Nysteds historie – købstaden ved Aalholm Slot

Nysted voksede frem ved en beskyttet vig på Lollands sydkyst i 1200-tallet. Gråbrødrene stiftede kloster her i 1286, og i 1409 gav Erik af Pommern borgerne frihed for arbejde og skat til Aalholm. Men hvad kom først ved Nysted Nor – handelspladsen eller kongens borg? Svaret ligger spredt i et pavebrev, en håndskrevet bog, gamle bykort og de gader, der stadig går fra havnen op til kirken.

En havn inden for revet

Fra havnen i Nysted kan man se byen og borgen uden at flytte sig fra kajen. Til den ene side går de korte stræder op mod Adelgade og kirkespiret. Til den anden ligger Aalholm Slot på sin lave holm. Højdeforskellen fik betydning i 1872, da en stormflod drev folk ud af slottet, mens købstadens højereliggende gader slap forholdsvis let. Nede fra kajen kan man se, hvorfor vandet dengang fandt så forskellige veje.^{3, 16, 20}

Nysted Nor er den vandfyldte del af en tunneldal. For folk på det sydøstlige Lolland gav vigen adgang til Østersøen og mulighed for at bringe en last i land i læ. En bonde kunne komme til kysten med korn fra markerne bag byen. En skipper kunne føre det videre til andre havne i samme farvand. Mod syd lå de nordtyske handelsbyer. Set fra et skib lå Nysted derfor ganske centralt i et landskab, som på et moderne vejkort ender ved kysten.^{1, 2, 3}

Uden for noret ligger Rødsand. Revet var med til at give roligt vand indenfor, men lagde også grunden til en af havnens vedvarende vanskeligheder. En last, som kunne sejles den lange vej fra Tyskland, kunne stadig være besværlig at få det sidste stykke ind til kaj. Da skibene blev større, kom deres dybgang til at sætte en grænse for, hvad byen kunne tjene på sin beliggenhed. Skippere, afmærkning og siden en uddybet rende fik derfor lige så stor betydning for Nysted som det frugtbare opland.^{1, 15, 16}

Det er her, spørgsmålet om Nysteds oprindelse begynder. Var der allerede handel på stranden, da kongen valgte holmen til sin borg? Eller gjorde en kongelig borg det tillokkende at slå sig ned med udsigt til dens mure? De ældste tekster om Nysted handler om noget helt tredje. De handler om de mennesker, der bad i en kirke i byens østlige udkant.

Hvor gammel er Nysted, og hvad betyder navnet?

Den 9. december 1291 fik Nysted en plads i pavens register i Rom. Den korte latinske indførsel bruger formen »de Nynstadh« og henviser til franciskanernes kirke i Odense Stift. Pave Nikolaus 4. lovede besøgende på bestemte festdage aflad svarende til ét år og fyrre dage af den kirkebod, de havde fået pålagt. En skriver langt fra Lolland havde dermed efterladt både et tidligt bynavn og en oplysning om, hvad mennesker rejste til Nysted for at gøre.⁴

Pavebrevet kendes fra en samtidig kopi i Vatikanet. Det ældste bevarede originaldokument med bynavnet er yngre. Her skrives navnet i 1339 som »Nystæth«. De to datoer svarer på hver sit spørgsmål. Vil man vide, hvornår navnet dukker op i skrift, er 1291 det tidligste kendte belæg. Vil man vide, hvor længe der havde boet folk her, rækker hverken den ene eller den anden dato. Franciskanernes kloster var allerede blevet stiftet i 1286.^{2, 3, 4}

Heller ikke forskerne sætter samme årstal på den første handel. Dansk Center for Byhistorie foreslår en handelsplads omkring år 1200. Historikeren Jørgen Mikkelsen og arkæologen Morten Søvsø lægger i Trap Danmark byens fremvækst omkring midten af 1200-tallet og lader rækkefølgen mellem byen og borgen stå åben. En handelsplads kunne bruges i mange år, før den fik bebyggelse nok til, at vi ville kalde den en by. Det er netop overgangen mellem de to, der er vanskelig at datere i Nysted.^{1, 2}

Navnet kan heller ikke alene afgøre sagen. Første led er »ny«. Andet led, gammeldansk »stath«, kunne betyde et sted eller en plads og fik også betydningen stad eller købstad. Stednavneforskeren Rikke Steenholt Olesen peger på den sidste betydning i netop dette navn. »Den nye købstad« er således en sandsynlig læsning. Det betyder også, at jagten på et bestemt »Gammel Nysted« let fører på vildspor. Et navn kan udtrykke, at en by var ny blandt andre handelsbyer, uden at fortælle, at dens beboere var flyttet samlet fra én bestemt strand.^{3, 24}

Læs videre om Refshaleborg og spørgsmålet om Aalholms grundlæggelse.

