Christian II er en af danmarkshistoriens mest omstridte konger. Han forbindes med Stockholm og blodbadet, med Dyveke, med oprøret imod ham og de lange år som statsfange. Men før det hele brød sammen, sad han mindst to gange på Aalholm og regerede sit rige herfra. I 1516 skrev han fra slottet til Lübeck. I 1519 udstedte han endnu et kongeligt brev – med ordene “Giffuitt paa wort slott Aaleholm”.
Der findes mange gamle fortællinger om konger, der skal have besøgt Aalholm. Men for Christian II behøver vi ikke stole på traditionen. Hans eget kancelli efterlod beviset.
Vi kan dokumentere Christian II på Aalholm mindst to gange: den 18. juni 1516 og den 21. oktober 1519. Det sidste dokument er særlig stærkt. Her afslutter kongen sit brev:
“Giffuitt paa wort slott Aaleholm.”
Givet på vort slot Aalholm. Det er svært at få en tydeligere dokumentation.
Christian II var her. Og mens han var her, fungerede Aalholm som en del af den danske kongemagts omrejsende regering – præcis som slottet havde gjort det for hans oldefar Christian I i 1454, som fortalt andetsteds på denne tidslinje.
Kongen der ville forandre Danmark
Christian II var blevet konge i 1513 efter sin far, kong Hans. Han var ambitiøs: Han ønskede en stærkere kongemagt, en mere effektiv administration og større kontrol over handel og økonomi – en politik, der begunstigede borgere og købmænd og udfordrede adelens og kirkens gamle privilegier.
Og han havde planer for hele Norden. Danmark og Norge lå allerede under hans krone, men Sverige var den store udfordring. Christian II ville genoprette Kalmarunionen under dansk ledelse og blive konge over hele Norden. Det kom til at definere hans regeringstid.
Men imens fortsatte det daglige regeringsarbejde. Og noget af det foregik fra Aalholm.
Juni 1516: Fra Aalholm til Lübeck
Den 18. juni 1516 befandt Christian II sig på Aalholm – og denne gang ved vi også, hvad der optog ham.
Kongen stod i konflikt og forhandling med Lübeck, den mægtigste af hansestæderne og centrum i det handelssystem, der i århundreder havde domineret Østersøen. Lübeck havde enorme økonomiske interesser i Norden; Christian II ønskede at begrænse stædernes gamle privilegier og styrke kronens egen kontrol over handelen. Forholdet var derfor anspændt.
Fra Aalholm skrev kongen den 18. juni til Lübeck. Planen havde oprindeligt været, at visse spørgsmål skulle behandles, når kongen selv kom til Holsten – men planerne var ændret, og Christian II meddelte nu, at han i stedet ville tage til Sønderborg, hvortil Lübeck skulle sende sine udsendinge. Brevet er dateret: Alholm, 18. juni 1516.
Den dag var Aalholm med andre ord en del af centrum for dansk udenrigspolitik.
Det var ingen tilfældighed, at netop dette slot kunne spille den rolle. Aalholm lå ved farvandene mod Femern og Nordtyskland – på den korteste vej mellem det danske rige og de nordtyske byer, som Christian II konstant havde politiske og økonomiske mellemværender med. Christian I havde allerede i 1454 siddet her og reguleret trafikken mellem Lolland og Tyskland. Mere end tres år senere brugte hans oldebarn stadig slottet i den samme større geografi. Set fra datidens Østersøverden lå Aalholm ikke i periferien. Det lå på ruten.
Kongen kom til sit eget slot
I 1516 var Hans Krafse lensmand på Aalholm; han havde haft lenet siden 1507. Lensmanden administrerede slottet og lenets store område på kongens vegne – så når Christian II kom til Aalholm, kom han ikke som gæst hos en privat slotsherre. Aalholm var kronens borg, lensmanden var kongens mand, og kongen kom hjem til sit eget.
Med ham kom hoffet. Vi kender ikke følgets størrelse i juni 1516, men kongelige rejser krævede omfattende logistik – heste, tjenere, skrivere, embedsmænd, vagter, køkkenfolk, budbringere. Når kongen ankom, må Aalholm for en tid være blevet fyldt af det omrejsende regeringsapparat: Breve blev skrevet, sager behandlet, privilegier udstedt, bud sendt gennem riget.
Slottet var i de dage ikke et sted, hvor kongen overnattede. Det var midlertidigt regeringssæde.
Oktober 1519: En jysk sag afgøres på Lolland
Den 21. oktober 1519 finder vi igen Christian II på Aalholm – og denne gang med den utvetydige dateringsformel i behold.
Brevet drejede sig, interessant nok, slet ikke om Lolland. Det handlede om en strid i Jylland: En mand ved navn Kield Jenssen i Bjerring var involveret i en konflikt om Brædstrup gård og Brædstrup Sø, og Christian II traf en foreløbig afgørelse – den bestående tilstand skulle fortsætte, indtil kongen selv kunne komme til Jylland og få sagen ordentligt undersøgt. Og så: “Giffuitt paa wort slott Aaleholm.”
