I generationer har man i Nysted fortalt om en hemmelig gang under vandet mellem Aalholm og byen. På slottet findes faktisk en skjult trappe – i dag kan man se ned i den gennem en glasplade i gulvet. Ved klostertomten fandt man faktisk noget muret under jorden. Men hvor ender historien – og hvor begynder sagnet? Og hvordan gik det til, at tunnelen undervejs skiftede adresse fra klostret til kirken?
Der findes hemmelige steder på Aalholm.
Trappen eksisterer. Man kan se den med egne øjne.
I det sydøstlige tårn ligger en skjult vindeltrappe, muret i tegl, snoet omkring en spindel af formsten. Fra første sal fører den ned gennem det område, der i dag hører til Det Røde Kongesoveværelse, og videre til kælderen. Under den igangværende restaurering er trappen blevet fritlagt, og i rummet på første sal er der lagt en glasplade i gulvet, så man kan stå oven på hemmeligheden og se direkte ned i det snoede trappeløb.
Men tunnelen gør – så vidt vi ved – ikke.
Alligevel har historien om en underjordisk forbindelse mellem Aalholm og Nysted levet i mere end hundrede år. Og når man går tilbage til de ældste kilder, opdager man to interessante ting: Den oprindelige historie handlede slet ikke om Nysted Kirke. Og man kan næsten følge, skridt for skridt, hvordan sagnet undervejs flyttede adresse.
[Billede: Kig ned gennem glaspladen i gulvet på første sal – den skjulte vindeltrappe i det sydøstlige tårn.]
Munkene på den anden side af Noret
Den oprindelige fortælling havde et andet mål: franciskanerklostret.
Nysteds franciskanerkloster stod færdigopført i 1286, stiftet af adelsfamilierne på de nærliggende herregårde Kærstrup og Kelstrup. Det lå øst for den gamle by – i det såkaldte Spurvevænge, vest for den nuværende kirkegård – på toppen af et bakkeplateau med vid udsigt over havet. Og over mod Aalholm.
Klostret var ingen ubetydelig institution. Gråbrødrene termerede – tiggede og prædikede – over hele Lolland og Falster, og i klosterkirken blev fremtrædende folk stedt til hvile, blandt andre Odensebispen Valdemar Podebusk, der døde i 1392. Da Reformationen kom, viste klostret sig bemærkelsesværdigt sejlivet: Det blev franciskanernes allersidste tilflugtssted i Danmark. Endnu i 1538 opholdt munken Lütke Naamensen sig der – samme år blev klostret endeligt nedlagt.
Så begyndte nedbrydningen. I 1551 blev det påbudt at rive bygningerne ned, så materialerne kunne bruges til et kongeligt slot i Nakskov. To af klosterkirkens klokker blev taget ned og ophængt i Nysted Sognekirke. Klostrets jorder blev henlagt under Aalholm Slot. I 1577 stod der stadig ruinrester, men gennem de følgende århundreder blev stenene gravet op og genbrugt – og omkring år 1800 skal jordens ejer have fjernet ikke færre end tusind vognlæs sten fra fundamenterne.
Herefter var klostret væk. Kun gadenavnene Klostervej, Kirkestien og Munkestien vidner i dag om, hvor det lå.
Men noget blev tilbage. Under jorden. Og i folks fortællinger.
Noget blev faktisk fundet under jorden
For netop i de år, hvor de sidste fundamenter blev gravet op, dukkede noget mærkeligt frem.
En indberetning fra begyndelsen af 1800-tallet, gengivet i Nystedkrøniken, beskriver en muret konstruktion fundet ved klostertomten, omkring en tredjedel alen under jordoverfladen. Den var omtrent en halv til trekvart alen bred og lige så dyb, muret med tegl i bund og sider og dækket med flade kampesten som låg.
For et moderne øje lyder det næsten uimodståeligt: en lille underjordisk passage, et gammelt kloster, og Aalholm synligt på den anden side af Noret.
Men datidens forklaring var langt mindre romantisk: Man anså renden for at være en vandledning.
Der lå altså virkelig noget muret under jorden ved klostret. Men intet i beskrivelsen viser, at konstruktionen fortsatte gennem Noret og helt til Aalholm. Og målene taler deres eget sprog – en gang på en halv alens bredde ville dårligt kunne passeres af en kat, endsige en munk.
Fænomenet er velkendt i europæisk sagnforskning: Gamle drænrender og vandledninger under klostre og borge er igen og igen blevet udlagt som “hemmelige gange”. Ved Pevensey Castle i England findes en berømt “secret tunnel” på blot 45 centimeters højde – som fagfolk tørt har omklassificeret til et afløb.
En løngang til munkene
Sagnet selv kan følges tilbage til omkring år 1900.
I den gamle Nystedkrønike – hvis materiale blev samlet omkring 1901 – står ganske lakonisk:
“Om en Løngang fra Klostret til Aalholm vides intet med Sikkerhed.”
Det er måske den vigtigste sætning i hele historien. For den viser, at fortællingen om en skjult forbindelse mellem klostret og Aalholm allerede eksisterede for godt 125 år siden – og at forfatteren samtidig var forsigtig: Ingen vidste, om den virkelig fandtes.