Gråbrødrene i Nysted og bogen, der dukkede op i Haag

De første mennesker, vi kan knytte til et større byggeri i Nysted, kom fra de lollandske herregårde Kærstrup og Kelstrup. Adelige mænd og kvinder fra de to gårde stod bag stiftelsen af franciskanerklostret i 1286. Traditionen tilskriver dem også byggeriet af kirken og en del af fløjen med brødrenes sovesal. I 1293 kunne klostret huse et af ordenens kapitler, en forsamling af brødre. Syv år efter stiftelsen havde den lille by altså plads til gæster, som kom i et fælles ærinde.^{2, 5}

Gråbrødrene levede af gaver og almisser. Deres færden giver et bedre indtryk af Nysteds rækkevidde end et forsøg på at gætte byens indbyggertal. Brødrene kunne drage ud blandt folk på både Lolland og Falster. Da der kom et franciskanerkloster i Nykøbing på Falster i 1419, gik retten til at samle almisser på Falster over til det nye hus. Brødrene i Nysted måtte fremover samle deres almisser på et mindre område.²

Ét stykke af brødrenes hverdag kan læses endnu. Det er en håndskrevet bog med helgenerne opført efter den dag, de skulle mindes. Bogen giver også hjælp til at finde rundt i kirkeårets skiftende kalender. De yderste pergamentblade er lysere og skrevet med en anden hånd. Tue Gad tolkede dem som erstatning for blade, der var slidt op. Den hellige Knud i Odense og Sankt Kjeld i Viborg har plads blandt de mange helgener. Sådan så kirkeåret ud for de lollandske brødre.¹²

Efter klostrets lukning kom bogen ud at rejse. En indskrift fortæller, at Henrik Rantzau købte den i Lübeck i 1584. Senere spor fører gennem Prag og Antwerpen. I 1959 sad den danske forsker Tue Gad i Haag og ledte efter et kalenderfragment. I et katalog lagde han mærke til et andet håndskrift, kort beskrevet som dansk og fra 1300-tallet. På det første blad stod navnet på konventet i Nysted. Vi kender stadig ikke den person, der tog bogen med over Østersøen. Det var brødrenes egen oplysning om, hvem bogen tilhørte, der efter mere end fire hundrede år gjorde den genkendelig.¹²

Læs videre om de sidste gråbrødre i Nysted.

Aalholm Slot og kongens gæld

Den 12. november 1329 blev et pergamentbrev gjort færdigt i Ringsted. Kong Christoffer 2. indgik forlig med grev Johan 3. af Holsten. For Lollands vedkommende var aftalen enkel nok at forstå og vanskelig nok at indfri. Greven fik hele øen, borgen Aalholm og de rettigheder, der hørte til, i pant for 20.000 mark sølv efter kølnsk vægt. Når kongen eller hans arvinger betalte, skulle greven eller hans arvinger levere både landet og borgen tilbage. De 20.000 mark dækkede således både øen, borgen og de indtægter, der fulgte med.⁸

For folk ved Nysted Nor afgjorde pantet, hvem der nu kunne opkræve kongens skatter. Aftalen lod også greven besætte de kirkelige embeder, som det hidtil havde været kongens ret at tildele. I brevet bliver Aalholm til sidst opregnet sammen med blandt andet Helsingborg og Vordingborg. En lille lollandsk havneby havde en nabo, hvis skæbne blev afgjort sammen med nogle af rigets vigtigste borge.⁸

Det var et anlæg af munkesten med ringmur og tårne. Dele af murene indgår endnu i slottets ydervægge, selv om senere ejere har ændret især sydsiden. De synlige rester og brevene lader sig datere på forskellige måder. Borgforskere har foreslået begyndelsen af 1300-tallet for nogle af de ældste stående dele. Pantebrevet giver os den faste oplysning, at Aalholm fandtes i 1329. En mulig forklaring på valget af stedet begynder inde på Lolland. På Borgø i Maribo Søndersø blev Refshaleborg belejret og ødelagt i 1256. Der er fundet armbrøstbolte ved broen ud til borgen. Tanken om, at kongen derefter anlagde en ny borg ved Nysted, knytter de to steder sammen. Vi mangler stadig det brev eller det daterede bygningstømmer, der kunne fastslå rækkefølgen.^{7, 8, 18, 31}

Et andet brev lader os se den kongelige administration i arbejde på Aalholm. Den 5. januar 1360 udstedte Christoffer, Valdemar Atterdags søn og hertug af Lolland, bestemmelser for øens præsteskab her. Seks år senere, den 28. juli 1366, blev der på Aalholm gjort op efter et angreb på Helsingborg. Valdemar frafaldt yderligere krav, efter at hertugen af Mecklenburg havde ydet erstatning for Wismars og Rostocks deltagelse. Brevet findes endnu med rester af Valdemars segl. De to nordtyske havnebyer, som lå inden for Nysteds handelsverden, havde også krigsskibe og hørte hjemme i kongens udenrigspolitik.^{9, 10}

Da Nysted blev købstad

En tønde sild for hvert skib, der drog på sildefiskeri. Så præcist kunne Erik af Pommern sætte ord på sit forhold til Nysted. Den 7. december 1409 udstedte han det brev, som byen siden har regnet sine år som købstad fra. Han kaldte allerede modtagerne sine borgere. De havde bedt om ændringer, og kongen vidste, hvilke pligter de hidtil havde haft på hans slot Aalholm. For fiskerne gjaldt det især én bestemmelse. Mængden af sild, kongen fik, afhang nu af, hvor mange skibe der drog af sted.¹¹

