Grangrene over Adelgade
Der er noget næsten rørende ved de granklædte æresporte. Man havde ikke meget at bygge med i en lollandsk købstad i 1906 – men man havde skov, og man havde flag. Så rejste borgerne i Nysted to mægtige portaler af grangrene tværs over gaden, hængte Dannebrog i buerne, satte spir på toppen og guirlander langs husfacaderne. Under buerne stod byen skulder ved skulder i sommerens fineste tøj, med paraplyer i beredskab, og ventede på, at vognen skulle komme.
Det var kongens vogn. Frederik 8. var på vej til Aalholm.
En ny konge i sit første år
Kongen, de ventede på, var stadig ny i embedet. Christian 9. – “Europas svigerfar” – var død den 29. januar 1906 efter mere end fyrre år på tronen, og hans ældste søn besteg tronen som 62-årig efter at have været kronprins i 43 år. Han havde tilbragt sit voksne liv i faderens skygge, holdt uden for statssagerne, og han kom til magten med et andet temperament end sin far: parlamentarisk sindet, folkelig, mere tilbøjelig til at gå ned ad en gade end at blive kørt igennem den.
Netop derfor blev de første regeringsår en række rejser rundt i landet. Den nye konge skulle ses, og han skulle se. I 1906 gik turen blandt andet til Århus, i 1907 til Færøerne og Island, i 1908 den store rundrejse gennem Jylland. Og i sensommeren 1906 kom turen til Lolland – til Nysted og Aalholm.
Der var en indlysende grund til, at netop Aalholm lå på ruten. Slottets ejer, lensgreve Frederik Raben-Levetzau, var kongens udenrigsminister. Han havde overtaget grevskabet Christiansholm ved faderens død i 1889 og var en af landets største jordbesiddere; i januar 1905 var han blevet udenrigsminister i J.C. Christensens regering. Et kongebesøg på Aalholm var altså både en visit hos landsdelen og en visit hos regeringen.
Og slottet var klar. Siden 1889 havde greven ladet den gamle borg gennemrestaurere, holmen stensætte, ladegården genopføre og haven anlægge med drivhuse, vandtårn og kampestensmur. Da kongen kørte over dæmningen, kørte han ind til et middelalderligt anlæg i sin nyeste og mest velplejede skikkelse.
Skolebørnene i Nysted
Det bevarede postkort fortæller, hvad der skete, før kongen nåede slottet: “Frederik d. VIII hilser paa Skolebørnene i Nysted.” Vognen holder stille under et træ ved et stråtækt hus med flag og guirlander. Omkring den bølger en forsamling af hvide sommerhatte, matroskraver og opadvendte ansigter, og en buket bliver rakt op mod vognen. Kusk og forridder sidder ret i sadlen. Det nederste billede fanger vognen i fart – uskarpt, som datidens kameraer altid blev, når noget virkelig skete.
Det er den slags øjeblikke, kongerejserne var lavet til. Ikke taler og traktater, men et par hundrede børn, der fik lov at se en konge på nært hold og huske det resten af livet.
På trappen ved Aalholm
Det stærkeste billede fra dagen er dog gruppebilledet fra slottets trappe, optaget af fotografen Alfred Hansen og trykt med eneret i 1906.
Kongen står midt i billedet i mørk frakke og bowlerhat med en stok i hånden – den eneste mørke skikkelse i en trappe fuld af lyse sommerkjoler. Omkring ham hele husstanden: damerne i hvidt på trinene, herrerne bagest ved murværket, en enkelt i uniform. Nederst til venstre sidder et lille barn i hvid kjole med hånden hvilende på en granddanois, der har lagt sig tungt hen over trinet og ser ind i kameraet, uanfægtet af, at Danmarks konge står halvanden meter derfra.
Billedteksten under klippet er selv et lille stykke tidsbillede: yderst til højre ses udenrigsministeren, grev Raben-Levetzau, og til venstre for kongen lensgrevinden med sin lille søn. Blandt de øvrige nævnes de to komtesser Raben, kammerherreinde Bille med datter og søn, en “Miss Scott” – efter alt at dømme barnets engelske guvernante – samt kongens kavalerer: gehejmeetatsråd Rosenstand, kammerherre Buhl og kaptajn Grut.
Lensgrevinden var Lillie Suzanne, født Moulton i 1864 på Long Island ved New York, datter af en amerikansk bankier og gift med greven i Rom i 1886. Hendes mor, Lillie Greenough, var gift anden gang med den danske diplomat Johan Hegermann-Lindencrone og skrev senere en af tidens mest læste erindringsbøger fra det europæiske diplomatis verden. Der stod altså en amerikansk født lensgrevinde på trappen til Danmarks ældste borg og præsenterede sin toårige søn for kongen.
Drengen var Johan Otto Valdemar, født 2. april 1904. Ingen på trappen kunne vide det, men det var ham, der skulle arve Aalholm efter faderens død i 1933, og det var ham, der i 1960’erne og 70’erne gjorde slottet til en af Lollands største turistattraktioner med automobilmuseum og åbne døre for publikum. Han sad, da billedet blev taget, med hånden på en hund.
Et ekko fra 1585
Da Illustreret Tidende den 1. september 1906 bragte reportagen fra besøget, gjorde redaktionen noget elegant: i samme nummer trykte den en artikel om et kongebesøg på Aalholm i 1585.
Den historie kunne man stadig læse på væggen. I riddersalen står endnu de kalkmalede navnetræk og indskrifter fra dengang Frederik 2. og dronning Sofie gæstede borgen med deres følge og satte deres mærker på pudset. Godt 320 år senere kom en anden Frederik op ad den samme trappe. Redaktionens pointe var ikke til at tage fejl af: på Aalholm er kongebesøg ikke en begivenhed, men en tilbagevendende foreteelse.
Efterspillet
Året endte ikke lykkeligt. Den 2. december 1906 – godt tre måneder efter kongebesøget – brød der brand ud på Aalholms avlsgård, og aviserne beretter om den dagen efter. Ladegården blev genopført, og fotografierne af det nye anlæg dateres netop fra 1906 og frem.
For udenrigsministeren skulle det gå ligeså brat. I september 1908 meldte den tidligere justitsminister P.A. Alberti sig selv for bedrageri i millionklassen, og skandalen rystede regeringen. Raben-Levetzau indgav personligt sin afskedsansøgning til kongen. Hans tid som minister var forbi – men Aalholm blev i slægtens eje i endnu næsten 90 år.
Og kongebesøgene fortsatte. Kronprins Christian havde været på slottet i efteråret 1902; i oktober 1913 kom han igen, nu som Christian 10. Frederik 8. selv nåede kun seks år på tronen. Han døde pludselig i Hamborg den 14. maj 1912, alene på en aftentur i byen, på vej hjem fra et kurophold i Nice.
Tilbage står granportene på fotografierne, som naturligvis blev pillet ned igen dagen efter, og en trappe fuld af sommerkjoler, en hund, en toårig dreng og en konge med bowlerhat.