I Nysteds historiske jubilæumslitteratur fra begyndelsen af 1900-tallet bliver traditionen formuleret endnu tydeligere:
“Sagnet fortæller om en Løngang fra Klosteret til Aalholm Slot.”
Det er altså ikke et moderne turistpåfund. Sagnet er gammelt. Og bemærk: Der er ingen kirke i nogen af de tidlige versioner.
Så finder man trappen på Aalholm
På Aalholm var der samtidig en anden brik i historien.
I slottets museumsguide fra 1975 fortælles det, at der under arbejdet med østfløjen var blevet fundet rester af en trappe inde i det tykke murværk bag Kongesteværelset. Guiden går derefter meget længere og fastslår, at trappen havde ført ned til en underjordisk gang mellem Aalholm og klostret i Nysted – og at forbindelsen stammede fra 1400-tallet og havde været beregnet som forbindelse mellem borgen og byen i krigstid.
Men guiden opgiver ingen historisk eller arkæologisk kilde til den konklusion.
Og det er afgørende. For selve trappen findes. Fortsættelsen til Nysted er aldrig fundet.
[Billede: Vindeltrappen i det sydøstlige tårn, fritlagt under restaureringen – trinnene snor sig omkring den murede spindel ned mod kælderen.]
Guiden, der fik tunnelen til at skifte adresse
Netop 1975-guiden gemmer på en mærkværdig detalje – og den kan være nøglen til hele det moderne sagn.
Guiden findes nemlig både på dansk og engelsk. Den danske tekst fortæller, at gangen førte til “klosteret i Nysted”. Men i den engelske udgave bliver destinationen “Nysted Church”.
Det kan være en simpel oversættelsesfejl. Klostret havde trods alt været forsvundet i mere end fire hundrede år, mens kirken stod fuldt synlig – for en oversætter, der skulle gøre historien begribelig for udenlandske gæster, var kirken det nærmeste genkendelige pejlemærke. Men konsekvensen er interessant: Fra 1975 fandtes der pludselig en trykt Aalholm-kilde, hvor enhver udenlandsk læser fik at vide, at tunnelen gik direkte til kirken.
I 1990 vågnede historien igen
Den 29. maj 1990 skrev både Ny Dag og Folketidende ifølge Nystedkrøniken om fundet af en “hemmelig gang” under Aalholms østre tårn. Aviserne fortalte, at trappen skulle have været lukket siden omkring 1760, og at den ifølge overleveringen førte videre – “under bugten og voldgraven” – til klostret i Nysted.
Så langt var den gamle tradition intakt. Men avisreferatet placerede klostret dér, hvor Nysted Kirke ligger.
Nystedkrønikens moderne redaktion måtte efterfølgende rette oplysningen: Franciskanerklostret lå vest for kirkegården – ikke ved kirken.
To gange på femten år var klostret og kirken altså blevet blandet sammen på tryk. Og et sagn skal ikke bruge mange gentagelser, før den nye version bliver den gældende.
Sagnets vej gennem kilderne
Kilderne viser dermed en bemærkelsesværdig kronologi:
ca. 1901: Aalholm → klostret (Nystedkrøniken)
1975, dansk guide: Aalholm → klostret
1975, engelsk guide: Aalholm → Nysted Church
1990: klostret placeres fejlagtigt ved kirken (aviserne)
Nyere tid: Aalholm → Nysted Kirke
Der er en vis logik i glidningen. Da sagnet opstod, vidste alle i Nysted, hvad klostret var – gadenavnene holdt mindet i live. Men som klostret gled ud af den almindelige bevidsthed, manglede sagnet et endepunkt, man kunne pege på. Kirken stod der stadig. Så tunnelen flyttede.
Og her gemmer sig en sidste ironi: Der er faktisk noget, der dokumenterbart bevægede sig fra klostret over til Nysted Kirke – de to klokker, der blev ophængt i sognekirken efter nedbrydningspåbuddet i 1551. Men de rejste over jorden, i fuldt dagslys, på en vogn.
Hvad ved vi så?
Vi har i dag tre forskellige ting:
En virkelig skjult vindeltrappe på Aalholm – som enhver nu kan se gennem glaspladen i gulvet på første sal. En virkelig underjordisk muret konstruktion, fundet ved det gamle Nysted Kloster. Og et mindst 125 år gammelt sagn om, at der engang var forbindelse mellem de to.
Men vi har ikke fundet tunnelen.
Da Nationalmuseet undersøgte klostertomten – første gang i 1899 og siden grundigt i 1926-27, hvor Hugo Matthiessen kunne rekonstruere et firfløjet klosteranlæg omkring en klostergård – fandt arkæologerne fundamenter, munkesten og murede grave. Men ingen gang mod Aalholm. Der findes heller ingen senere arkæologisk undersøgelse, der har dokumenteret en passage under Nysted Nor.
Og rent teknisk ville opgaven have været formidabel: en muret gang, drevet gennem vandmættet havbund under et nor, i middelalderen – det ville have været en ingeniørbedrift uden sidestykke i Danmark.
Så indtil nogen en dag finder den, må konklusionen være den samme som i den gamle Nystedkrønike:
Om en løngang fra Nysted til Aalholm vides intet med sikkerhed.
Men trappen – den kan man stadig kigge ned i.