933, 82 år gammel. Dansk Biografisk Leksikon angiver både dødsstedet Aalholm og hans senere gravsted i Kettinge. Nyheden markerede afslutningen på en usædvanligt lang epoke, og Nysted Lokalhistoriske Arkiv har bevaret avisudklip fra flere forskellige aviser om både dødsfaldet og begravelsen.
Men vigtigst af alt har arkivet bevaret selve billederne.
Kongen ved Aalholms hovedindgang
En serie på omkring 15 fotografier dokumenterer begravelsen. Her ser man Aalholms hovedindgang gjort klar til ceremonien, familie og deltagere samlet foran slottet – og Christian X, der er kommet til Aalholm for at tage del i afskeden. Nysted Lokalhistoriske Arkivs registrering identificerer begravelsen og har bevaret billedserien fra 1933.
Det er et sjældent visuelt dokument. Aalholm havde gennem sin lange historie modtaget adskillige konger, men denne gang var kongen ikke kommet for jagt, selskab eller officielt besøg. Han var kommet til en begravelse.
Sønnen følger kongen
Billederne viser også den næste generation. Frederiks søn Johan Otto Raben-Levetzau var blandt dem, der fulgte ceremonien omkring faderens kiste, og kort efter stod det klart, at Aalholm nu skulle have en ny herre.
Arvefølgen efter lensafløsningen var imidlertid ikke længere den samme som under det gamle grevskab. Den ældre søn, Siegfried Victor Raben-Levetzau, arvede lensgrevetitlen og retten til successorfonden, mens selve Aalholm gik til den yngre søn, Johan Otto Valdemar Raben-Levetzau. Dermed begyndte et helt nyt kapitel på slottet.
Til Kettinge
Frederik Raben-Levetzau blev begravet på kirkegården ved Kettinge Kirke, hvor Trap Danmark stadig registrerer gravstedet for den tidligere udenrigsminister og lensgreve. En lokal Nysted-krønike anfører desuden, at kongen var til stede ved begravelsen. Forbindelsen mellem Aalholm og Kettinge var gammel, og det var dér, den mand, som havde præget godset gennem mere end et halvt århundrede, fik sit sidste hvilested.
Afslutningen på en epoke
Frederik Raben-Levetzau havde oplevet en verden forandre sig omkring Aalholm. Da han begyndte at lede godset i 1881, eksisterede det gamle danske lenssystem stadig. Aalholm var centrum i et stort grevskab med et omfattende folkehold, store herskabelige husholdninger og en livsform, der stadig havde tydelige forbindelser tilbage til 1800-tallets godssamfund.
Da han døde i 1933, var lenet for længst afløst. I 1921 havde Aalholm måttet betale en betydelig afgift til staten og afgive jord til nye husmandsbrug. Det gamle system var ophørt, selv om familien og godset bestod. Frederik havde selv været med til at bygge det moderne Aalholm; nu blev det hans søns opgave at føre det videre i en helt anden tid.
Fotografierne fra begravelsen indfanger derfor mere end én mands død. Ved hovedindgangen til den borg, Frederik havde brugt et halvt århundrede på at forme, stod Danmarks konge sammen med familie og gæster for at tage afsked.
Christian X var kommet til Aalholm for at sige farvel til den sidste mand, der havde regeret stedet som lensgreve.
