Fjerde del: Excellencen
Excellencen døde i 1933, efter mere end halvtreds år som Aalholms herre.
Den 5. juni 1933 kom Christian den Tiende til Aalholm for at sige farvel. Det var tyve år efter, at huslæreren havde set ham stige ud af bilen på dæmningen. Kongen var ældre nu, stivere, og Danmark var et andet land – med krise, med arbejdsløshed, med grevskaber, der ikke længere fandtes. Men han kom. Man kan se ham på fotografiet: den høje konge i uniform, på vej ind i Holms trappehus, hvor orglet for en gangs skyld tav.
Lensgreven blev lagt i kapellet ved Nysted Kirke, hos Emerentia og Otto Ludvig og de andre. Ni generationer, snart.
Sønnen fik ikke grevetitlen. Med lensafløsningen var de nye grever afskaffet; han måtte nøjes med at være baron. Johan Otto Raben-Levetzau, født 1904, niogtyve år gammel, arving til et slot af internationalt format, en park på 170 hektar, et handelsgartneri, en avlsgård, en villa i Cannes, en lejlighed i Amaliegade – og til en tid, der ikke længere havde plads til nogen af delene.
Det viste sig, at baron var rigeligt.
Kilder til dette kapitel
← 1931 – Haven får sin historiker | Indhold | 1940–1955 – Restaureringen der ikke blev til noget →