Tredje del: Enken der købte et slot
Frederik Christian Raben ville have hele verden i sit arbejdsværelse.
Det var ikke en talemåde. Han rejste – i årevis, igen og igen, fra Grønland i nord til Brasilien i syd – og han kom hjem med kister fulde af verden: tørrede planter, udstoppede fugle, fossiler, mineraler, sten, oldsager. Hans herbarium talte til sidst 20.000 planter. Det var oplysningstidens store projekt i én mands hoved: at se, registrere, samle og forstå.
Farfaren Otto Ludvig havde samlet på fuglebilleder og mønter. Faderen på noder. Frederik Christian samlede på selve naturen.
I 1796 begyndte han at plante. Aalholms jord var som skabt til det: frostfri vintre ved fjorden, læ fra skovene mod vest, fed, fugtig lerbund over kridt. Han anlagde en landskabelig park, der voksede og voksede. En særhave, han kaldte Systemet, med sjældne træer og buske på rad og række som et levende katalog. I Hestehaven plantede han 1.500 indførte eksotiske træer: nordamerikanske ege og fyrre, plataner, frynse-eg, arter, ingen på Lolland havde set før. Det blev en af de rigeste samlinger i landet. En fagmand kaldte det i 1862 “det smukkeste og interessanteste på Europas fastland”.
Og så byggede han et observatorium.
Oven på det nordøstlige tårn, det middelalderlige tårn med de metertykke mure, rejste greven en overbygning i to etager – “hæslig og firkantet”, vrissede en forfatter senere. Her målte han vejret, dag for dag, år for år, og her så han på stjernerne. Man kan forestille sig ham deroppe en klar vinternat: en mand i frakke og hue, bøjet over et instrument, mens Lolland sov under ham, og tårnet, der havde holdt vagt mod holstenere og svenskere, nu holdt vagt mod uvidenhed.
I hans arbejdsværelse var der bøger fra gulv til loft, udstoppede fugle på skabene, tørrede planter i skuffer, kranier, krystaller, potteskår. Og en gejrfugl – en stor, sort-hvid, flyveløs fugl fra Island, udstoppet og opstillet, som greven havde erhvervet i 1821. Han vidste ikke, at han samlede på noget, der snart ikke fandtes. Gejrfuglen uddøde i 1844. Grevens eksemplar overlevede ham med hundrede år og gik til sidst under hammeren hos Sotheby’s – en af de sidste af sin art, solgt fra et lollandsk slot.
Frederik Christian døde i Rio de Janeiro i 1838, midt i en rejse, langt fra sit tårn. Han blev toogfyrre år som greve og nåede aldrig at blive gammel. Men hans platan står stadig i parken, tredive meter høj, og Nysteds læge Emil Aarestrup – en af Danmarks fineste digtere, der ernærede sig som landsbylæge – skrev et digt om den.
Man kan ikke bede om et bedre eftermæle: et træ og et digt.
Kilder til dette kapitel
← 1770 – Grevens hemmelige kode | Indhold | 1830 – Antikvarerne kommer →