Den 28. juli 1366 blev Aalholm skrevet ind i den internationale diplomatihistorie. På borgen ved Nysted Nor beseglede kong Valdemar Atterdag en traktat med kong Albrecht af Sverige og hertugerne af Mecklenburg – en aftale så betydningsfuld, at den fik navn efter stedet: Ålholm-traktaten. Kun ganske få danske slotte har lagt navn til en international traktat. Aalholm er et af dem.
Optakten: Et Norden i opbrud
Midten af 1360’erne var kaos i Norden. Den gamle svensk-norske kong Magnus Eriksson var blevet afsat af de svenske stormænd, som i stedet havde hentet mecklenburgeren Albrecht til tronen i 1364 – søn af den samme hertug Albrecht 2., der havde forhandlet ægteskabsalliance med Valdemar på netop Aalholm få år tidligere (se sidens post fra 1362). I 1365 led Magnus det afgørende nederlag og blev taget til fange af den nye konge.
Magnus’ søn, kong Håkon 6. af Norge, kæmpede videre for faderens sag – og Håkon var vel at mærke gift med Valdemars egen datter Margrete, den senere Margrete 1. Familiebåndene og alliancerne krydsede hinanden på kryds og tværs, og midt i det hele sad Valdemar Atterdag med det, alle ville have: Gotland med handelsbyen Visby, som han havde erobret i 1361, og et genrejst Danmark, ingen længere kunne komme udenom.
Traktaten: Gotland til Danmark – og en konge som gidsel
Sommeren 1366 mødtes parterne så på Aalholm. Resultatet var en aftale, der på papiret var en dansk triumf:
Danmark fik arvelig ret til Gotland med Visby samt flere svenske områder. Til gengæld lovede Sverige og Mecklenburg Valdemar militær støtte – og forpligtede sig til to bemærkelsesværdige ting: De ville ikke frigive den fangne kong Magnus Eriksson, og de ville ikke slutte fred med Norge, før Danmark havde fået fulde garantier for sine rettigheder.
Læs den sidste betingelse igen. Norge blev regeret af kong Håkon – Valdemars egen svigersøn, gift med hans datter Margrete. På Aalholm indgik den danske konge altså en aftale, der direkte var rettet mod hans eget barns ægtemand, og som brugte en afsat, fængslet konge som forhandlingsbrik. Dansk Biografisk Leksikon har fældet den præcise dom over Valdemars metoder: Han mestrede det politiske spil “med alt hvad det indebar af listighed, brutalitet og iskold beregning – Ålholmtraktaten 1366 er endda rettet mod hans egen svigersøn”.
Middelalderens fyrstepolitik kendte ingen familiefred, når riger var på spil. Og Aalholm var scenen, hvor spillet blev spillet hårdest.
Efterspillet: Fra triumf til stormflod
Ålholm-traktaten blev Valdemars sidste store diplomatiske sejr – og en kortvarig én af slagsen. Allerede i 1367-68 vendte billedet fuldstændigt: Hans allierede fra Aalholm, kong Albrecht og mecklenburgerne, gik sammen med Hansestæderne og holstenerne i en mægtig koalition mod Danmark, med planer om intet mindre end at dele riget mellem sig. Danske borge faldt, Valdemar måtte en tid forlade landet, og ved Stralsundfreden i 1370 måtte Danmark give Hansestæderne store indrømmelser.
Men én ting fra Aalholm-dagene i 1366 overlevede det hele: det danske krav på Gotland. Øen forblev under den danske krone i næsten tre århundreder – helt frem til freden i Brømsebro i 1645, hvor Gotland endeligt overgik til Sverige. I 279 år hvilede Danmarks ret til Østersøens vigtigste ø på den aftale, der var blevet beseglet bag Aalholms mure.
Kronologien
1319 Magnus Eriksson bliver konge af både Sverige & Norge (3 år gammel).
1320’erne Danmark reelt opløst; store dele pantsat (efter Christoffer 2.s død 1332).