Den første ændring gjaldt arbejdet. Borgerne blev fritaget for de arbejdsydelser og den skat, som de havde været vant til at yde til Aalholm. Hvilke opgaver de havde haft på slottet, lader brevet ligge. Til gengæld gør det meget præcist rede for, hvem der nu skulle modtage pengene. To mænd nævnes ved navn, Bo Larsen og Lybike Brynne. Deres skat og skatten fra de andre beboere på godset skulle fremover hjælpe bymændene med at betale det, byen skyldte kongen.¹¹

Den nye årlige ydelse bestod af 90 lybske mark og to læster byg eller malt. En læst var et stort rummål, som her blev brugt til at opgøre kornet. Dertil kom tønden med sild fra hvert fartøj, der gik på sildefiskeri. Kornet fortæller om byens forbindelse med den dyrkede jord. Fisken giver et glimt af en anden arbejdsplads, ude på vandet. Og den lybske møntregning minder om, at Lübeck også satte sit præg på regnskaber nord for Østersøen. En indbygger kunne have jord eller kvæg ved siden af sit arbejde i købstaden. By og land var viklet ind i hinanden, selv i byens vigtigste frihedsbrev.^{1, 3, 11}

Til sidst fulgte noget, der må have betydet meget i hverdagen. Borgerne fik rådighed over det stræde, de selv havde bedt om, og beholdt retten til græsning og brændsel. Strædet navngives ikke. Vi kan derfor endnu høre en konkret sag fra Nysteds gader uden at kunne anbringe den på et moderne kort. Kongen pålagde desuden sine fogeder og andre embedsmænd at respektere vilkårene. Næste gang der blev uenighed om arbejde på slottet eller adgang til brænde, havde borgerne et kongeligt brev at henvise til.¹¹

Læs videre om Erik af Pommerns brev til Nysted.

Fra skibsbroen til torvet og de to kirker

Hvis man ville forklare en fremmed Nysted, kunne man begynde med Adelgade. Den følger kysten på langs. Ned ad skrænten løber kortere stræder, der forbandt hovedgaden med skibsbro og strand. Fiskergade fortsætter mod syd. Varer fra oplandet kom ad landevejen, varer fra skibene skulle op ad bakken. Ved Gammel Torv og kirken lå de to veje ind i byen så nær hinanden, at de kunne betjene det samme marked. Den dag i dag er det lettere at forstå byplanen til fods end ved at se på årstallene over dørene.^{15, 21}

På Gammel Torv er der små grunde og tæt mellem facaderne. Erik Møller Nielsen, der beskrev købstaden for Storstrøms Amt, foreslog en forklaring på de smalle lodder. En lille stadeplads eller en bod kunne med tiden blive en bebygget grund. Det er en mulig læsning af de bevarede skel. Til gengæld kan man i en senmiddelalderlig gave se, hvordan folk selv orienterede sig. Præsten Oluf Erikssøn skænkede jord til Helligkorsalteret i Nysted Kirke. Blandt ejendommene var gården, hvor hans forgænger Peder Nielsøn boede, og en eng og fiskedam ved klostrets æblehave. For at finde frem behøvede man at kende sine naboer, vejen til stranden og beliggenheden af en have.^{15, 24}

I samme lille by gik man til to forskellige kirker. Sognekirken, den nuværende Nysted Kirke, lå oppe ved torvet. Dens ældste del er et gotisk langhus fra tiden omkring 1300 eller de første årtier derefter. Først senere fik det tårn. Brødrenes kirke hørte til en anden samling bygninger i byens østlige udkant. Her lå fire fløje omkring en gård med korsgang. Grave, murrester og fundamenter gjorde det muligt at tegne dele af planen op igen, da arkæologer undersøgte stedet i 1899 og i 1926–27.^{2, 5, 17}

I 1992 gravede man på ny, denne gang på blot 16 kvadratmeter. Undersøgelsen fandt en grøft godt to meter bred og omkring halvanden meter dyb. Arkæologen Hanne Dahlerup Koch foreslog, at den kunne have markeret klostrets østgrænse. Grøftens alder kunne hun ikke bestemme. Klostret lå altså netop her omkring, men vil man tegne en streg rundt om hele det middelalderlige anlæg på et nutidigt bykort, er der endnu steder, hvor blyanten må løftes.⁶

Da borgen skiftede hænder, og klostret mistede sine mure

I 1534 nåede Grevens Fejde til Nysted. Danmark var kastet ud i en borgerkrig om, hvem der skulle regere landet. Tilhængere af den afsatte Christian 2. tog Aalholm, mens lensmanden Jørgen von der Wisch var borte. Den lokale overlevering udpeger Nysteds borgere som dem, der overrumplede slottet. Den europæiske borgdatabase EBIDAT beskriver deltagerne mere forsigtigt som borgere, sandsynligvis fra Nysted. Det sikre er, at borgen skiftede hænder. Hvor mange der deltog fra købstaden, og hvordan de kom ind, fortaber sig.^{7, 27}

