I oktober 1913 kom Christian 10. til Aalholm, og huslæreren så det
fra sit vindue.
Det er et af slottets kæreste vidnesbyrd: ikke greven, ikke kongen,
men en ung mand, der var ansat til at undervise børnene, og som stod og
kiggede og skrev ned. Kongens bil på dæmningen. Tjenerne på række.
Greven i uniform, behængt med ordener. Kongen, høj og stiv som en mast,
der steg ud og hilste. Musikken, flagene og Nysteds folk langs
vejen.
Personalet blev fotograferet det år foran Holms facade: tjenere,
stuepiger, kokke, gartnere og kuske i deres bedste tøj, med et udtryk,
der siger, at de vidste, de var en del af noget.
Det var toppen. Aalholm i 1913 var alt det, Excellencen havde villet:
et herresæde i europæisk format, en konge som gæst, en park i fuldt flor
og hænder nok til at holde det hele kørende.
Året efter begyndte krigen. Toppunkter har det med, at man først
genkender dem, når man er på vej ned.