Første del: Kongen i kælderen
Efter Margrete kom de på stribe, som var Aalholm en mellemstation på vej til magten.
Erik af Pommern, hendes fostersøn, var kongen, der i 1409 satte Nysted fri. Byen havde ligget under borgen som en tjenestepige under sit herskab; nu fik den købstadsrettigheder og lov til at handle for sig selv. Nysted takkede kongen og glemte det aldrig. I 1438, da Erik var på vej ud af sit kongerige og ind i sin karriere som sørøver på Gotland, gav han Aalholm til hertug Barnim af Pommern – en afskedsgave fra en konge, der ikke længere ejede noget at give væk.
Så kom Christoffer af Bayern, og han kom med en brud.
Hun hed Dorothea af Brandenburg, og hun var femten år gammel, da hun i 1445 mødte sin konge på Aalholm. Man kan forestille sig hende: en tysk fyrstedatter, sendt afsted nordpå med kister af brudeudstyr og et følge af hofdamer, der havde fortalt hende, hvad hun kunne vente. Hun så borgen rejse sig af noret, rød og tung, og hun så manden, der skulle være hendes.
Christoffer døde tre år senere. Dorothea var atten og enke.
Hun giftede sig igen – med den næste konge, Christian den Første, som regerede fra Aalholm i 1454, og som ikke kunne styre sin økonomi bedre end sine forgængere. I 1471 lånte Dorothea ham penge og tog Aalholm i pant. Dronningen som kongens bankier. Pigen, der var kommet til borgen som femtenårig brud, ejede den nu.
Det var begyndelsen på noget, der skulle vare i to hundrede år: Aalholm som dronningernes ø.
Kilder til dette kapitel
← 1394 – Nordens mægtigste kvinde | Indhold | 1460 – Livgeding →