Ved Nysted i 1719 stod en galge. På Aalholm sad fire soldater, som ifølge en bevaret historisk omtale kunne få brug for den. Deres navne kender vi endnu ikke. Men en enkelt sætning åbner et mørkt kapitel fra slottets sidste år under Kronen.
I 1719 sad fire ryttere fængslet på Aalholm. Om dem gengiver historikeren Karl Rasmussen denne ildevarslende formulering:
»som ikke vel kan slippes for at dømmes til Galgen«.[1]
Ordene rummer en forventning om dødsstraf. De fortæller ikke, om dommen faktisk faldt, eller om nogen af mændene blev henrettet. Alligevel er oplysningen nok til at vise, at Aalholm endnu kunne bruges til at holde mennesker indespærret. Bag fortællingen om kongemagtens sidste år på slottet ligger også disse fire ukendte mænd.
Jord til kongens heste
Fængslingen fandt sted under en omlægning af Kronens gods på Lolland og Falster. Frederik IV ville bruge ejendommene til at understøtte rytteriet. Jordens afkast skulle omsættes til underhold for soldater og deres heste.
Den 26. november 1717 var der givet kongelige ordrer om, at tre ladegårde i Aalholm Amt skulle overgå fra almindelig drift til militær anvendelse. Bygningerne skulle indrettes til kvarterer og stalde, mens jorderne skulle levere græs og hø. I 1718 arbejdede en kommission med indretningen af godset.[2]
På papiret kunne en sådan forandring beskrives med jordmål, indtægter og rytterportioner. I lokalsamfundet betød den, at hæren fik brug for plads, forsyninger og arbejdskraft. Aalholm indgik i det apparat, der skulle få kongens militære planer til at fungere.
Kirkepladser og en galge
Karl Rasmussen beskriver, hvordan der blev sørget for de indkvarterede ryttere på flere måder. I Thoreby og Sønder Alslev kirker var der opført pulpiturer til soldaterne fra henholdsvis Fuglsang og Korselitse. Han nævner også en kag på Falster og en galge ved Nysted.[1]
I denne sammenhæng optræder de fire fanger på Aalholm. Oplysningen knytter fængslingen til den militære verden omkring slottet, men giver os ikke selve retssagen. Vi ved hverken, hvad mændene var anklaget for, eller om de fire sager hang sammen.
Det er fristende at forestille sig deres sidste vandring fra borgen mod galgen. Men en sådan afslutning ville være opdigtet. Den historiske omtale efterlader dem stadig som fanger med udsigt til en mulig dødsdom.
Fire mænd, som endnu mangler deres navne
Historien om 1719 har derfor en åben slutning. Den næste oplysning skal findes i en dom, et brev eller et regnskab — et dokument, der kan fortælle, hvem mændene var, og hvad der skete med dem.
Indtil da står den korte omtale som et vidnesbyrd om Aalholms rolle i kongemagtens sidste år. Slottets historie blev også formet af mennesker, som aldrig fik deres portræt malet, og hvis navne ikke kom med i de store oversigter.
Fire af dem sad her i 1719.
Kilder og kildegrundlag
[1] Karl Rasmussen: »Krongodserne paa Lolland-Falster«, i Lolland-Falsters historiske Samfund, Aarbog V, 1917, s. 29–73, især s. 64.
Læs årbogen hos Danskernes Historie Online.
Her findes omtalen af de fire ryttere, formuleringen om galgen samt oplysningerne om kirkepulpiturer og straffesteder. Det er en senere historisk fremstilling, som gengiver et ældre udsagn. Den oprindelige sag og en eventuel dom er ikke identificeret i arbejdet med denne artikel. Det citerede udsagn må derfor ikke betegnes som en dødsdom.
[2] K. C. Rockstroh: »Frederik 4.s Godspolitik 1715–1720«, Historisk Tidsskrift, 9. række, bind 3, 1925, især s. 66–68.
Anvendt til baggrunden om ladegårdenes planlagte militære anvendelse og kommissionsarbejdet. Rockstroh henviser blandt andet til Krigskancelliets kongeligt udfærdigede sager af 26. november 1717, nr. 1575 og 1576. Oplysninger om hele amtet er ikke i teksten gjort til oplysninger om bestemte rum eller bygninger på Aalholm Slot.