Nysted fyldte 500 år i december 1909, og byrådet ville have en bog.
Igen var det lægen, der skrev den.
Carl Adam Hansen, krønikens far, undskyldte: Det burde have været “en
historiker af faget”, og Nysted havde “alle dage været en beskeden lille
by”. Han tog fejl af, hvad hans bog var værd.
Han reddede to kilder i den. Den ene var kordegn Wejers håndskrift
fra 1761 om kirkens gravskrifter, som var blevet lånt ud og aldrig
kommet tilbage – heldigvis havde han taget en afskrift. Den anden var
selve byens fødselsattest, Erik af Pommerns brev af 7. december 1409,
der var brændt med rådhuset i 1654. Den skrev han af på Det Kongelige
Bibliotek efter Resens kopi: frihed “for alle bånd, arbejde og skat …
til vort slot Aaleholm”.
Han fortalte om Johanne Lerche og hendes ildrager. Han noterede, at
den unge grev Christian havde boet på ladegården, fordi slottet var
ubeboeligt, og at man allerede i 1551 havde genbrugt murstenene fra det
nedrevne gråbrødrekloster på Aalholm – klosteret, som borgen havde
beskyttet, endte i dens mure. Han gemte halmen fra 1864.
Og han tog episoden fra 1848 med, hvor Gregers tilbød byen syv-ni små
kanoner til skansen – “kattehovederne”, der i 1909 stadig saluterede på
kongens fødselsdag – med et følgebrev, som byrådsformanden fandt “holdt
i en spydig og krænkende tone”. Den gale greve var stadig den gale
greve, også når han gav gaver.
Bogen slutter med fremtiden: “Jernbanelinien til Nykøbing er
afstukken, og om et årstid eller to have vi jernbanen.” Og et ønske:
“Gid Nysted må gå en lys og lykkelig fremtid i møde!”
Aarestrup havde været læge i Nysted og skrevet digte. Hansen var læge
og skrev historie. Der er en linje af læger i den by, som ikke kunne
nøjes med at helbrede.