Fjerde del: Excellencen
Det første, Første Verdenskrig tog fra Aalholm, var gartnerne.
Danmark var neutralt, men verden var ikke, og prisen på alt steg, og mændene forsvandt til andet arbejde, og det store folkehold, som haverne, bygningerne og selskabeligheden krævede, lod sig ikke længere opretholde. Som på alle andre herresæder måtte de plejekrævende haver holde for først. Nøgleordet var forenkling. Anlæggets femten tusinde blomster blev til færre. Systemet groede til. Den store køkkenhave blev til et handelsgartneri, der skulle tjene penge i stedet for at koste dem.
I 1915 ringede telefonen på Aalholm. I den anden ende: begyndelsen på salget af Dansk Vestindien til USA. Den tidligere udenrigsminister blev spurgt til råds, og Danmark solgte sine tropeøer for femogtyve millioner dollars. Det var den slags opkald, Aalholm fik i de år.
I 1918 blev Bjørnehuset bygget – et hus i parken, opkaldt efter den gale greves bjørne, som stadig stod der. I 1919 giftede en datter sig, og der var bryllup på slottet, det sidste af de store. Grevinden var engelsk af sind og skabte, i det lille område ved Nysted, sit eget stykke England – Den Engelske Skole, kalder kilderne det.
Og så kom lensafløsningen.
Rigsdagen vedtog loven i 1919. Grevskaberne – Emerentias grevskab, alle de andre, hele det system af bundet jord, der havde holdt adelen oppe i to hundrede år – skulle afløses. Jorden skulle blive fri ejendom mod en afgift til staten og afgivelse af jord til nye husmandsbrug.
For Aalholm lød regningen i 1921 på 1.767.000 kroner til staten, 2.115.600 kroner hensat i successorfonden, og 269 hektar jord afgivet til femogtredive statshusmandsbrug og fem tillægsparceller. Lensgreven kæmpede for at skåne selve Aalholm og fik afgivelsen herfra ned på 68 hektar; Bramsløkke afgav 131, Egholm 41, og resten tog man fra hans gods Beldringe på Sjælland.
Grevskabet Aalholm ophørte med at eksistere. Slottet var bare et slot. Jorden var bare jord.
Lensgreven var da toogtres år og havde siddet på Aalholm i fyrre. Han sad tolv år til.
Kilder til dette kapitel
← 1913 – Kongen kommer | Indhold | 1920 – Herregårdenes skæbnetime →