De tog alt, hvad der kunne tages.
Blyet fra tårntagene, som de smeltede om til kugler. Skiferen, fordi
de kunne. Tusindvis af tagsten. De smadrede hver eneste rude, én for én
– ikke fordi det var nødvendigt, men af den onde glæde, som sejrherrer
føler i taberens hus. De tog møblerne, kornet og hestene i stalden. Så
gik de over til Sjælland, og den 26. februar skrev Danmark under på en
fred i Roskilde, der kostede en tredjedel af riget.
Én kvinde på borgen ville ikke finde sig i det.
Slotsskriveren Iver Nielsen “ansås for at være en rig mand”. En flok
svenskere brød ind for at få pengene ud af ham. Hans kone, Johanne
Lerche, præstedatter fra Nysted, greb en gloende ildrager og forsvarede
sin mand så voldsomt, at fjenden tog flugten. Nogen var løbet ned til
byen, og ved porten mødte svenskerne bevæbnede borgere; to af dem blev
liggende. Aalholms svenskekrig fik altså sin heltinde, og hun sloges med
køkkengrej. Hendes billede hænger stadig i Nysted Kirke, sammen med
manden og deres otte børn.
Da svenskerne var væk, gik en skriver rundt på borgen og talte. Hans
rapport er tør, og netop derfor giver den kuldegysninger: Til en
“nogenlunde” istandsættelse skulle man bruge 15.000 tagsten, 30.000
mursten og 4.000 gulvfliser. Ikke en eneste rude var hel. Tårnene stod
åbne mod himlen.
Det var slut med Aalholm som fæstning. Ikke fordi murene var faldet –
de stod der stadig, en meter tykke. Men tiden for borge var forbi. Nu
forsvarede man riger med flåder, jordvolde og kanoner, der kunne skyde
tværs over et sund. Aalholm var blevet et kontor med huller i taget.
I 1660 indførte Frederik 3. enevælden. Lenene blev til amter,
lensmændene til amtmænd. Og borgen, der havde set konger i lænker og
dronninger ved forhandlingsbordet, stod og forfaldt. Kilderne har et ord
for de år: Brøstfældigheden. Synet i 1671 noterer revnede mure, rådne
bjælker og tage, der lader regnen ind – og, mærkeligt nok, et femte
tårn, som ingen tegning viser. Det skændes arkæologerne stadig om.
Charlotte Amalie, den sidste enkedronning, døde i 1714. Frederik 4.
overvejede at gøre Aalholm til rytterdistrikt, men opgav det. I 1725
satte han borgen til salg.