Aalholm Golfbane – en af Danmarks tidligste golfbaner

Der ligger stadig gamle golfbolde i Hestehaven ved Aalholm Slot.
De dukker af og til op mellem græs og gamle træer som små spor efter en næsten glemt historie: På Aalholm blev der spillet golf, før sporten for alvor havde fået fodfæste i Danmark.
I slutningen af 1800-tallet blev der anlagt en permanent golfbane i slotsparken ved Aalholm. Banen lå i Hestehaven mellem slottet og Østersøen og blev brugt i næsten hundrede år.
Det præcise anlægsår er endnu ikke endeligt dokumenteret, men kilderne peger mod slutningen af 1880’erne eller 1890’erne. Dermed hører Aalholms golfbane til blandt de tidligste kendte golfbaner i Danmark. (Aalholm Slot – en dansk middelalderborg)
Golf kommer til Aalholm
Historien hænger tæt sammen med Frederik Christopher Otto Raben-Levetzau og hans hustru Lillie Suzanne Moulton.
Parret blev gift i Rom i 1886 og kom samme år til Aalholm.
Suzanne var vokset op i et internationalt miljø, mens Frederik havde tilbragt en stor del af sit voksne liv som diplomat. Begge kendte derfor en verden, hvor engelske sportsgrene og nye fritidsaktiviteter bredte sig blandt Europas og USA’s overklasse.
Aalholms egen tradition har længe fortalt, at Suzanne bragte golfen med sig til godset.
Andre kilder peger samtidig på Frederik som initiativtager til selve banen.
Det mest sandsynlige er derfor, at golfen på Aalholm var en fælles interesse.
Den engelske park og golfbanen
Samtidig med at Frederik og Suzanne overtog livet på Aalholm, var slotsparken under stor forandring.
Den engelske landskabsarkitekt Henry Ernest Milner arbejdede i 1880’erne med en omfattende omlægning af parken omkring Aalholm.
Parken blev udvidet mod syd i området, der kaldes Hestehaven.
Det var netop her, golfbanen senere lå.
Milner havde erfaring med at indpasse golf i store danske herregårdsparker. Ved Frijsenborg havde hans parkprojekt fra 1883 også omfattet en tidlig golfbane.
Dansk Golfhistorisk Selskab beskriver Aalholms golfbane som etableret i forbindelse med omlægningen af parken.
Det betyder, at golfbanen sandsynligvis ikke blot blev lagt ind i landskabet senere.
Den kan have været tænkt ind som en del af selve udformningen af Hestehaven.
Hvornår blev Aalholm Golfbane anlagt?
Det præcise årstal er endnu et af de spørgsmål i Aalholms historie, som ikke er fuldstændigt løst.
Flere kilder placerer anlæggelsen i slutningen af 1800-tallet.
Lolland-Falsters Golfklubs jubilæumsmateriale har tidligere dateret banen til omkring år 1900, mens Dansk Golfhistorisk Selskabs undersøgelser peger på en tidligere etablering.
Der er nogle klare holdepunkter.
Frederik og Suzanne blev gift i 1886.
Henry Ernest Milners store omlægning af Aalholms park fandt sted i perioden omkring 1882–1890.
I Aalholms arkiv findes samtidig materiale om slotshaven fra 1889, regnskaber fra de følgende år samt en særlig regnskabsbog for Hestehaven fra 1893. (Aalholm Slot – en dansk middelalderborg)
Derfor er slutningen af 1880’erne og 1890’erne det interessante tidsrum.
Arbejdet med at finde den endelige dokumentation fortsætter.
Golf før de danske golfklubber
Det er banens tidlige alder, der gør historien særlig interessant.
Københavns Golf Klub blev først stiftet i december 1898.
I klubbens første tid havde medlemmerne ikke engang en permanent golfbane. Der blev spillet på Lammefælleden ved København, hvor hullerne blev etableret midlertidigt.
På Fanø blev de første huller ligeledes anlagt omkring slutningen af 1890’erne.
Hvis Aalholm-banen kan dateres til slutningen af 1880’erne eller begyndelsen af 1890’erne, betyder det derfor, at der blev spillet organiseret golf i Hestehaven på et tidspunkt, hvor sporten endnu var næsten ukendt i Danmark. (Aalholm Slot – en dansk middelalderborg)
Aalholm var med andre ord med helt tidligt i dansk golfhistorie.
Greven fra Aalholm blev golfpræsident
Frederik Raben-Levetzaus forbindelse til golf stoppede ikke ved banen hjemme på Aalholm.
Han var allerede i 1888 med til at stifte Danmarks Turistforening og blev organisationens første formand.
Året efter deltog han i initiativet til Fanø Nordsøbad, hvor golf senere blev en vigtig del af tilbuddet til især internationale gæster.