Krig og religionsskifte kom tæt på hinanden. Fire år efter at Aalholm var blevet taget, ophørte det franciskanske kloster i Nysted. Brødrene havde da holdt ud længere end de fleste af deres ordensfæller i Danmark. En af de sidste, der søgte hertil, var Lytke Naamensen fra Flensborg. Efter opholdet i Nysted kom han til Schwerin, hvor han i 1539 fik til opgave at tage vare på ting, de fordrevne danske brødre havde bragt med sig. Den lille by på Lolland var et af de sidste steder, hvor de endnu havde haft et fælles hus.^{2, 12}

Hvad der skulle ske med bygningerne, kan følges i kongens breve. Den 12. januar 1551 fik Peder Oxe besked om at lade klostret bryde ned. Tømmer og sten var bestemt til et planlagt kongeslot i Nakskov. Femten år efter reformationen kunne man endnu have mødt folk i Nysted, som havde kendt klosterkirken fra deres barndom. For kongens bygmestre var den nu også et lager af kostbare, allerede brændte sten.^{5, 25}

Der gik mere end et kvart århundrede, før et andet brev udtrykkeligt nævnte Aalholm som modtager. Den 12. april 1577 fik Albret Oxe ordre om at nedbryde et ubrugt stenhus i klosterhaven. Materialerne skulle sætte det forfaldne slot og dets ladegård i stand. Ordren blev gentaget i 1578. Brevene gør det muligt at skelne mellem to byggepladser og to generationers beslutninger. De udpeger til gengæld ingen bestemt mur i det nuværende slot, hvor man kan lægge hånden på en sten og være sikker på, at den kom fra klostret.^{5, 13, 25}

Læs videre om Grevens Fejde på Aalholm.

Borgmesteren i Nysted var også skriver på Aalholm

På en gravsten i Nysted Kirke knæler en mand og en kvinde ved korset. Da Nationalmuseet registrerede stenen, kunne man endnu læse mandens navn og to embeder. Christopher Jørgensen var borgmester i Nysted og skriver på Aalholm. Han døde den 6. februar 1620. Hans hustrus navn var allerede delvis slidt bort. En anden sten mindede om Niels Lauritzen, der døde i 1639. Han havde været rådmand i købstaden og ridefoged på slottet. Én mand kunne altså på samme tid høre hjemme i fortællingen om byens styre og i Aalholms regnskaber.⁵

Det bedst bevarede familieportræt til denne historie lod ægteparret Iver Nielsen og Johanne Knudsdatter Lerche selv bekoste i 1663. På maleriet har Iver handsker og hat i hænderne. En lille dreng griber fat i hans kappe. Over for ham står Johanne, født i Nysted i 1631, med de små piger foran sig. Indskriften fortæller, at Iver havde været køkkenskriver hos prins Christian, siden slotsskriver på Aalholm og rådmand i Nysted. På korets anden side hang et andet maleri, hvor Johannes forældre, sognepræsten Knud Lerche og Sophie Bathe, lod sig minde. To generationer af samme familie havde fået plads over for hinanden.^{5, 16}

Iver havde også en købmandsforretning. Ifølge byens senere historiker Carl Adam Hansen afskibede han korn, æbler og nødder til Holland. Haslerne i de lollandske skove kunne på den måde blive til en handelsvare på Nysted Havn. Den samme mand, der førte pen for slottet og havde sæde i byens råd, havde en konkret interesse i, at lasten kom ud gennem sejlløbet.¹⁶

I 1652 gav prinsesse Magdalena Sibylla kirken en stor klokke. Den skulle hentes i Nykøbing. Hansen fortæller, at Iver stod for transporten, og at kirken til gengæld gav ham ret til et gravsted under tårnet for sig og sin familie. Det er en usædvanlig handel at få øje på i en købstads historie. Klokken var en fyrstelig gave. Det krævede en lokalkendt mand at få den hele vejen hjem.^{5, 16}

Da Gammel Torv brændte

Ved middagstid den 22. maj 1654 brød der ild ud ved torvet i Nysted. Rådhuset og præstegården gik tabt, og folk omkring torvet stod uden husly. Hvor mange huse der brændte, er sværere at afgøre. Kordegnen Hans Jacob Wejer samlede senere flere oplysninger om branden. Tallene i dem stemmer dårligt overens. I et brev blot få uger efter katastrofen lod byens egne borgere det være nok at sige, at en stor del af byen var brændt. De ville have hjælp til at komme på fode igen.^{14, 16}

Den 11. juni fulgte svaret fra Koldinghus. De brandlidte fik fem års fritagelse for ordinær skat. Folk med jord i fæste kunne i samme tidsrum få lempet landgilde, kørsler og arbejde. Lensmanden skulle se til, at hjælpen kom dem til gode, som faktisk havde lidt skade, og at byen blev bygget op igen. Præsten Knud Lerche fik også svar på sin egen ansøgning. Hver kirke i Fyns Stift måtte bidrage med to rigsdaler til hans nye præstegård. Et tab på Gammel Torv blev på den måde fordelt over et helt stift.¹⁴

