Femte del: Bilbaronen
For at betale solgte han af jorden.
Landbrugsjord først, så skov. Godsets basale ressourcer, det, der havde holdt Aalholm oppe i syv hundrede år, gik stykke for stykke, indtil begge dele var omtrent halveret. Bilerne kostede. Feriebyen kostede. Yachten kostede. Livet kostede, og baronen havde besluttet at leve det.
I 1989 kom vinkælderen til Christie’s.
Aalholms vinkælder var berømt: mørk, tretten grader, en formue i gamle årgange, samlet gennem generationer af grever, der vidste, hvad de drak. Bordeaux fra de store år. Bourgogne, som ingen længere kunne skaffe. Kilderne kalder det baronens million-vin. Den forsvandt på to timer under hammeren i London – flaske for flaske, kasse for kasse, til samlere fra hele verden, der ikke anede, at de købte et stykke af Lolland.
Man kan forestille sig baronen den aften. Alene i det tomme kælderrum, med lygten i hånden, mellem tomme reoler, hvor der stadig sad støv i form af flasker. Han var femogfirs år. Han havde ikke fortrudt noget. Han fortrød stadig ikke noget.
Kilder til dette kapitel
← Rivieraen – Chaufføren kører i forvejen | Indhold | 1990–1991 – Tunnelen og skatten →