Aalholms historiske køkkenhave – Slotteriet
Bag den gamle kampestensmur ved Aalholm Slot lå en verden, som de færreste af slottets gæster nogensinde så.
Her arbejdede slotsgartnere, gartnerelever og daglejere med at dyrke frugt, grøntsager, blomster og eksotiske planter til det store slotskøkken. Drivhuse blev opvarmet gennem vinteren, frugt blev drevet frem før sæsonen, og bede blev planlagt, så der kunne leveres friske råvarer til Aalholm gennem så stor en del af året som muligt.
Slotteriet – Aalholm Slots historiske køkkenhave ved Nysted – var ikke bare en have. Det var en vigtig del af maskineriet bag et af Danmarks store herresæder.
Riddersalen fortæller historien om festerne og gæsterne.
Slotteriet fortæller historien om alt det arbejde, der gjorde dem mulige.
Bag kampestensmuren
Det første man lægger mærke til, er muren.
En høj kampestensmur omslutter den gamle køkkenhave og adskiller den fra det åbne landskab omkring Aalholm.
Muren havde ikke noget med forsvar at gøre. Dens opgave var at skabe læ og et bedre mikroklima for planterne. De tunge sten optog solens varme, vinden blev holdt ude, og indenfor kunne vækstsæsonen begynde tidligere og fortsætte længere end ude på de åbne marker.
Bag muren fandtes et helt lille produktionsmiljø.
Her lå drivhuse, dyrkningsbede, stald, hønsehus og gartnerbolig. Midt i anlægget rejste sig et vandtårn, som sikrede vand og tryk til drivhusene og køkkenhavens mange bede.
Det var praktisk infrastruktur – men bygget med en kvalitet, som gjorde, at flere dele af anlægget stadig kan opleves i dag.
En køkkenhave til et stort slot
Et slot som Aalholm kunne omkring år 1900 ikke fungere uden en omfattende forsyning af fødevarer.
På slottet fandtes et stort køkken med brændekomfur, kobbertøj og et betydeligt personale. Når der var gæster, jagter eller store selskaber, skulle der kunne serveres mange måltider – ofte over flere dage.
Meget skulle derfor produceres lokalt.
Køkkenhaven leverede grøntsager, frugt, krydderurter og blomster. I drivhusene kunne man dyrke mere krævende planter og forlænge sæsonen langt ud over det, som det lollandske klima ellers tillod.
Asparges, artiskokker, druer og andre råvarer, som dengang var langt mindre almindelige end i dag, kunne dyrkes under kontrollerede forhold.
Blomsterproduktionen var også vigtig. Når der var selskab på Aalholm, skulle stuer, sale og spiseborde dekoreres, og gartneriet skulle kunne levere.
Køkkenhaven var derfor både fødevareproduktion, blomsterproduktion og en del af slottets repræsentation.
Den store modernisering af Aalholm
Slotteriet, som vi kender det fra tiden omkring år 1900, hænger tæt sammen med den store modernisering af Aalholm under Frederik Christopher Otto Raben-Levetzau.
Han overtog Aalholm i 1889 efter en diplomatisk karriere i blandt andet Rom og Paris. Sammen med sin amerikanskfødte hustru Lillie Moulton vendte han tilbage til et Aalholm, der stod foran en omfattende forandring.
Den danske arkitekt Hans J. Holm fik til opgave at ombygge og modernisere det gamle slot.
Der kom blandt andet nye repræsentative rum, gæsteværelser og moderne installationer. Aalholm skulle fungere som et stort europæisk herresæde, hvor gæster fra den danske og udenlandske elite kunne modtages.
Men moderniseringen stoppede ikke ved slottets mure.
Skovene blev forbedret, landbruget moderniseret, Aalholm Ladegård blev opført, og køkkenhaven blev udviklet til et omfattende produktionsanlæg.
Det hele var dele af den samme tanke:
Et moderne Aalholm skulle kunne forsyne sig selv og samtidig være i stand til at modtage mange gæster på et niveau, der svarede til slottets position.
Aalholm havde allerede en lang havetradition
Historien begyndte dog ikke i 1889.
Aalholm havde længe haft haver og et usædvanligt stærkt forhold til botanik.
Omkring et århundrede tidligere havde Frederik Christian Raben interesseret sig levende for planter og naturvidenskab. Han rejste blandt andet til Grønland og Brasilien og hjembragte omfattende botanisk materiale.
Ved Aalholm udviklede han slotshaven vest for borgen.
I 1830’erne arbejdede gartner Chr. Gentz videre med haven, udvidede den mod syd og plantede sjældne træer.
Gennem generationer havde man derfor opbygget en betydelig viden om, hvad der kunne dyrkes i jorden omkring Aalholm.
Den frugtbare lollandske jord og det relativt milde klima gjorde området velegnet til både prydplanter, frugt og grøntsager.
Da den store køkkenhave senere blev udviklet, byggede den videre på en allerede lang tradition.
Slotsgartneren – en nøgleperson på Aalholm
I dag forbinder man måske ordet gartner med én person, der passer en have.
På et gods som Aalholm var slotsgartneren noget helt andet.
Han var leder af en betydelig virksomhed.
Under sig kunne han have gartnermedhjælpere, elever og daglejere, og han skulle planlægge produktionen mange måneder frem.
Vi kender navnene på nogle af Aalholms gartnere.