Kongen havde en mening om de nye tage. Borgmestre og råd skulle sørge for, at borgerne brugte tagsten og kalk. Stråtagene og leret havde efter kongens opfattelse gjort branden værre. Ordren nåede helt ned til det enkelte hus, selv om der stadig fandtes stråtag længe efter. En akvarel fra 1837, som Hansen kendte fra byrådets samling, viste fortsat flere af dem. Et kongeligt påbud kostede kun lidt at udstede. Det kostede penge at lægge nyt tag på et hus.^{14, 16}

Branden forklarer også, hvorfor vi må gå en omvej, når vi vil læse købstadens ældste brev. Det originale privilegiebrev fra 1409 er tabt og menes at være gået til ved rådhusbranden. Heldigvis var en kopi blevet indsendt allerede i 1648. Teksten kan følges videre gennem afskrifter. Udgiverne af Diplomatarium Danicum lader endda en tvivl stå åben om stedet, hvor brevet blev udstedt. Afskriften siger Nykøbing, mens Nyborg også er en mulighed. Dagen, skatterne og græsningsretten er langt bedre belyst end stedet, hvor brevet blev udstedt.^{11, 16}

Da Aalholm blev privat gods, og Nysted solgte korn

I 1725 købte Emerentia von Levetzau Aalholm af Frederik 4. Efter århundreder under kronen fik Nysted en privat godsejer som nærmeste nabo. Ni år senere oprettede hun grevskabet Christiansholm for sit barnebarn Christian Raben. Navnet Christiansholm optræder derfor i ældre beskrivelser af Nysted. Når en forfatter fra 1700-tallet taler om søen mellem købstaden og Christiansholm, er det stadig Aalholm, man skal kigge efter på den anden side af vandet.^{16, 18}

Familien satte et synligt mærke på købstadens kirke. I 1782 lod Otto Ludvig Raben bygge et hvælvet gravkapel af gule sten ved nordsiden af kirken med krypt under gulvet. Gråbrødrenes velgørere havde i middelalderen valgt begravelse i klostret øst for byen. Nu lod den adelige familie på holmen sit gravsted indrette midt i købstaden. To forskellige steder og trosforestillinger, men begge efterlod de bygningsspor efter forholdet mellem Nysted og egnens godser.^{2, 5, 17}

Nogle af Nysteds andre formuer tog mere plads på loftet end i kirken. På Adelgade 40 lod købmand Simon Groth Clausen i 1781 opføre et kornmagasin over for sin gård. De kraftige bjælker og de store, åbne rum skulle kunne bære en tung høst. I stedet for at læse et regnskab kan man stadig se på bygningen, hvad et godt høstår krævede af en havneby. Der skulle være plads til at opbevare kornet mellem det øjeblik, da bondens vogn kørte ind, og den dag, et skib kunne tage det om bord.²⁶

Ved Piledammen mellem byen og slottet drev færgemand og landstingsskriver Povl Boldich en anden slags forretning. Kongen havde anvist ham og hans medejere jord, og den 8. februar 1717 fik de privilegium på salg af stivelse og pudder på Lolland, Falster og Møn. Værket var altså ældre end Raben-familiens tid på Aalholm. For 1824 oplyser Hansen, at Nysted udførte 28.986 pund stivelse. Den usædvanligt præcise varepost bringer os tæt på en købstad, som sjældent optræder i beretninger om landets industri. Nysted kunne sende både korn og stivelse ud fra samme havn.^{1, 16, 33}

Hvad sejlede ud af Nysted Havn?

Søndag morgen klokken syv. Det var ifølge Carl Adam Hansen afgangstiden fra Nysted, da færgefarten til Heiligenhafen blev drevet for privat regning efter standsningen i 1807. Fra den holstenske havn var der afgang om torsdagen. To sejlskibe af typen jagt betjente forbindelsen. Overfarten gjorde en fjern købstad til et sted, man kunne træffe en aftale om at tage til på en bestemt ugedag. Vind og vejr havde stadig det sidste ord om, hvornår man kom frem.¹⁶

Gik man et par generationer frem, kunne man følge en anden fast rytme. Fra 1882 til 1901 lagde dampskibet Ørnen efter Hansens oplysninger til på sin ugentlige tur fra København. Hver anden gang fortsatte det til Lübeck. Om efteråret kunne havnens pramme være lastet med sukkerroer på vej til fabrikken i Nykøbing. En passager på Ørnen og en roedyrker fra oplandet havde hver sin grund til at holde øje med det samme farvand.¹⁶

Kornet havde allerede sat dybe spor i Nysteds gader. Købmand Christian Bønnelyche var skolelærersøn fra Radsted og oprettede sin forretning i byen i 1846. Hansen huskede høstdage, hvor bøndernes vogne stod i kø fra magasinerne i Adelgade helt ud mod Ormebanken på Herritslevvejen. Hans skøn over den gode periode i 1860’erne og begyndelsen af 1870’erne var omkring 40.000 tønder korn udskibet om året. Mod slutningen af 1890’erne anslog han mængden til omtrent det halve. Broen over Guldborg Sund fra 1867 og jernbanen tværs over Lolland fra 1874 havde givet mange landmænd en kortere vej til andre købere.^{2, 16}

