EJERE AF SLOTTET

Vægmalerier af konger på slottet. Estimeret malet omkring 1889

Se de rigtige vægmalerier fra slottet

Aalholm Slot var fra sin grundlæggelse i middelalderen og helt frem til 1725 en del af Kronens besiddelser. Slottet havde gennem århundreder status som kongeligt slot og lenssæde, knyttet til de danske konger og dronninger. I 1725 ophørte den kongelige ejertid, da Aalholm blev solgt på auktion og overgik til Grevskabet Christiansholm.

Årstallene angiver, hvem der rådede over Aalholm – ikke regeringsår. I enkedronningernes livgedingsperioder (1471–95, 1525–68, 1588–1631, 1670–85, 1699–1714) tilhørte slottet fortsat Kronen, men indtægter og administration lå hos enkedronningen.

ÅrTitelNavn
1256–1259Konge af DanmarkChristoffer 1.
1259–1286Konge af DanmarkErik 5. Klipping
1286–1319Konge af DanmarkErik 6. Menved
1320–1332Konge af DanmarkChristoffer 2.
1332-1359Den kongeløse tid 1332-1340Grev Johan den Milde af Holsten
1359–1375Konge af DanmarkValdemar 4. Atterdag
1375-1376Interregnum / RigsrådetTronfølgekrise
1376–1387Konge af DanmarkOluf 2.
1387–1412Regent af DanmarkMargrete 1.
1412–1439Konge af DanmarkErik 7. af Pommern
1439–1448Konge af DanmarkChristoffer 3. af Bayern
1448–1471Konge af DanmarkChristian 1.
1471–1495Dronning / Enkedronning af DanmarkDorothea af Brandenburg
1495–1513Konge af DanmarkKong Hans
1513–1523Konge af DanmarkChristian 2.
1523–1525Konge af DanmarkFrederik 1.
1525–1568Dronning / Enkedronning af DanmarkSophie af Pommern
1568–1588Konge af DanmarkFrederik 2.
1588–1631Dronning / Enkedronning af DanmarkSophie af Mecklenburg-Güstrow
1631–1648Konge af DanmarkChristian 4.
1648–1670Konge af DanmarkFrederik 3.
1670–1685Dronning / Enkedronning af DanmarkSophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg
1685–1699Konge af DanmarkChristian 5.
1699–1714Dronning / Enkedronning af DanmarkCharlotte Amalie af Hessen-Kassel
1714–1725Konge af DanmarkFrederik 4.
1725–1746GrevskabsstifterEmerentia von Levetzow, gift Raben
1746–1750LensgreveChristian Raben
1750–1791LensgreveOtto Ludvig Raben
1791–1838LensgreveFrederik Christian Raben
1838–1875LensgreveGregers Christian Raben
1875–1879LensgreveJulius Raben
1879–1889LensgreveJosias Raben-Levetzau
1889–1933Lensgreve / UdenrigsministerFrederik Christopher Otto Raben-Levetzau
1933–1992BaronJohan Otto Valdemar Raben-Levetzau
1992–1995BaronJohn Otto Raben-Levetzau
1995–2008GodsejerStig Husted-Andersen
2008–2019GodsejerinderAlexandra, Deirdre og Stefanie Husted-Andersen
2019–nuGodsejerBo Bendtsen

Fodnote til tabellen (ved overgangen 1933)

Titelskiftet fra lensgreve til baron i 1933 skyldes ikke, at Aalholm mistede sin status, men at grevetitlen og godset gik hver sin vej. Grevskabet Christiansholm var blevet afløst efter lensafløsningsloven af 1919, og lensgrevetitlen fulgte herefter successorfonden, ikke ejendommen. Ved udenrigsminister Frederik Raben-Levetzaus død i 1933 ønskede den ældste søn, Siegfried, ikke at overtage Aalholm, men beholdt som fondens nyder lensgrevetitlen. Aalholm gik i stedet til den yngre søn, Johan Otto Raben-Levetzau, som i sin egenskab af yngre søn i en grevelig slægt bar barontitlen. Den gik videre til hans søn John Otto Raben-Levetzau, der ejede Aalholm 1992–1995. Slægten Raben-Levetzau har således aldrig ophørt med at være grevelig – men godsets ejere var fra 1933 baroner.

Kong Christoffer 1.