Den 7. juni 1905 erklærede Stortinget unionen mellem Norge og Sverige
for opløst. Stockholm råbte op om forræderi, den svenske flåde krydsede
ud for Strömstad, Norge mobiliserede delvis, og forhandlingerne i
Karlstad var lige ved at bryde sammen.
Og så skulle man lige finde ud af, hvad Norge skulle være: republik
eller kongerige? Og hvis kongerige – hvilken konge?
Tronen blev først af høflighed tilbudt en svensk prins. Det ville
kong Oscar ikke høre tale om. Den norske regering havde fra starten et
andet navn i baghånden: prins Carl af Danmark, søofficer, kronprinsens
anden søn og gift med Maud, datter af den engelske kong Edward 7. En
konge med nordisk blod og direkte linje til London – det var
perfekt.
Men man tager ikke bare en dansk prins ud af København uden om den
danske regering. Og udenrigsministeren i den regering var greven fra
Lolland.
På norsk side var manden bag diplomaten Fritz Wedel Jarlsberg, der
var udstationeret i København. Dansk Biografisk Leksikon siger det kort:
Raben-Levetzau formidlede Wedel Jarlsbergs henvendelse til prins Carl.
Greven fra Aalholm stod mellem udsendingen og den kommende konge.
Den 29. juni svarede prinsen ja – på betingelser: at kong Oscar
endeligt havde sagt nej på sin slægts vegne, at både hans farfar
Christian 9. og hans svigerfar Edward 7. sagde god for det, og at Norge
og Sverige først havde klaret deres skilsmisse.
Greven havde en ekstra bekymring: Stockholm. Hvis Danmark alt for
tydeligt hjalp Norge til en dansk konge, kunne det ødelægge forholdet
til Sverige i en generation. Og en lille stat med Tyskland i ryggen har
ikke råd til fjender mod nord. Så han prøvede samtidig at dæmpe de
svenske krav, især om at nedrive de norske grænsefæstninger, den mest
betændte sag i Karlstad. Danmark ville have tronen til sin prins, men
måtte ikke se ud til at have vundet den.
Den 26. oktober gav Oscar afkald. Nu ville prinsen have nordmændenes
eget ja – der gik rygter om republikanere. Statsminister Michelsen ville
helst undvære en folkeafstemning, men den danske udenrigsminister, det
danske hof og prinsen selv insisterede. Michelsen gav sig. Den 12. og
13. november stemte 259.563 ja og 69.264 nej. Den 18. valgte Stortinget
prinsen enstemmigt. Telegrammet nåede København om aftenen, og tre timer
senere sagde Carl ja og tog navnet Haakon 7. Den 25. november, i sne og
tåge, tog Drøbak imod det nye kongepar.
Haakon regerede i 52 år, stod fast mod tyskerne i 1940 og blev Norges
mest elskede konge. Det kongehus, der sidder i Oslo i dag, begynder med
ham. Og i kulissen ved dets fødsel finder man en lollandsk
adelsmand.