Også skibsbygger Frederik Rudolf Sparre var afhængig af, at folk brugte havnen. Han byggede blandt andet fartøjer til staten og både til de lokale fiskere. En stabelafløbning på hans værft trak tilskuere til. Ifølge byens læge var der dog én, som ventede med at se efter. Sparre stod med ryggen til, mens skibet gled af beddingen, og vendte sig først ved tilskuernes hurraråb. Som Hansen gengiver det, kunne mesteren derfor sige, at han var den eneste i Nysted, som aldrig havde set et af Sparres skibe løbe af stabelen.¹⁶

Halm på vejen til Aalholm

Efter kampene ved Dybbøl i april 1864 kom sårede soldater med dampskib fra Als til Nysted. Greven havde stillet Aalholm til rådighed som lazaret. Det efterlod en praktisk opgave mellem skibssiden og sygesengen. Folk i byen skaffede vogne, og der blev lagt halm på vejen langs stranden og Piledammen for at gøre færden mere skånsom. Her var den strækning, der i århundreder havde forbundet byen med dens borg, blevet til en sygetransportvej.^{16, 19}

Erindringerne, som de lokalhistoriske arkiver har bevaret, følger de sårede helt ind på slottet. Mange lå i stueetagen i midterfløjen. Der kom besøgende fra Nysted med noget at spise og drikke. Efterhånden som patienter kunne komme ud, blev der holdt små sammenkomster i alléen, hvor der blev serveret kaffe og chokolade. Overspillemand Axelsen, der siden optrådte som musiker i Tivoli, var blandt dem, som erindringen nævner ved navn. For de efterladte fik forbindelsen til Nysted en anden betydning. Tolv soldater, der døde på Aalholm, blev mindet med et monument på Nysted Kirkegård, rejst den 6. oktober 1865 af beboere i byen, landsognet og Herritslev.^{19, 29}

Otte år efter krigen blev den samme vej farlig af en anden grund. Den 13. november 1872 drev stormfloden Østersøens vand ind over det sydlige Lolland. I Nysted forsvandt slusen, Piledammen og strandpromenaden blev oversvømmet, og ved havnepladsen flød joller og tømmer rundt mellem hinanden. På Aalholm måtte man forlade slottet. Ude på Rødsand strandede briggen Alfred fra Swinemünde. Dens besætning og last blev reddet til Nysted.^{16, 20}

Husene højere oppe på skrænten var langt bedre stillet. Derfor kunne en senere opgørelse beskrive skaden i Nysted som beskeden sammenlignet med ødelæggelserne andre steder på Lolland, samtidig med at mennesker nede ved vandet havde måttet flygte fra deres ejendele. Forskellen var ikke større end turen fra havnen op til rådhuset. På den korte strækning får man endnu en fornemmelse af, hvad terrænet den dag betød for byens beboere.^{16, 20}

Læs videre om de tolv på Nysted Kirkegård.

Da slotstårnene viste vej til Nysted

En skipper, der i 1899 slog op i Den Danske Lods, fik brug for Aalholms arkitektur. Ved passagen gennem Østre Mærker skulle sømærket Aalholm Baake ses mellem slottets spidse tårn og det afstumpede tårn øst derfor. Fra den rigtige vinkel dannede træmærket og tårnene et genkendeligt billede. For folk på havnen var det slottets silhuet. For den, der kom over vandet med vind i sejlene og et rev i nærheden, var afstanden mellem tårnene en oplysning, man kunne styre efter.²²

Nogenlunde samtidig satte byens læge sig for at skrive hele Nysted ned. Carl Adam Hansen havde boet her en menneskealder og siddet 18 år i byrådet. I Nystedkrøniken beskrev han byen, som den stod i 1901. I jubilæumsbogen fra 1909 optræder både de små gader, de dybe haver bag husene og godskontoret i Adelgade. Han lagde mærke til de mange fremmede i byen om sommeren, især om søndagen. På den tid var Aalholm allerede noget, man kom til Nysted for at se. Hans egen yndlingsudsigt kom ved solnedgang, når bygningens mørke omrids spejlede sig i vandet.^{16, 23}

I december 1910 fik Nysted endelig jernbaneforbindelse til Nykøbing Falster. Sporet til havnen blev ført i en bue syd om byen. Et læs kunne derfor skifte mellem bane og skib, uden at vognene skulle gennem Adelgade. Jernbanens tid i byen sluttede i 1960’erne. I den gamle stationsbygning har Nysted Lokalhistoriske Arkiv siden fået plads. Hvor rejsende engang hentede en billet, kan man nu opsøge de fotografier, optegnelser og familiepapirer, der giver livet mellem de store årstal indhold.^{15, 28, 30}

Træmærket på pynten krævede også folk, der ville tage sig af det. Da det gamle mærke var ved at rådne op, samlede Nysted Maritim-Kulturelle Forening penge til at genopføre det. Guldborgsund Kommune gav i 2021 et tilskud til arbejdet. I maj 2022 blev det nye mærke indviet på pynten ved Aalholm. Den gamle ledelinje kan stadig ses fra søen.^{22, 32}

En sidste tur gennem byen kan begynde ved kajen, gå op ad Skibsbrostræde til Adelgade og fortsætte til Gammel Torv ved Nysted Kirke. På østsiden af byen minder Kirkestien, Klostervej og Munkestien om brødrene. Fra havnen ser man igen slottet mod vest. Undervejs har man krydset de korte afstande, der bandt stederne sammen, længe før nogen tænkte på dem som seværdigheder. En tønde sild til kongen, en klokke hjem fra Nykøbing, en vogn med en såret soldat. Hver gang var der nogen i Nysted, som kendte vejen.^{2, 3, 11, 16, 19}

Læs videre om Aalholm Baake og slottets to tårne.