I 1902 blev Frederik Raben-Levetzau præsident for Københavns Golf Klub.
Han beholdt posten frem til 1910.
Det var samtidig en periode, hvor han havde en fremtrædende rolle i dansk diplomati og politik.
Aalholm var derfor ikke blot hjemsted for en meget tidlig golfbane.
Ejeren af Aalholm blev også en central figur i den tidlige organisering af dansk golf. (Aalholm Slot – en dansk middelalderborg)
En 9-huls golfbane i Hestehaven
Den historiske Aalholm Golfbane lå i Hestehaven syd for slottet.
En bevaret tegning af banen viser:
- 9 teesteder
- 7 greens
- 3 huller, der delte green
- en samlet længde på omkring 1.987 meter
Banen slyngede sig mellem Hestehavens gamle træer og åbne lysninger.
Et lysthus fungerede som golfpavillon.
Tidens golfbaner så anderledes ud end moderne baner. Greens var små, og anlæggene var langt mindre tekniske end de golfbaner, vi kender i dag.
Men Aalholms bane var permanent.
Den blev vedligeholdt og spillet gennem generationer. (Aalholm Slot – en dansk middelalderborg)
“Aalholm Golf Bane”
Der findes også fysiske spor efter banen.
Golfhistorikere har beskrevet den gamle pavillon med træskaftede golfkøller, og der eksisterer en æske med ubrugte Penfold-golfbolde mærket “Aalholm Golf Bane”.
Boldene blev specialfremstillet for Magasin du Nord.
Endnu mere håndgribelige spor findes i selve Hestehaven.
Gamle golfbolde dukker stadig op i terrænet.
De er små arkæologiske levn fra et spil, der blev spillet her gennem næsten et århundrede.
Banen kan stadig ses på gamle luftfotos
Historiske luftfotos viser, hvor tydelig golfbanen engang var i landskabet.
På luftfotos fra 1954 og 1971 kan man stadig se de lyse, klippede fairways mellem Hestehavens trægrupper.
Banen overlevede dermed store forandringer på Aalholm gennem hele det 20. århundrede.
Men i 1970’erne begyndte den gradvist at forsvinde.
Aalholms egen tradition forbinder ophøret med begyndelsen af 1970’erne, mens materiale fra Nysted Lokalhistoriske Arkiv peger på, at vedligeholdelsen kan være fortsat lidt længere.
På luftfotos fra 1990’erne er golfbanen stort set forsvundet i landskabet. (Aalholm Slot – en dansk middelalderborg)
Hestehaven i dag
Selv om fairways ikke længere bliver klippet, er landskabet ikke væk.
De gamle træer står stadig.
Lysningerne eksisterer.
Og ved hjælp af historiske luftfotos og den bevarede tegning kan det gamle banelayout stadig placeres i terrænet.
Derfor er Aalholm Golfbane ikke blot en historie, der kun eksisterer på papir.
Banen ligger stadig gemt i Hestehaven.
Man skal blot vide, hvad man leder efter.
Kan Aalholm Golfbane genopstå?
Den gamle golfbane er også en del af planerne for Aalholms fremtid.
I lokalplanarbejdet omkring Aalholm er Hestehaven omtalt som hjemsted for en tidligere 9-huls golfbane fra slutningen af 1800-tallet, og muligheden for at genetablere banen indgår i udviklingen af området.
Tanken er ikke nødvendigvis at skabe en moderne golfbane med store jordarbejder og et helt nyt landskab.
Det interessante ved Aalholm er netop det modsatte:
At lade golfen vende tilbage til det historiske parklandskab, hvor den begyndte.
Det gamle lysthus vil igen kunne fungere som golfhus, og banen kan i videst muligt omfang følge det historiske layout gennem Hestehaven.
Hvis det sker, vil en af Danmarks tidligste golfbaner få nyt liv mere end hundrede år efter, at de første bolde blev slået mellem træerne ved Aalholm.
En del af dansk golfhistorie
Aalholms golfhistorie fortæller også noget større.
I dag er golf en almindelig dansk sportsgren med baner over hele landet.
I slutningen af 1800-tallet var situationen helt anderledes.
Golf var nyt, internationalt og næsten ukendt i Danmark.
På Aalholm blev sporten introduceret på et tidspunkt, hvor de første danske golfklubber endnu ikke var etableret.
Her blev der anlagt en permanent bane.
Her spillede Frederik og Suzanne Raben-Levetzau.
Og få år senere blev Frederik selv præsident for Københavns Golf Klub.
Derfor er historien om golfbanen i Hestehaven ikke kun Aalholms historie.
Den er en lille, men bemærkelsesværdig del af historien om, hvordan golf kom til Danmark.
Og stadig i dag dukker en gammel golfbold af og til op i græsset.















