Lørdagen efter Sankt Nicolaus’ dag – den 7. december 1409 – satte kong Erik af Pommern sit sekret under et brev, der forandrede forholdet mellem Aalholm og Nysted for altid. Med ét pennestrøg fritog kongen “vore kære borgere i Nysted på Lolland” for alt arbejde og al skat til “vort slot Ålholm”. Efter mere end et århundrede i borgens skygge trådte byen ud i friheden – og brevet regnes den dag i dag som Nysteds fødselsattest som fri købstad.
By og borg – et ulige naboskab
Nysted var vokset op i ly af Aalholm. Nærheden til kronens stærke borg gav beskyttelse mod sørøvere og fjender over Østersøen – men beskyttelsen havde en pris: Byens borgere hørte til slottet. De skulle yde arbejde og skat til borgen, stille op når fogeden kaldte, og deres flid gik til at holde kongens fæstning ved lige.
Sådan havde det været, så længe nogen kunne huske. Og det var netop det, kongens brev gjorde op med. Med højtidelige ord – “til alle mænd, såvel nulevende som dem, der end skal komme” – eftergav og fritog Erik borgerne “for alle slags arbejder og skat, som de hidtil har været vant til at give og gøre til vort slot Ålholm”.
Brevet nævner endda to af byens borgere ved navn: Bo Larsen og Lybike Brynne, der boede på Aalholms gods. Også de – og alle andre på godset – fik friheden, og deres skat skulle fremover komme byen til gode i stedet for slottet. To almindelige Nysted-borgere fra 1409, hvis navne stadig kan læses 600 år senere, fordi de stod på det rigtige stykke pergament.
Prisen: 90 mark, to læster byg – og en tønde sild af hvert skib
Middelalderens konger gav som bekendt sjældent noget gratis (se sidens post fra 1360, hvor prisen var sjælemesser). Nysteds frihed havde også sin pris, og den blev gjort nøje op i brevet: Byen skulle hvert år give kongen 90 lybske mark og to læster byg eller malt som sin rette skat.
Og så den detalje, der lugter af saltvand og Nysted Nor: “dertil skal de give os en tønde sild af hvert skib, som farer til sildefiskeri”. Silden var Østersøens sølv og en af egnens store rigdomme – og kongen ville have sin andel af hvert eneste skib, der stod ud fra Nysted mod fiskepladserne.
Til gengæld fik borgerne mere end friheden: Kongen tilstod dem “det stræde frit, som de har bedt os om” samt græsgang og ildebrændsel, “således som de hidtil har haft”. Byens kvæg kunne græsse, ildstederne kunne brænde, og handelen kunne gå sin gang – nu for byens egen regning.
Brevet slutter med den velkendte kongelige tordenrøst: Alle høvedsmænd, fogeder og embedsmænd forbydes at forurette borgerne “under trussel om vor kongelige hævn” – et ekko af truslen i hertug Christoffers brev fra Aalholm et halvt århundrede tidligere. Og bestemmelserne skulle gælde “evindelige” – kun kongen selv eller hans efterfølgere kunne ændre dem.
Kongen der lukkede cirklen
Der er en smuk symmetri i, at det netop var Erik af Pommern, der satte Nysted fri. For Erik var selv et barn af Aalholms historie: Hans mormor var Ingeborg, Valdemar Atterdags datter, hvis mecklenburgske ægteskab blev forhandlet på plads ved topmødet på Aalholm i 1362 (se sidens post). Hans fostermor og forgænger var Margrete 1., der boede på borgen under sine forhandlinger med Hansestæderne i 1394 (se posten). Blodet fra Aalholms store diplomatiske årti løb i den konge, der nu – som hersker over hele Kalmarunionen, “Danmarks, Sveriges, Norges, de Venders og goters konge og hertug af Pommern” – skænkede borgens naboby friheden.
Nysted glemte det aldrig. Præcis 500 år senere, i 1909, fejrede byen sit store jubilæum for privilegierne (se sidens post fra 1909) – og brevet fra 1409 regnes stadig som byens grundlæggelsesdokument.
Nykøbing eller Nyborg?
Dokumentet gemmer på en lille gåde, som historikerne stadig diskuterer. Brevet er ifølge teksten “skrevet på vort slot Nykøbing” – men afskrifterne er usikre, og det kan oprindeligt have heddet Nyborg. Deraf det forsigtige spørgsmålstegn i den videnskabelige udgaves titel: “Nykøbing eller Nyborg?”. Originalen kan ikke spørges – den er for længst tabt, og teksten overlever kun gennem senere afskrifter: en kopi indsendt 1648, en attesteret afskrift fra Danske Kancelli 1705, en afskrift fra 1773 i Det Kongelige Bibliotek – og en afskrift i selveste Resens Atlas, det store 1600-tals Danmarksværk, der også rummer den ældste tegning af Aalholm.
At byens vigtigste dokument kun overlevede som afskrift af afskrift, gør det ikke mindre virkeligt: I over 600 år har Nysted bygget sin frihed på kong Eriks ord fra december 1409.
