Gregers Christian Raben var dr.phil., hofjægermester, kammerherre og
medlem af Det Latinske Selskab i Jena. Han havde giftet sig uden for
adelen, med Anna Margrethe Lund, og det barnløse par havde adopteret
hendes niece, Anna Marie Amalie, født i Næstved i 1832 som datter af en
billardvært. Hun voksede op som komtesse Amalie Raben.
Da han blev enkemand i 1851, kunne Gregers ikke sidde stille. Han
havde Søbo på Fyn, og i 1860’erne købte han oven i købet Rydhave ved
Vinderup i Vestjylland – en gammel herregård med ottekantet tårn og et
spøgelse i muren. For at opdyrke heden, sagde han, og han brugte formuer
på at sætte huset i stand.
Derovre, hvor ingen kendte greven af Christiansholm, blev han den
gale greve. Mest på grund af hans idéer: Han fik frøer fra Frankrig
til avl og gravede en frødam til dem i skoven. Børnene på efterskolen,
der i dag bor på Rydhave, får stadig fortalt, at han engang skød efter
en heks.
Så var der bjørnen. På en vinterjagt i Norge skød han et kæmpedyr. I
stedet for at lade det blive der, fik han det læsset på en slæde og kørt
fra Norge gennem Sverige til København, hvor han forærede det til
hoffet. Det blev serveret ved Christian 9.s taffel. En af gæsterne skal
have syntes, det var sejt. Bjørnekød gjorde ikke lykke ved det danske
hof.
Og så var der toget. Banen fra Skive til Struer åbnede i november
1865. En dag stod greven på perronen i Vinderup og så toget til Struer
køre fem minutter for tidligt – efter hans ur i hvert fald.
Stationsforstanderen prøvede at tale ham til fornuft.
– Telegrafér til Struer, min gode mand, sagde greven.
Man telegraferede. Og ifølge overleveringen kom der et ekstratog
tilbage til Vinderup for at hente den triumferende greve.
Historierne blev skrevet ned i 1957, tre generationer senere, og man
skal læse dem for det, de er: det, en egn husker om en sær
herremand.
Men en af Norgesrejserne fik en følge, som kirkebøgerne bekræfter.
Digteren Andreas Munch, en enkemand, der havde mistet både kone og
sønner, mødte komtesse Amalie. Munch var den første digter, Norge havde
givet statsgage, en af fædrene til den norske litteratur. Den 10.
oktober 1865 blev de gift i Borbjerg Kirke, nabosognet til Ryde, og
brylluppet blev holdt på Rydhave. Den gale greve fik en nationaldigter
til svigersøn.
Da han solgte Rydhave i 1873, efterlod han mere end anekdoter: et
legat på 70.000 rigsdaler “til fordel for værdige fattige i Ryde sogn og
grevskabet Christiansholm”, der bandt hans to verdener sammen. Manden,
de kaldte gal, brugte sin formue på hedeopdyrkning, restaurering,
videnskab og fattighjælp. Det er en galskab, mange fornuftige folk kunne
misunde.