10. 1377 – Kejseren indkalder

Den 12. september 1377 sad kejser Karl 4. i Tangermünde ved Elben og
fik skrevet tre breve.

Den gamle hertug Albrecht havde klaget igen: Riget tilhørte med rette
hans barnebarn, og alligevel sad danske høvedsmænd på kronens borge
contra deum et iusticiam – mod Gud og retfærdigheden. Kejseren
nævnte borgene én for én, med navnet på manden, der sad på hver af dem.
Hagenskov. Nyborg. Fåborg. Kærstrup. Tranekær. Ravnsborg. Og så:

Tu Nicolae Thome castrum Alholm. Du, Niels Thomsen, der
holder borgen Ålholm.

Niels Thomsen var en væbner, der ti uger forinden havde svoret i
Nyborg, sammen med kong Oluf, dronning Margrete og 44 riddere, at holde
riget samlet. Nu fik han ordre til at møde op for kejseren inden atten
uger. Og for at han ikke skulle kunne sige, at han var bange for turen,
fik han endda frit lejde frem og tilbage. Det var ren rutine i kejserens
kancelli – og netop rutinen viser, hvordan kejseren så på det: som en
helt almindelig retssag med Danmarks høvedsmænd på anklagebænken.

Tænk dig væbneren, der får pergamentet stukket i hånden af en herold,
med kejserens segl dinglende for enden af snorene, og en ordre om at
tage ind i fjendeland og stå til ansvar over for kristenhedens mægtigste
mand – for den forbrydelse at holde en dansk borg for den danske
konge.

Han tog ikke af sted.

Den 27. januar 1378, kort efter at fristen var udløbet, mødte han i
stedet op på Lollands landsting og fik skødet en hovedgård i Hessel med
jord i Radsted sogn. I skødet kaldes han “høvedsmand på Aalholm og
landsdommer på Lolland”. Kejseren havde indkaldt ham til Tyskland. Han
svarede ved at købe jord på Lolland. Man kan næsten ikke svare
tydeligere.

I oktober 1382 sad han der endnu. Kejseren var død i Prag i 1378, den
gamle hertug i 1379, og sagen var løbet ud i sandet. De tre kejserbreve
ligger stadig i Schwerin – i sagsøgerens eget arkiv, uåbnede. En
indkaldelse skulle bringes ud af den, der havde bedt om den. At brevene
aldrig kom ud af hertugens kiste, siger det hele.

Verdens mægtige truer meget oftere, end de slår. Og de små, der ved
det, sover godt om natten.