Anden del: Dronningernes ø
Men før hun blev enke, kom hun som dronning, og hun kom til et nyt slot.
I 1580’erne var Aalholm blevet moderniseret. Bag østmuren var rejst en rigtig fløj, de to nordtårne var forhøjet, og murerne havde brugt krydsskifte – 1500-tallets nye teknik. Kong Frederik den Anden ville se resultatet med egne øjne, og i 1585 kom han med dronning Sophie og hele rigsrådet.
Det var en fest. Man kan se det for sig: bålene på borggården, stegene på spid, øllet i tønder, rigsrådernes fruer i silke og pelsværk, kongens jægere med hunde, der ikke kunne holde sig i ro. Frederik var en konge, der elskede at spise og drikke og jage, og han var i sit es.
Og et sted i løbet af besøget – måske en aften, da vinen havde løsnet stemningen – besluttede kongen, at det skulle huskes. Han lod hente en maler. På væggen i den østre sal i nordfløjen skulle alles navne stå.
Øverst kongens. Frederik den Anden med hans valgsprog. Så dronningens. Så rigsråderne, én efter én, med skjolde og deviser, rigets mægtigste mænd på række.
Og allernederst – under alle de fine navne, under alle de latinske sentenser om ære og troskab – står Christoffer Koryot, ledsaget af en narrehue og en drikkekande.
Frederik den Andens hofnar.
Man kan forestille sig scenen. Maleren står med penslen og spørger, om han er færdig. Rigsråderne nikker. Så kommer der en stemme fra bagerst i salen, en stemme med lidt for meget øl i: “Og mig? Skal jeg ikke på?” Et øjebliks stilhed. Rigsråderne ser på kongen. Kongen ler – han lo let, Frederik – og siger: “Sæt ham på. Sæt ham nederst. Og giv ham en kande.”
Så Koryot kom på væggen. Sammen med kongen og de mægtige, for evigt, med sin hue og sin kande. Det er måske det mest danske kalkmaleri, der findes: magten, æren, ordenerne – og så en mand, der havde til opgave at få dem alle sammen til at grine, og som ingen bagefter turde stryge.
Væggen blev kalket over i de følgende århundreder. Den blev fundet igen i 1889. Koryot havde ventet i tre hundrede år på at få det sidste ord.
Kilder til dette kapitel
← 1538–1551 – Kongen der vandt tilbage | Indhold | 1588–1611 – Studedronningen →