Den 31. marts 1944 viste man i Palads i København en tolv minutter
lang dokumentarfilm som forfilm til en krimi: De danske
Sydhavsøer.
Det var besættelsens fjerde år, og den slags film skulle minde
danskerne om, hvad der var dansk: Storstrømsbroen, kirkerne,
herregårdene, roerne og sukkerfabrikkerne, stranden ved Marielyst,
færgerne, Maribo, Nakskov, Sakskøbing – og Aalholm og Nysted. Bjarne
Henning-Jensen instruerede, hans kone Astrid assisterede, og Poul Gram
stod bag kameraet.
Kameraet glider hen over noret, følger dæmningen og nærmer sig Holms
facade, hvor solen får murstenene til at gløde. Det er de ældste levende
billeder af slottet. Baronen er fyrre år og lige begyndt på
Margretefløjen. Der står endnu ikke én eneste bil bag korntørreriet.
Parken er stadig Milners. Filmen findes endnu. Man kan se Aalholm, som
det var, aftenen før alt det, der skulle komme.