Efter Margrete kom de i en lind strøm, som om Aalholm var en
rasteplads på landevejen til magten.
Erik af Pommern, hendes plejesøn, gav Nysted købstadsrettigheder i
1409. Den lille by havde levet under borgen som en tjenestepige under
herskabets øjne; nu fik den lov til at handle for sig selv. Det glemte
byen aldrig. I 1438, da Erik forlod riget for at blive sørøver på
Gotland, gav han Aalholm til hertug Barnim af Pommern. En afskedsgave
fra en konge, der ikke længere havde noget at give væk.
Så kom Christoffer af Bayern – og han kom med en brud.
Hun hed Dorothea af Brandenburg og var femten år, da hun i 1445 mødte
sin konge på Aalholm. Hun kom sydfra med kister fulde af udstyr og
hofdamer, der havde fortalt hende, hvordan en dronning skulle opføre
sig. Hun så borgen rejse sig af vandet, rød og tung, og hun så den mand,
hun skulle giftes med. Tre år senere var han død, og hun var enke som
atten-årig.
Hun giftede sig så med den næste konge, Christian 1., der regerede
fra Aalholm i 1454 og havde lige så svært ved at styre økonomien som
sine forgængere. I 1471 lånte Dorothea ham penge og tog Aalholm i pant.
Den femtenårige brud var blevet kongens bankdirektør – og ejer af den
borg, hvor hun engang havde rystet i knæene.
Og så begyndte en lang tid: Aalholm, dronningernes ø.