Fasaneriet på Aalholm – 140 års fasanopdræt og jagthistorie
På Aalholm har fasanen været en del af jagten i mere end 140 år.
I dag har Aalholm et stort moderne fasaneri, hvor der hvert år opdrættes mange tusinde fasaner. En del sælges som seks uger gamle kyllinger til andre godser og herregårde, mens andre udsættes i terrænerne omkring Aalholm Slot og Roden Skov.
Men historien om fasanopdræt på Aalholm begyndte længe før det nuværende fasaneri.
Den begyndte i 1884, da en englænder ved navn Robert Richardson kom til Lolland og på få år forandrede jagten på Aalholm.
Fra syv fasaner til en ny jagtkultur
Da Robert Richardson blev fasanmester på Aalholm Gods i 1884, var fasanen stadig forholdsvis ny som jagtvildt i Danmark.
Det første år blev der kun nedlagt syv fasaner på Aalholm.
Richardson begyndte sammen med den unge skytte Frederik Christian Sophus Saurbrey at opbygge fasanbestanden efter den engelske metode.
Resultaterne kom hurtigt.
Efter få år var det årlige udbytte steget til 476 fasaner.
Læs historien om fasanerne: Fra syv til 476.
Det var begyndelsen på en jagttradition, der kom til at præge Aalholm gennem generationer.
Englænderen der kom til Aalholm
Robert Richardson var kommet til Danmark allerede i 1876.
Han arbejdede først på Brattingsborg Gods på Samsø og blev en af de vigtigste fortalere for den engelske metode til fasanopdræt i Danmark.
I 1884 kom han til Aalholm.
Den engelske metode adskilte sig fra den tyske tradition ved, at de unge fasaner blev lukket ud i naturen allerede som fire til seks uger gamle.
Det gav mere selvstændige fugle, men stillede samtidig store krav til pasning af terrænerne og datidens vildtforvaltning.
Richardsons arbejde på Aalholm blev så succesfuldt, at han i 1888 blev hentet videre til Frijsenborg, hvor han senere blev jægermester.
Men hans metoder blev tilbage på Aalholm.
Læs hele historien: Fra 7 til 476 fasaner – englænderen der forandrede jagten på Aalholm
Aalholm blandt landets førende fasangodser
Gamle udgaver af Dansk Jagttidende gør det muligt at følge udviklingen næsten år for år.
I 1887 blev der registreret 206 nedlagte fasaner på Aalholm Gods.
For hele grevskabet Christiansholm, som også omfattede Bramsløkke og Egholm, blev der samme år registreret 413 fasaner blandt i alt 2.002 stykker nedlagt vildt.
Det placerede området blandt de betydelige danske fasanjagter på et tidspunkt, hvor sporten stadig var under udvikling i Danmark.
Fasanen blev siden en fast del af efterårsjagterne på Aalholm.
Kongelige, adelige og internationale gæster deltog gennem årene i jagterne omkring slottet, og fasanen blev en naturlig del af vildtparaderne.
En elev fra Aalholm satte også sit præg på dansk jagt
Richardsons måske vigtigste arv på Aalholm var hans elev Frederik Christian Sophus Saurbrey.
Saurbrey lærte fasanopdræt og jagtvæsen hos Richardson på Aalholm.
Senere blev han overjæger på Bregentved, hvor fasanopdrættet under hans ledelse voksede meget betydeligt. I 1929 blev der eksempelvis indsamlet mere end 8.000 fasanæg fra over 500 høner.
En vigtig linje i dansk fasan- og jagthistorie går derfor direkte gennem Aalholm:
Robert Richardson → Aalholm → Frederik Saurbrey → Bregentved og videre ud i dansk herregårdsjagt.
Fasaneriet på Aalholm i dag
Mere end et århundrede senere er fasanopdræt fortsat en del af Aalholms jagtvæsen.
Det moderne fasaneri er bygget til opdræt af mange tusinde fugle.
En del af de seks uger gamle fasaner sælges til andre godser og herregårde, mens en del anvendes i forbindelse med jagtterrænerne omkring Aalholm.
Dermed fortsætter en aktivitet på Aalholm, som kan spores direkte tilbage til 1880’erne.
Metoder, anlæg og jagtforvaltning har naturligvis ændret sig markant gennem mere end 140 år.
Men fasanen er stadig en del af landskabet og jagten.
Fra fasaneriet til Aalholms skove
Aalholms jagtterræn omfatter omkring 1.740 hektar land og skov omkring Nysted på det sydlige Lolland.
Terrænet spænder fra områderne omkring Aalholm Slot til den store Roden Skov, cirka seks kilometer fra slottet.
Det giver meget forskellige landskaber:
gamle løvskove, marker, remiser, levende hegn, rørskær, kystterræn og større sammenhængende skovområder.
Fasanerne er derfor en del af et større jagt- og godslandskab.
Fasanen og klapjagten på Aalholm
Fasanen er især forbundet med den klassiske klapjagt.
På Aalholm foregår klapjagterne hovedsageligt i terrænet omkring slottet.
Her bevæger jagtselskabet sig gennem forskellige såter i skov, remiser og de kystnære områder omkring Aalholm.
Jagterne arrangeres normalt for mindre selskaber og følger stadig en række traditionelle elementer med parole, jagthorn, hundearbejde, fælles frokost og afsluttende vildtparade.
Læs mere om klapjagt på Aalholm
En historie med en mørkere side
Fasanopdrættets historie fortæller også noget om, hvor meget synet på natur og vildtforvaltning har ændret sig.
Den engelske metode i 1880’erne var afhængig af en meget hård bekæmpelse af det, man dengang kaldte rovvildt.
Ræve, mårdyr, krager og rovfugle blev opfattet som konkurrenter til jagtvildtet.
I 1885, året efter at Richardson kom til Aalholm, blev to kongeørne skudt ved godset. Yderligere en blev registreret nogle år senere. Vi ved ikke, hvem der skød dem eller præcis hvorfor, og der er ingen dokumentation for, at Richardson stod bag. Men begivenhederne fandt sted midt i en periode, hvor rovvildtbekæmpelse var en central del af datidens professionelle jagtvæsen.
Det, der dengang blev betragtet som moderne vildtpleje, ville i dag være utænkeligt.
Historien viser derfor også, hvor meget vores forhold til naturen har ændret sig på 140 år.
Læs historien: Da man skød kongeørne ved Aalholm – 1885
Det gamle fasaneri
Sporene efter Aalholms tidligere fasaneri kan stadig findes i landskabet.
De gamle steder er en del af fortællingen om den jagtkultur, der voksede frem på Aalholm i slutningen af 1800-tallet.
Mere end et fasaneri
Historien om fasanerne på Aalholm handler i virkeligheden om langt mere end én fugleart.
Den fortæller om, hvordan jagten på de danske godser blev professionaliseret i slutningen af 1800-tallet.
Om engelske ideer, der kom til Lolland.
Om skytter, der lærte nye metoder og senere tog dem med videre til andre godser.
Om kongelige jagter.
Om en helt anden tids syn på rovdyr og natur.
Og om en tradition, der stadig har en forbindelse til Aalholms jagtvæsen i dag.
I 1884 begyndte historien med syv fasaner.
Mere end 140 år senere findes fasaneriet stadig på Aalholm.