I 1897 skrev slotsgartner P. Larsen en beretning om havebruget ved Aalholm og Nysted. Beretningen findes i dag i Nysted Lokalhistoriske Arkiv.
Senere var Rosenkilde slotsgartner omkring begyndelsen af 1900-tallet. Han er bevaret på fotografier sammen med sin familie foran gartnerboligen.
Slotsgartnerens arbejde fulgte årstiderne, men det stoppede aldrig.
Der skulle sås, plantes, beskæres og høstes. Drivhusene skulle passes, vandforsyningen fungere og planterne beskyttes mod frost.
Produktionen skulle samtidig planlægges efter livet på slottet.
Hvis der kom gæster til Aalholm, skulle køkkenet kunne få de nødvendige råvarer. Hvis der var stor middag i Riddersalen, skulle der være blomster til bordene og rummene.
Det var et arbejde, som foregik langt fra slottets selskabsliv – men som var helt afgørende for det.
Gartner Bolig
Slotsgartneren boede naturligt tæt på sit arbejde.
Gartner Bolig ligger derfor som en del af miljøet omkring den gamle køkkenhave.
Bygningen blev senere anvendt som godskontor og har gennem tiden haft flere funktioner i Aalholms drift.
I dag er Gartner Bolig restaureret og indrettet til overnatning.
Dermed har endnu en af de historiske bygninger omkring Aalholm fået en ny funktion, samtidig med at forbindelsen til det gamle gartnerimiljø fortsat kan aflæses i landskabet.
Fra slotskøkken til handelsgartneri
Første Verdenskrig og årene derefter ændrede livet på Europas store herresæder.
De store husholdninger med mange ansatte blev vanskeligere og dyrere at opretholde. På Aalholm, som på mange andre godser, måtte driften tilpasses en ny tid.
Køkkenhaven var imidlertid for stor og for værdifuld til blot at blive opgivet.
I stedet ændrede dens funktion sig.
Det, der oprindeligt var blevet udviklet for at forsyne Aalholm Slot, blev gradvist drevet mere som handelsgartneri.
Nu skulle produktionen ikke alene bruges på slottet. Varerne kunne også sælges og dermed skabe indtægter.
Det var et meget konkret eksempel på den forandring, som Aalholm gennemgik i begyndelsen af det 20. århundrede.
Lensafløsningen ændrede Aalholm
Forandringen blev yderligere forstærket af lensafløsningen.
I 1919 vedtog Rigsdagen loven, der afskaffede de danske len, stamhuse og fideikommisgodser.
For Aalholm og grevskabet Christiansholm fik det betydelige økonomiske konsekvenser.
I 1921 måtte grevskabet betale et stort beløb til staten og samtidig afgive betydelige landarealer til oprettelse af husmandsbrug. Den gamle økonomiske struktur omkring godset var under forandring. (Aalholm Slot – en dansk middelalderborg)
Aalholm skulle i højere grad drives som en moderne økonomisk virksomhed.
Her kunne handelsgartneriet spille sin rolle.
Køkkenhaven, der tidligere havde været en udgift nødvendig for et stort hushold, kunne nu være med til at skabe en indtægt.
Et anlæg der langsomt forsvandt
Gartneriet fortsatte gennem store dele af det 20. århundrede.
Men med tiden ændrede både landbruget, detailhandlen og livet på de danske godser sig.
Det gav stadig mindre mening at opretholde et stort historisk gartnerianlæg med arbejdskrævende drivhuse og omfattende manuel produktion.
Frem mod slutningen af det 20. århundrede blev aktiviteten mindre.
Drivhusene blev ikke længere vedligeholdt som tidligere. Ruder gik i stykker. Beplantningen ændrede sig. De gamle dyrkningsarealer begyndte langsomt at gro til.
Men de vigtigste spor forsvandt ikke.
Slotteriet i dag
I dag kan man stadig aflæse køkkenhavens historie i området.
Kampestensmuren står endnu. Vandtårnet står der. De gamle bygninger og rester af gartnerimiljøet fortæller stadig, hvordan denne del af Aalholm fungerede.
Det er netop dét, der gør Slotteriet interessant.
De store sale på Aalholm fortæller historien om konger, grever, gæster, middage og selskaber.
Slotteriet fortæller den anden halvdel af historien.
Her var menneskene, der dyrkede maden.
Her blev blomsterne til bordene produceret.
Her blev frugt og grøntsager drevet frem.
Her blev der arbejdet dag efter dag for at få det store hushold til at fungere.
Riddersalen viser, hvad Aalholm ønskede at vise sine gæster. Slotteriet viser, hvad det krævede at skabe det.
En del af Aalholms levende historie
Aalholm Slot og bygningerne omkring slottet restaureres og udvikles løbende.
Målet er ikke blot at bevare enkelte monumenter, men også at bevare forståelsen af det samlede historiske miljø omkring godset.
Køkkenhaven, Gartner Bolig, Ladegården, skovene, jagthytterne, boligerne og selve slottet var alle dele af den samme verden.
Slotteriet er derfor ikke en sidehistorie til Aalholm.
Det er en vigtig del af fortællingen om, hvordan et stort dansk gods faktisk fungerede.
Og mere end hundrede år efter køkkenhavens storhedstid står muren og tårnet stadig som vidner om en arbejdsplads, der engang hver dag skulle sørge for, at Aalholm kunne leve.
