Det sidste hammerslag: Bilerne forlader Aalholm

Se auktionsresultater herSe garagesalg

Søndag den 12. august 2012 stod trafikken stille på Lolland. I en kø på tre kilometer sneglede biler sig mod Nysted, og foran det lukkede Aalholm Automobil Museum måtte auktionsstarten udskydes trekvarter, fordi tusinder ville ind. Verdens største auktionshus for samlerbiler, RM Auctions, var kommet til Danmark for at sælge en af Europas berømteste bilsamlinger – hele Aalholm-samlingen, uden mindstepriser, på én dag. Da hammeren faldt for sidste gang fem timer senere, var samtlige 181 katalognumre solgt, og et halvt århundredes Aalholm-historie havde fået sit materielle punktum. Den officielle resultatliste – lot for lot, pris for pris – er bevaret her på siden.

Samlingen: Johan Ottos livsværk

Historien begyndte med én bil: den Rolls-Royce 40/50 hp Silver Ghost fra 1911, som Johan Otto Raben-Levetzau lod grave frem af sin skjulte indmuring efter krigen og satte i stand – slottets egen bil, gnisten til det hele. Omkring den byggede den sidste greve fra 1964 Aalholm Automobil Museum op til en af Europas største og mest fantasifulde bilsamlinger: på sit højeste over 200 køretøjer spændende fra 1890’erne til 1980’erne, suppleret med Wright-flyveren, modeljernbanen og damptoget gennem Hestehaven (se sidens post fra 1976-78 om æraens Aalholm). Museet var i drift fra 1964 til 2007 – det overlevede altså både grevens død i 1992 og familiens salg af slottet i 1995, idet den nye ejer drev samlingen videre. Men med hans død i 2008 lukkede museet, og i 2012 besluttede arvingerne at sælge det hele. RM Auctions fik opgaven – og valgte at holde auktionen på stedet, i museets egen hal, med slottet som kulisse.

Auktionsdagen: Danmark tager afsked

Interessen sprængte alle rammer. Over 900 registrerede bydere fra 34 lande – fra Rusland og Japan til Malaysia og USA – meldte sig, og 3-4.000 gæster fyldte pladsen ved eftersynet og på selve dagen. Betegnende nok var over 30 procent af byderne danske: Nationen ville ikke bare se samlingen forsvinde – den ville byde med. Resultatet blev derefter: Alle 181 lots solgt – 100 procent – for i alt 77,7 millioner kroner (godt 10,4 millioner euro), efter fem timers budkrige i salen, på telefonerne og over internettet. “Mindst dobbelt så meget, som vi havde regnet med,” som auktionshusets danske repræsentant sammenfattede det, mens Europa-chefen erklærede sig “lamslået” over interessen – og over trafikkøen.

Stjernerne: Maybach’en, Silver Ghost’en og Bond-skurkens garage

Dagens sensation blev en Maybach Zeppelin DS8 Roadster fra 1938 – vurderet til under 900.000 kroner, budt op i 9,1 millioner og med salær solgt for næsten 10,5 millioner kroner: mere end ti gange vurderingen og dansk auktionshistories mest spektakulære hammerslag over en bil til dato. Næstdyrest, og følelsesmæssigt dyrebarest, var Silver Ghost’en fra 1911 – samlingens første bil, den indemurede – der gik for 5,3 millioner, tre gange over vurderingen: Historien var bogstaveligt talt prisen værd. Tredjepladsen tog en Bugatti 57C Stelvio Drophead Coupé fra 1938 (i samlingen siden 1965) til fire millioner. Og ned gennem kataloget rullede et helt århundrede: London-Brighton-egnede pionervogne fra 1900-1902, Hispano-Suiza, Delahaye, Ferrari 250 GT/E – og som kuriosum en Mercedes-Benz 600, der havde tilhørt Idi Amin. Skurkebilen i skurkeborgen, fristes man til at sige (se filmposten 1976-78).

Men tre katalognumre var slet ikke biler – og de rører mest: Wright-flyverkopien fra 1903, den kongelige jernbanevogn fra 1890’erne – og et Märklin-legetøjstog fra 1920’erne, som Johan Otto efter overleveringen fik af sin far, da han fyldte 15. Læsere af denne tidslinje kender drengen: Det er ham med øllebrøden fra kongebesøget 1913 (se posten). Legetøjstoget fra faderen, gemt gennem et helt liv og til sidst solgt under hammeren sammen med livsværket – tættere kommer man ikke på samlerens hjerte.

Sorg og stolthed

Man skal ikke forskønne det: 2012-auktionen var enden på noget elsket. Generationer af danske familier havde valfartet til museet – 40-50.000 gæster om året i velmagtsdagene – og bilklistermærket med sloganet “Når jeg bli’r gammel, vil jeg osse på Aalholm Automobil Museum” sad på tusindvis af kofangere; i dag handles det som nostalgisk samlerobjekt. Men dagen rummede også en ejendommelig stolthed: Det totale udsalg – hvert eneste nummer solgt, priserne mangedoblet, verden i kø på en lollandsk markvej – var det endegyldige bevis på, at Johan Ottos skæve, generøse livsværk havde verdensklasse. Og hvor 1996-auktionens katalog stadig eftersøges (se posten fra 1996), efterlod 2012 sig et komplet regnskab: Resultatlisten er et fuldstændigt inventarium over samlingen med navn, årgang og pris på hvert køretøj – kildemateriale af den slags, historikere drømmer om. Bilerne ruller i dag på veje over hele kloden med proveniensen “The Aalholm Collection” i papirerne: 181 ambassadører for et slot ved Nysted Nor.

Punktum – og ny begyndelse

Med 2012 var “Det gamle Aalholm” endeligt pakket sammen: indboet i 1996, bilerne i 2012, hallen siden revet ned. Tilbage stod slottet selv – tavst, tomt og ventende. Men netop dér begynder tidslinjens tredje epoke for alvor: I det følgende årti fik Aalholm nye ejere, nye planer og en igangværende genrejsning, hvor murene restaureres, historien graves frem, og portene igen er ved at åbne sig. Samlingerne kunne spredes for alle vinde – men slottet blev stående, og det gør historien også. Den samles her, post for post.