I 1890’erne boede en søn af kongen af Siam på Aalholm. Han legede med i familiens charader, dansede kotillon på de lollandske herregårde og talte dansk. Så rejste han hjem og byggede sit lands moderne hær op. I Thailand kaldes han i dag hærens fader.
Kongen der sendte sine sønner ud
I slutningen af 1800-tallet var Siam — det nuværende Thailand — det eneste land i Sydøstasien, der ikke var koloniseret. Briterne stod i Burma og Malaya, franskmændene i Indokina, og imellem dem lå kongeriget og balancerede.
Kong Chulalongkorn, Rama 5., forstod, at Siams overlevelse afhang af én ting: landet skulle modernisere sig selv, før andre gjorde det for det. Og han satsede på det dyrebareste, han havde. Han sendte sine sønner til Europa.
Ikke samlet ét sted — det ville have gjort Siam afhængig af én magt. Sønnerne blev fordelt strategisk over kontinentet: én til England, én til det russiske hof, én til den preussiske hær.
Og én til Danmark.
Danmark fik Chira
Prins Chira Prawat Woradet blev født i det store palads i Bangkok den 7. november 1876 som kong Chulalongkorns syttende barn. Han var blandt den første gruppe kongesønner, der blev sendt til Europa for at studere, og han var ude fra 1885 til 1896 — fra han var otte, til han var nitten.
Hans del af verdenskortet blev Danmark. Her fik han sin militære uddannelse og tog eksamen fra den danske generalstabsskole. Han lærte europæisk krigskunst på dansk.
Valget af Danmark var ikke tilfældigt. Et lille, neutralt kongerige uden koloniale interesser i Asien var en tryg læremester — og forbindelsen mellem København og Bangkok var i forvejen tæt. Danske søfolk og forretningsfolk stod stærkt i Siam i de år; en dansk søofficer, Andreas du Plessis de Richelieu, endte ligefrem som øverstkommanderende for den siamesiske flåde.
Sønnen af Siams konge i dansk uniform var altså ikke en kuriositet. Han var et led i to små landes usædvanlige venskab.
Drengen på Lolland
Og så er der det, der gør historien til Aalholms.
To uafhængige erindringer fra kredsen omkring slottet fortæller om prinsens ophold. Den ene er skrevet af Lillie de Hegermann-Lindencrone — den amerikanskfødte gesandtfrue og berømte memoireforfatter, hvis datter var grevinde på Aalholm. Hun kendte prins Chira personligt, og hun fortæller, at da han var på Aalholm, deltog han begejstret i familiens lege og amatørkomedier.
Den anden stammer fra det lollandske herregårdsmiljø, og den siger det uden omsvøb:
“Prins Chira var paa Lolland og boede paa Aalholm.”
Forfatteren husker et stort bal på herregården Sophiehøj, hvor prinsen dansede med i kotillonen — tidens store selskabsdans, hvor kavalererne overrakte damerne små gaver undervejs. Hendes kotillongave fra prinsen af Siam glemte hun aldrig: et prægtigt, langt sjal.
Man skal standse ved billedet et øjeblik. En kongesøn fra Bangkok, opdraget i det store palads, står i en balsal på Lolland i 1890’erne og deler kotillongaver ud til egnens unge damer — og optræder i charader på en middelalderborg, hvor Christoffer 2. sad fanget fem hundrede år tidligere.
Hvorfor netop Aalholm
Svaret ligger i, hvem der boede der.
Frederik Raben-Levetzau overtog Aalholm i 1889, midt i prinsens danske år. Han var diplomat af karriere og senere udenrigsminister, og hans amerikanske hustru Lillie Suzanne var steddatter af Danmarks gesandt i Paris. Familien var med andre ord den mest internationale husholdning, det danske godslandskab kunne opvise — et hjem, hvor der blev talt engelsk ved bordet, og hvor en ung mand langt hjemmefra ikke var en fremmed.
For en teenageprins i et fjernt, koldt land må Aalholm have været noget så sjældent som et sted, hvor han bare kunne være med.
Hjemkomsten
I 1896 rejste prins Chira hjem med sin danske generalstabseksamen i bagagen.
Han blev hærens øverstkommanderende og siden forsvarsminister under sin far og sin bror, kong Vajiravudh, og han gennemførte de reformer, der skabte Siams moderne hær: europæisk organisation, europæisk uddannelse, europæisk stab. Meget af det havde han lært i København.
Han døde allerede i 1913. Men i Thailand regnes feltmarskal prins Chirapravati Voradej, prins af Nakhon Chaisi, den dag i dag for den thailandske hærs fader, og hans efterkommere bærer stadig navnet Chirapravati.
Siam blev aldrig koloniseret. Det er der mange grunde til — men en af dem er den generation af kongesønner, der rejste ud som drenge og kom hjem med Europas værktøj. En af dem havde lært sit håndværk i Danmark og danset kotillon på Lolland.
Tråden
Aalholm har haft konger som fanger, dronninger som ejere og en kejserlig diner i familiens københavnske palæ. Men blandt alle slottets gæster gennem syv hundrede år er der noget særligt ved drengen fra Bangkok.
De andre kom på besøg. Han boede der — og tog noget med hjem, der blev til en hær på den anden side af jorden.