I 1905 blev greven udenrigsminister.
Det var der ikke noget, der havde lagt op til. J.C. Christensens
regering var en bonderegering, og Raben-Levetzau var Højremand,
godsejer, kammerherre og medlem af Landmandsbankens bankråd. Men riget
havde brug for en minister, der havde set verden og kunne dens sprog, og
dem var der ikke mange af blandt bønderne. Greven havde været i Wien og
Paris, han havde været generalkommissær for Danmark ved
verdensudstillingen i 1900, og han var formand for udvalget, der byggede
Christiansborg op igen. Han byggede altså et slot i København, mens Holm
byggede et om på Lolland.
I tre år sad han med det lille riges forhold til et Europa, hvor
Tyskland voksede, Sønderjylland stadig var tysk, og hver sætning skulle
vejes på guldvægt. Så kom Alberti-skandalen. Han gik, og regeringen
faldt med ham.
Han vendte aldrig tilbage til politik, bortset fra som formand for
Nysted sogneråd. Men blandt hans mange tillidsposter, som
herregårdsbogen fra 1938 remser op mellem Geografisk Selskab og
ordenskapitlet, er der én, man let læser hen over: formand for
Kongelig Dansk Automobil Klub.
Husk den. Den får betydning.