1340 Valdemar Atterdag tiltræder som dansk konge – begynder at indløse riget.
1343 Beslutning: Håkon (Magnus’ yngste) skal arve Norge; Erik (den ældste) Sverige.
1355 Håkon bliver norsk konge; Erik gør oprør i Sverige.
1360 Valdemar genvinder Skåne (m.fl.) – dansk ekspansion.
1361 Valdemar erobrer Visby (Gotland). Kong Magnus’ breve til Visby/Hansa følger.
1361–64 En række receser på hansedage (Lübeck, Nyköbing, Greifswald, Stralsund osv.).
1364 Traktat i Jönköping mellem kong Albrecht af Sverige & grev Henrik af Holsten.
1366 Ålholm-traktaten: Sverige/Mecklenburg overdrager Gotland m.m. til Danmark.
1368–69 Stormandsalliance mod Danmark (Sverige, Holsten, mecklenburgere m.fl.) – danske borge falder.
1370 Stralsundfreden: Hanseaten laver særfred → Valdemar slipper relativt billigt.
24.10.1375 Valdemar Atterdag dør.
03.05.1376 Oluf (Håkons & Margrethes søn) vælges til konge i Danmark.
1645 Freden i Brømsebro: Gotland overgår til Sverige → dansk krav ophører.
Spillerne omkring bordet
| Aktør | Rolle | Mål/Interesser | Midler/Strategi |
|---|---|---|---|
| Valdemar Atterdag (Danmark) | Dansk konge 1340–75 | Genopbygge & sikre riget; beholde/skabe kontrol over Gotland, Skåne m.fl. | Pantindløsning, alliancer, hanseatiske lån, militære togter, traktater (Ålholm) |
| Kong Albrecht af Sverige | Svensk konge fra 1364 | Konsolidere magt i Sverige, slippe for Magnus/Håkon-problemer; få støtte mod Norge | Overdrager områder til DK; kræver til gengæld støtte fra Valdemar |
| Hertugerne Albrecht, Henrik & Magnus af Mecklenburg | Slægt til svensk konge | Styrke slægtens magt & besiddelser; sikre fred med DK på fordelagtige vilkår | Medunderskrivere; garanterer traktaten, lover støtte |
| Magnus Eriksson (tidl. konge) | Afsat svensk/norsk konge; fange | Genopnå frihed & evt. magt; men holdes som gidsel i traktaten | Bliver brugt som forhandlingsbrik – må ikke løslades før garantier er givet |
| Kong Håkon VI af Norge | Magnus’ søn, norsk konge | Beskytte Norges (og fars) interesser; modarbejde DK’s krav | Potentiel fjende; fred med ham forbydes uden danske garantier |
| Hanseforbundet (Hanseaterne) | Handelsforbund (Lübeck m.fl.) | Fri handel, sikre privilegier og ruter | Receser (fælles beslutninger), lån til konger, særfred (Stralsund 1370) |
| Grever af Holsten (fx Johan) | Pantbesiddere i DK/Skåne | Økonomisk/politisk kontrol gennem pant | Oprør mod pantindehavere; inddrages i alliancer og konflikter |
Hvorfor Aalholm?
At forhandlingerne fandt sted netop her, var ingen tilfældighed. Aalholm var i 1366 et af kronens hovedslotte – nyligt genvundet fra det holstenske pant (se posten 1346/1359), nyligt residens for tronfølgeren hertug Christoffer (se posten fra 1360) og allerede scene for topmødet med mecklenburgerne i 1362. Borgen lå, hvor Danmark mødte Østersøen og de tyske fyrstendømmer – tæt nok på Mecklenburg til, at gæsterne kunne sejle hertil, og stærk nok til, at den danske konge kunne forhandle fra en styrkeposition, bag metertykke mure.
Ålholm-traktaten er kulminationen på borgens store diplomatiske årti 1359-1366 – årene, hvor Danmarks skæbne igen og igen blev afgjort ved Nysted Nor.