Vigtige årstal i Nysteds historie

År	Begivenhed
1286	Franciskanerklostret bliver stiftet i Nysted.2, 5
1291	Pavens register nævner byens klosterkirke og navnet Nynstadh.4
1329	Christoffer 2. pantsætter Lolland med Aalholm til grev Johan af Holsten.8
1409	Den 7. december fritager Erik af Pommern borgerne for arbejde og skat til slottet og fastsætter byens betaling til kongen.11
1534–1538	Aalholm skifter hænder under Grevens Fejde. I 1538 lukker Nysteds franciskanerkloster.2, 7
1551 og 1577	Først gælder kongens ordre klostermaterialer til Nakskov. Senere skal et stenhus i klosterhaven levere materialer til Aalholm.13, 25
1654	Branden rammer Gammel Torv. Den 11. juni giver kongen de brandlidte skattelettelse og befaler, at husene tækkes med tagsten.14, 16
1725–1782	Emerentia von Levetzau køber Aalholm i 1725. I 1734 oprettes grevskabet Christiansholm. I 1782 får familien Raben et nyt gravkapel i Nysted Kirke.17, 18
1864 og 1872	Sårede soldater kommer fra havnen til Aalholm i 1864. Otte år senere oversvømmer stormfloden strækningen langs vandet.19, 20
1909–1910	Byrådet udgiver jubilæumsbogen om købstaden. Året efter får Nysted jernbaneforbindelse til Nykøbing Falster.1, 16, 28

Spørgsmål om Nysted og Aalholm

Hvornår blev Nysted grundlagt?

Byen voksede sandsynligvis frem i 1200-tallet. En handelsplads kan have eksisteret omkring år 1200. Klosterstiftelsen i 1286 og pavebrevet fra 1291 er de tidlige faste holdepunkter.^{1, 2, 4}

Hvorfor blev Nysted købstad i 1409?

Erik af Pommern ændrede borgernes pligter over for Aalholm og fastsatte, hvad de fremover skulle betale til kongen. Derfor regner Nysted sin købstadshistorie fra den 7. december 1409. Byen og handelen var ældre.^{1, 11}

Hvad er forskellen på Nysted Kirke og klosterkirken?

Nysted Kirke ved Gammel Torv var byens sognekirke. Franciskanerne havde deres egen kirke i klosteranlægget mod øst. Sognekirken står endnu. Fundamenter og grave viser, hvor brødrenes anlæg lå.^{2, 5, 17}

Hvor ser man bedst forbindelsen mellem Nysted og Aalholm i dag?

Fra Nysted Havn kan man se slottet på holmen. Ved Nysted Kirke knytter Raben-familiens gravkapel og billedet af slotsskriver Iver Nielsen og hans familie byens historie til konkrete personer fra Aalholm.^{3, 5, 17}

