Tredje del: Enken der købte et slot
Men Gregers gjorde én ting, som alle senere har takket ham for.
Grevskabet hed Christiansholm. Det havde det heddet siden 1734, opkaldt efter en dreng, der døde som femogtyveårig og ikke satte sig spor. Slottet hed Aalholm. Det havde det heddet siden 1328, siden ålene, siden kongen i kælderen. I hundrede år havde de to navne levet side om side, og det ene var det rigtige.
Gregers søgte om lov til at ændre det. Og han fik det. Grevskabet Christiansholm blev til Grevskabet Aalholm.
Den gale greve gav slottet sit navn tilbage.
Han døde barnløs i 1875. Hans bror Julius overtog, og Julius døde fire år senere, i 1879, også uden arvinger. Den gren af slægten Raben var uddød, og grevskabet – Emerentias grevskab, det, der skulle gå i arv til evig tid – stod uden arving.
Ifølge oprettelsesdokumentet skulle det så gå tilbage til kongen.
Man kan forestille sig den hvide dame i de år. Barnløs besidder efter barnløs besidder. Hun må have gået meget.
Kilder til dette kapitel
← 1874 – Digteren i slotshaven | Indhold | 1880–1881 – Højesteret →