At en jysk ejendomssag blev afgjort på Lolland, fortæller måske mere om slottets betydning, end noget lokalt dokument kunne have gjort. Fra Aalholm regerede Christian II sager i hele riget.
Manden der skulle føre kongens hær
Der var sket noget vigtigt siden besøget i 1516. I 1517 havde Aalholm fået ny lensmand: Otte Krumpen.
Krumpen var en af Christian II’s betydeligste militære mænd og havde stået kongen nær gennem flere år. At kongen gav netop ham Aalholm len, siger noget om lenets vægt.
Men forbindelsen bliver først for alvor interessant, når man ser på datoerne. Christian II var på Aalholm den 21. oktober 1519. Kun få måneder senere – i januar 1520 – førte Otte Krumpen den danske hær ind i Sverige. Den 19. januar besejrede han rigsforstanderen Sten Sture den Yngre ved Bogesund; Sture blev dødeligt såret. I april fulgte endnu en sejr ved Uppsala, vejen mod Stockholm lå åben, og senere samme år kunne Christian II lade sig krone som svensk konge. Det var kulminationen på hans nordiske ambitioner.
Få måneder før denne kampagne havde kongen altså opholdt sig på det slot, hvis lensmand skulle føre hans hær. Det er næsten umuligt ikke at stille spørgsmålet: Talte Christian II og Otte Krumpen om Sverige på Aalholm i oktober 1519?
Det kan de meget vel have gjort. Men vi ved det ikke. Det bevarede brev handler om en jysk ejendomssag, ikke om krigsplaner – og forbindelsen skal derfor behandles som en mulighed, ikke som dokumenteret historie.
Men timingen er bemærkelsesværdig.
Fra Aalholm til Stockholm – og til faldet
Et år efter opholdet på Aalholm var Christian II konge over Danmark, Norge og Sverige.
Triumfen blev kort. Efter erobringen af Stockholm lod kongen i november 1520 en lang række svenske adelsmænd, gejstlige og borgere henrette – begivenheden, der blev kendt som Det Stockholmske Blodbad, og som for altid knyttede sig til hans navn. I Sverige kaldes han den dag i dag Christian Tyran. Henrettelserne løste ikke hans svenske problem; de gjorde det værre. Gustav Vasa samlede oprøret, og Sverige gled igen ud af kongens hænder.
Også hjemme voksede modstanden. Christian II’s reformer havde skabt fjender blandt både adel og kirke, og i 1523 gjorde de jyske stormænd oprør og tilbød kronen til hans farbror, hertug Frederik. Christian II flygtede.
Den mand, der få år tidligere havde siddet på Aalholm og skrevet til Lübeck som hersker over to riger, mistede sin krone – og endte som fange på netop Sønderborg, den by han i 1516-brevet fra Aalholm havde udpeget som mødested.
Men Christian II blev ikke glemt på Lolland
Her får historien en mærkelig efterskrift.
Kongen var væk, men hans navn levede videre. Da Grevens Fejde brød ud i 1534 – elleve år efter flugten – blev oprøret blandt andet ført i Christian II’s navn, og på Lolland fandtes stadig betydelig støtte til den fangne konge. Borgerne i Nysted sluttede sig til oprøret, og da lejligheden bød sig, gik de mod Aalholm: Slottet blev overrumplet, mens lensmanden var fraværende, og kom for en tid på grev Christoffers og oprørernes hænder.
Dermed blev Aalholm endnu en gang knyttet til Christian II. Denne gang sad kongen selv som fange. Men hans navn var stadig stærkt nok til, at folk på Lolland gik i oprør under hans sag – og stormede det slot, han engang havde regeret fra.
Da Danmark blev regeret fra Aalholm
I mange år kunne Christian II optræde på lister over Aalholms kongelige forbindelser, uden at det stod klart, hvor sikkert besøgene egentlig var dokumenteret. Det problem er nu løst. Vi har mindst to konkrete datoer, og vi har kongens egne dokumenter – ikke et sagn, ikke en senere slotsguide, ikke en familiehistorie.
Og det mest interessante er ikke, at en berømt konge engang gik gennem Aalholms sale. Det er, hvad han foretog sig imens: Han førte diplomati med Østersøens mægtigste handelsby. Han afgjorde sager fra den anden ende af riget. Hans kancelli arbejdede, og hans bud red ud fra borgen. Og i oktober 1519 stod han her, få måneder før den kampagne, der gjorde ham til konge af hele Norden.
I dag huskes Christian II først og fremmest for det dramatiske fald. Men i 1516 og 1519 var han endnu en konge med store planer.
Og i nogle af de dage blev de danske kongelige beslutninger ikke truffet i København. De blev truffet her – på Aalholm.