Kilder til Nysteds historie

1. Dansk Center for Byhistorie. Nysted i Danmarks Købstæder. Begyndelsen som handelsplads og betydningen af Rødsand. Læs kilden.
2. Jørgen Mikkelsen og Morten Søvsø. Nysteds historie. Byens opkomst, klosterudgravninger, erhverv og opland. Trap Danmark, 6. udgave. Læs kilden.
3. Rikke Steenholt Olesen m.fl.. Nysted. Landskab, bysegl og de ældste navneformer, herunder belæggene fra 1291 og 1339. Trap Danmark. Læs kilden.
4. Diplomatarium Danicum, 9. december 1291. Afladsbrev fra Rom til Nysteds franciskanerkirke. Pave Nikolaus 4.s register, 2. række, bind IV, nr. 47. Læs kilden.
5. Nationalmuseet, Danmarks Kirker. Nysted Kirke og gråbrødreklostrets kirke. Maribo Amt, s. 172–205. Bygninger, gravsten, epitafier og klostertomt. Læs kilden.
6. Hanne Dahlerup Koch. Nysted. Arkæologiske Udgravninger i Danmark 1992, nr. 117. Søgegrøfter ved klostertomten, LFS 801-1992-20. Læs kilden.
7. Europäisches Burgeninstitut, EBIDAT. Ålholm. Borgens bygningsfaser og den forsigtige identifikation af borgerne, der indtog den i 1534. Læs kilden.
8. Diplomatarium Danicum, 12. november 1329. Forliget i Ringsted. Punkt 2 om pantsættelsen af Lolland med Aalholm. Pergamentet er bevaret. Læs kilden.
9. Diplomatarium Danicum, 5. januar 1360. Hertug Christoffers bestemmelser for det lollandske præsteskab, udstedt på Aalholm. Læs kilden.
10. Diplomatarium Danicum, 28. juli 1366. Valdemar Atterdags brev om erstatning for Wismars og Rostocks krigsdeltagelse, udstedt på Aalholm. Læs kilden.
11. Diplomatarium Danicum, 7. december 1409. Erik af Pommerns brev til Nysted. Tekst, oversættelse og redegørelse for afskrifterne og det usikre udstedelsessted. Læs kilden.
12. Tue Gad, 1966. Martyrologier i Det Kongelige Bibliotek og martyrologiet fra Nysted. Fund og Forskning 13. Gads egen beretning om genfundet. Læs kilden.
13. Rigsarkivet, Kancelliets Brevbøger 1576–1579. Ordren af 12. april 1577 til Albret Oxe om stenhuset i klosterhaven og gentagelsen i 1578. Udgivet af L. Laursen. Læs kilden.
14. Rigsarkivet, Kancelliets Brevbøger 1654. Tre breve af 11. juni fra Koldinghus om skattefrihed, præstegården og tagsten efter branden. Udgivet af Ole Degn. Læs kilden.
15. Erik Møller Nielsen. Købstaden Nysted. Historien i en byplan. Kulturmiljøer i Storstrøms Amt, 2005, s. 76–79. Læs kilden.
16. Carl Adam Hansen, 1909. Nysted. 1409 – 7. December – 1909. Udgivet af Nysted Byråd. Se især s. 9–17, 24–25, 29–30, 39–47 og 53–55. Læs kilden.
17. Nysted-Vantore Kirker. Nysted Kirkes historie. Sognekirkens tilbygninger, gravkapellerne, spiret og Gammel Torv. Læs kilden.
18. Klaus Risskov Pedersen, Signe Boeskov og Søren Broberg Knudsen. Ålholm. Ringmursborgen, ombygningerne og overgangen fra kongeligt til privat eje. Trap Danmark. Læs kilden.
19. Sakskøbing Lokalhistoriske Arkiv. Historiske beretninger nr. 3. Afsnittet om Aalholms lazaret, s. 26–29, bygger på materiale fra Nysted Lokalhistoriske Arkiv. Læs kilden.
20. Nysted Erhvervs- og Turistforening. Stormfloden 1872. Lokalhistorisk beretning om Piledammen, havnen, slusen, Aalholm og briggen Alfred. Læs kilden.
21. Rigsarkivet, Generalvejkommissionen. Grundrids af køb- og handelsbyen Nysted, 1798. Kort og tegninger, 1279, blad 1 og 2. Læs kilden.
22. Aalholm Slot. Aalholm Baake. Ledelinjen, som beskrevet i Den Danske Lods fra 1899, og sømærkets nyere historie. Læs kilden.
23. Nysted Lokalhistoriske Arkiv. Nystedkrøniken. Status 1901. Carl Adam Hansens beskrivelse af byen ved århundredskiftet, i arkivets udgave. Læs kilden.
24. Vilhelm Marstrand, 1951. Nysted bys oprindelse og ældste historie. Lolland-Falsters Historiske Samfunds Årbog, s. 341–365. Se især s. 359–360 om præstens gavebrev. Læs kilden.
25. Rigsarkivet, Kancelliets Brevbøger 1551–1555. Ordren til Peder Oxe af 12. januar 1551 om at lade klostret nedbryde til brug for kongens byggeplaner i Nakskov. Læs kilden.
26. Slots- og Kulturstyrelsens bygningsregistrering. Adelgade 40, Nysted. Simon Groth Clausens kornmagasin fra 1781. Gengivet i Trap Danmark. Læs kilden.
27. Historisk Atlas. Nysteds første rådhus. Lokalhistorisk fremstilling af Grevens Fejde og tabet af rådhuset. Læs kilden.
28. Nysted Lokalhistoriske Arkiv. Stubbekøbing-Nykøbing-Nystedbanen. Arkivalier om driften og om samarbejdet med havnevæsenet. Læs kilden.
29. Aalholm Slot. De tolv på Nysted kirkegård. Monumentet fra 1865, dets indskrift og de soldater, som døde på lazarettet. Læs kilden.
30. Nysted Lokalhistoriske Arkiv. Arkivets samlinger i den gamle stationsbygning i Jernbanegade. Læs kilden.
31. Thit Birk Petersen, 2015. The Case of Refshaleborg Castle. Lundeårbogens beretning om ødelæggelsen i 1256 og våbenfundene ved Borgø. Læs kilden.
32. Guldborgsund Kommune, 20. juli 2021. Den maritime kulturarv bliver vedligeholdt. Foreningens indsamling og kommunens bevilling til sømærket ved Nysted Nor. Læs kilden.
33. Lolland-Falsters Historiske Samfund, 1918. Oplysninger om stivelsesfabrikken ved Nysted, Povl Boldich og salgsprivilegiet af 8. februar 1717. Læs kilden.

Flere historier fra Aalholm Slot