Første del: Kongen i kælderen
Det ældste brev, vi kender fra Aalholm, er fra 1330, og det er et brev om gaver.
Grev Johan sad på borgen, og han skrev til Lollands præster. Han gav dem noget – jord, rettigheder, privilegier – og han underskrev med grevens segl. Det er et venligt brev. Det er brevet fra en mand, der vil have de lokale gejstlige til at synes om ham, fordi han ved, at han er fremmed her, og at bønderne i Musse Herred ikke har glemt, hvem der er deres rette konge.
Johan var ikke dum. Han forstærkede Aalholm. Han lod mure hæve og tårne bygge til, han satte holstenske vagter på volden og holstenske skrivere i kancelliet. Han lod ålefiskerne beholde deres ruser, for en klog mand slås ikke med dem, der skaffer maden.
Men han havde et problem, og problemet hed Christoffer.
Den afsatte konge var stadig i live. Han flakkede rundt i det rige, der havde været hans, en tigger med krone, og hvor han kom, kom uroen med ham. Bønder, der ikke ville betale skat til en holstener. Adelsmænd, der havde regnet forkert og nu fortrød. Christoffer var svag, men han var kongen, og en svag konge er stadig farligere end ingen konge.
I 1331 gjorde Christoffer et sidste forsøg. Han samlede, hvad han kunne, og han tabte. Og efter nederlaget var der kun ét sted, holstenerne kunne sætte ham, hvor ingen kunne nå ham, og hvor ingen kunne glemme, hvem der havde nøglen.
De sendte ham til Aalholm.