Det er den 18. august 1556. I kancelliets registrant bliver et kort brev indført, og ud for datoen står stedet: Aalholm. Sagen er lille – to stykker kirkejord i Vester Ulslev og en mand ved navn Hans Hofmand, der gerne vil blive siddende på dem. Men for borgens historie er indførslen et sjældent præcist holdepunkt: en bestemt dag, hvor et kongebrev bliver dateret på Aalholm.
En konge efter borgerkrigen
Christian 3. var blevet hyldet som konge i Jylland i 1534, midt i Grevens Fejde. Efter sejren i 1536 gennemførte han Reformationen. Kirkens gods, omkring en tredjedel af landets jord, blev beslaglagt af kronen, og kongemagten blev styrket gennem en lensreform og stigende indtægter fra det voksende krongods. I slutningen af 1540’erne var gælden fra borgerkrigen betalt.
Tyve år efter Reformationen var den lutherske kirke og den styrkede kongemagt blevet rammen om hverdagen. De store omvæltninger blev fulgt af tusindvis af små afgørelser om jord, afgifter og pligter. En af dem blev truffet på Aalholm.
Hans Hofmands kirkejorder
Brevet angik Hans Hofmand. Han havde allerede to kirkejorder i Vester Ulslev i brug, og nu fik han kongens tilladelse til at beholde dem på livstid under én landgilde. Den sædvanlige afgift skulle fortsat betales, og han skulle være lensmanden på Aalholm hørig og lydig.
Landgilden var den faste årlige afgift, som brugeren af en jord svarede til ejeren for retten til at dyrke den. Et livsbrev gjorde altså ikke Hans Hofmand til ejer. Afgiften og afhængigheden af lensmanden bestod.
Men retten til at blive siddende var ikke en selvfølge. Man har tidligere ment, at en forordning fra 1523 gjorde fæste livsvarigt; den opfattelse regnes i dag næppe for korrekt, og livstidsfæstet blev først slået fast ved Danske Lov i 1683. I 1556 kunne et kongeligt brev på livstid derfor være værd at søge om. Det satte skriftlige rammer om retten til at blive.
Hvad kilden fortæller – og ikke fortæller
Vi kender ikke Hans Hofmands egne ord. Vi ved ikke, hvem han var ud over navnet, hvor store jorderne var, eller om han selv mødte frem på slottet. Det, vi har, er kancelliets registrering af brevet, bragt videre i C.F. Brickas udgave af Kancelliets Brevbøger fra 1880’erne som et kort referat. Selve originalbrevet er ikke gennemgået.
Dateringen er det væsentlige for Aalholm. I udgaven står brevet under 18. august med stedet Aalholm i parentes, sådan som Kancelliets Brevbøger angiver udstedelsesstedet for kongens breve.
Et kongebrev dateret på Aalholm er et stærkt indicium for, at kongen og hans kancelli opholdt sig på borgen den dag. Kongen rejste stadig rundt i riget, og kancelliet fulgte med. Men brevet siger ikke, hvor længe opholdet varede, hvilke rum der blev brugt, eller hvorfor kongen var på Lolland netop i august 1556.
En dato i slottets historie
Alligevel er det nok til at føje en ny dato til Aalholms historie. Den 18. august 1556 var borgen ved Nysted Nor stedet, hvorfra en kongelig beslutning om et menneskes jord og fremtid blev sendt ud.
Og brevet viser Aalholm i en anden rolle end den, vi oftest forbinder med borgen. Ikke som fæstning eller fængsel, men som administrativt centrum: stedet, hvor lensmanden sad, som Hans Hofmand skulle være lydig – og hvor kongen, i hvert fald denne augustdag, selv var til stede.
Kilder og videre læsning
Primærkilder
- C.F. Bricka (udg.): Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre Forhold. I Uddrag. 1556–1560, København 1887–88, s. 38, brev af 18. august 1556 (Aalholm). Udgavens arkivhenvisning: R. 6, 251 b. Scannet bind: ronlev.dk.
Sekundærlitteratur
- Leon Jespersen: Christian 3., 1503–1559, Danmarkshistorien, Lex. Om hyldningen 1534, Reformationen, kirkegodset og lensreformen.
- Claus Bjørn og Per Grau Møller: fæste, Lex. Om landgilde, brugsret og livstidsfæstets usikre retsstilling før Danske Lov.
- Kr. Erslev: Danmarks Len og Lensmænd i det 16de Aarhundrede (1513–1596), København 1879. Til identifikation af lensmanden på Aalholm i 1556.